Forskasteligt udfald i byretten! (børnesag)
Hej.
Er dybt chokeret!
DYBT!
Har en søn på nu 6 år, som har boet hos mig siden han var 2 år - moderen har aldrig passet sit samvær - altid problematisk - da drengen er 5½ bliver vi tvunget til at køre 7/7 ordning, på trods af at en børnesagkyndig undersøgelse siger at det ikke vil være godt.
Efter 1 års tid ca, med en 7/7 ordning der skader barnet psykisk, søger mor fuldforældremyndighed/bopæl.
Jeg protestere.
Vi er i byretten, jeg får medhold - moderen anker - Landsretten - jeg for medhold igen, i at han er tættest knyttet til mig, pga alle de år han har boet fast ved mig.
Så melder jeg flytning, efter rådgivning af statsforvaltningen.
Vi bliver herefter indkaldt til et "tværfagligt" møde, hvor jeg under armen har et samværsforslag med, til hvordan det nye samvær skal forgå.
Dét bliver ikke set på, slet ikke vurderet overhovedet.
Efter mødet, finder jeg udaf at mødet har resulteret i at moderen nu får bopælspligten imidlertidigt, da vi igen skal i retten, da mor sagsøger igenigenigen.
Målløs.
Vi er dér efter flyttet - samværdet forsætter 7/7 - men da barnet nægter at ville hjem til mor igen, oplyser jeg hende om détte, og at dét må være et noget vi i den kommende retsag skal tage stilling til.
Tvangsfuldbyrdelse er ikke noget jeg overhovedet har skænket en tanke, da jeg har tilsendt informationer, dokumentation for at barnet selv udviser en besynderlig adfærd ved at skulle tilbage til samvær med mor.
Men... Pludselig en aften, ringer det på døren, en dommer og alt hvad der dér tilhøre, politi - kommunale instanser - børnepsykolog, står parat til at stoppe den "kidnapning" mor har bildt dem ind at jeg har gennemført. Barnet reagere voldsomt, og der er ingen tvivl om at hans legemlige og sjælelige helbred bliver skadet. Mor siger INTET. Ingen reagere ved tvangsfuldbyrdelsen, og det ender alt med at min søn bliver kastet ind i en politibil, da han river og slår og råber 20 gange " jeg vil blive hos min far! hvorfor gør i det her imod mig - hjælp mig far" - jeg er magtesløs...
Heldigvis filmer jeg hele episoden, da jeg VED hvor råddent systemet kan være. Dommeren, spørger flere gange den børnepsykolog der er tilstede om ikke de bør standse dét de har gang i - men påtrods af barnets åbenlyse voldsomme reaktion, sker der intet...
Moderen har via statsforvaltningens forkastelige beslutning om at overdrage bopælen midlertidigt til hende, manipuleret sig til at jeg er kidnapper, voldelig, samt at jeg vil have barnet skal starte i skole.
I Statsforvaltningen blev der lagt vægt på at barnet ikke skulle starte i skole, da moderen ikke mente han var klar til dette, samt at jeg fjernede ham fra hans miljø.
Moderen har efter tvangsfuldbyrdelsen índmeldt ham i en skole, og har åbenlyst haft planer om dét, før hun gav udtryk for det modsatte i statforvaltningen?!
Hovedet løst.
Nu har vi være ti byretten igen - og nu har hun =!"#=¤)(!=!#"¤ fået bopælspliugten overdraget, den fælles forældremyndighed er ophævet - og barnet samvær med mig, er blevet fastsat til hver anden søndag OVERVÅGET i en institution!!!!!!
Jeg er målløs.... Kender ikke grundlaget for denne psykose beslutning, men syntes efterhånden systemet driver mig til selvtægt.
Jeg har anket, og får oplyst hvad grundlaget er for denne beslutning...
Barnet er ikke blevet hørt, blevet tvunget, og nok nu manipuleret så groft med, at jeg ikke ved hvordan han reagere når han ser mig - første gang i 72 dage nu.
Hva fanden gør man, har klaget til familieretsstyrrelse, har overvejet medierne, har tænkt på selvtægt.
