Forbyd knive !
Nå ja, efter min mening er det allerede eksisterende forbud mod de særlige knive tilstrækkeligt - de knive, der kan åbnes med én hånd, eller som har et blad på 7 cm eller mere.
Hvis man kigger på statistikken for de sidste 30 år - hvis man da kan finde tallene, for fakta er jo ikke særligt efterspurgt i dagens debat - så er to trediedele af alle knivdrab begået med køkkenknive (!)
Men af en for mig uforklarlig grund er danske politikere helt oppe i det røde felt på dette emne. Jeg kan kun gisne, og gisningerne er ikke særligt flatterende for de danske politikere. Jeg kommer til det resultat, at der er tale om en flok opportunister, der gerne lader sig misbruge af medierne, gerne udtaler sig om enkeltsager, og gerne tilrettelægger deres politik efter, hvad der lige for tiden ser ud til at tage kegler.
Det ses tydeligt i den "hype", der er i gang omkring overvågnings-kameraer. ALLE undersøgelser viser, at overvågning ikke er forebyggende. De er gode til opklaring, hvis de er gode nok og tæt nok placeret, men forebyggelse - nej. Alligevel "sælges" de for tiden som tryghedsskabende, og enhver politiker med respekt for sig selv (den lader vi lige stå lidt !) går ind for øget overvågning.
Det forebyggende burde være det, der satses på, men nej, højere straffe, udvisning til den del af forbryderne, der ikke er danske statsborgere, ja endog fratagelse af statsborgerskab for de, der er blevet "naturaliserede". Men undersøgelse af, hvordan disse frygtelige ugerninger kan forebygges, det har ikke den store interesse, for her kan ikke høstes øjeblikkelig vælger-anerkendelse.
Og så er der jo argumentet med "den der ikke har noget at skjule, kan da ikke have noget mod overvågningskameraer" :-)
Tænk en lille smule historisk. Hvor mange banebrydende tænkere ville have overlevet "systemets" overvågning, hvis hvert eneste lille skridt var dokumenteret af overvågningskameraer❓Jeg er rimeligt sikker på, at jorden stadig ville være flad, hvis overvågningskameraer havde eksisteret i det syttende århundrede. Galileo ville have fået en endnu grummere skæbne, hvis han var blevet overvåget.
Det er godt nok deprimerende, at der ikke længere findes politikere med deres meningers mod og med så meget respekt for grundloven, at de tør stå ved deres overbevisning uden at skele til partidisciplinen.