Puha... hilsen Far25 [:*(]
Er dybt chokeret!
DYBT!
Har en søn på nu 6 år, som har boet hos mig siden han var 2 år - moderen har aldrig passet sit samvær - altid problematisk - da drengen er 5½ bliver vi tvunget til at køre 7/7 ordning, på trods af at en børnesagkyndig undersøgelse siger at det ikke vil være godt.
Efter 1 års tid ca, med en 7/7 ordning der skader barnet psykisk, søger mor fuldforældremyndighed/bopæl.
Jeg protestere.
Vi er i byretten, jeg får medhold - moderen anker - Landsretten - jeg for medhold igen, i at han er tættest knyttet til mig, pga alle de år han har boet fast ved mig.
Så melder jeg flytning, efter rådgivning af statsforvaltningen.
Vi bliver herefter indkaldt til et "tværfagligt" møde, hvor jeg under armen har et samværsforslag med, til hvordan det nye samvær skal forgå.
Dét bliver ikke set på, slet ikke vurderet overhovedet.
Efter mødet, finder jeg udaf at mødet har resulteret i at moderen nu får bopælspligten imidlertidigt, da vi igen skal i retten, da mor sagsøger igenigenigen.
Målløs.
Vi er dér efter flyttet - samværdet forsætter 7/7 - men da barnet nægter at ville hjem til mor igen, oplyser jeg hende om détte, og at dét må være et noget vi i den kommende retsag skal tage stilling til.
Tvangsfuldbyrdelse er ikke noget jeg overhovedet har skænket en tanke, da jeg har tilsendt informationer, dokumentation for at barnet selv udviser en besynderlig adfærd ved at skulle tilbage til samvær med mor.
Men... Pludselig en aften, ringer det på døren, en dommer og alt hvad der dér tilhøre, politi - kommunale instanser - børnepsykolog, står parat til at stoppe den "kidnapning" mor har bildt dem ind at jeg har gennemført. Barnet reagere voldsomt, og der er ingen tvivl om at hans legemlige og sjælelige helbred bliver skadet. Mor siger INTET. Ingen reagere ved tvangsfuldbyrdelsen, og det ender alt med at min søn bliver kastet ind i en politibil, da han river og slår og råber 20 gange " jeg vil blive hos min far! hvorfor gør i det her imod mig - hjælp mig far" - jeg er magtesløs...
Heldigvis filmer jeg hele episoden, da jeg VED hvor råddent systemet kan være. Dommeren, spørger flere gange den børnepsykolog der er tilstede om ikke de bør standse dét de har gang i - men påtrods af barnets åbenlyse voldsomme reaktion, sker der intet...
Moderen har via statsforvaltningens forkastelige beslutning om at overdrage bopælen midlertidigt til hende, manipuleret sig til at jeg er kidnapper, voldelig, samt at jeg vil have barnet skal starte i skole.
I Statsforvaltningen blev der lagt vægt på at barnet ikke skulle starte i skole, da moderen ikke mente han var klar til dette, samt at jeg fjernede ham fra hans miljø.
Moderen har efter tvangsfuldbyrdelsen índmeldt ham i en skole, og har åbenlyst haft planer om dét, før hun gav udtryk for det modsatte i statforvaltningen?!
Hovedet løst.
Nu har vi være ti byretten igen - og nu har hun =!"#=¤)(!=!#"¤ fået bopælspliugten overdraget, den fælles forældremyndighed er ophævet - og barnet samvær med mig, er blevet fastsat til hver anden søndag OVERVÅGET i en institution!!!!!!
Jeg er målløs.... Kender ikke grundlaget for denne psykose beslutning, men syntes efterhånden systemet driver mig til selvtægt.
Jeg har anket, og får oplyst hvad grundlaget er for denne beslutning...
Barnet er ikke blevet hørt, blevet tvunget, og nok nu manipuleret så groft med, at jeg ikke ved hvordan han reagere når han ser mig - første gang i 72 dage nu.
Hva fanden gør man, har klaget til familieretsstyrrelse, har overvejet medierne, har tænkt på selvtægt.
Puha... hilsen Far25 [:*(]