Fra elsker til ven?

Hej Alle sol-brugere:)
Har brug for et råd. Har i 5 mdr set den dejligste fyr, vi var ikke kærester(eller dvs. vi satte aldrig titel på) men vi gjorde alt det som kærester gør i de 5 mdr vi så hinanden. Vi lærte hinanden at kende gennem en fælles ven, så vi har kun kendt hinanden i de her 5-6 måneder. Han syntes så vi skal holde op med at ses på den måde vi gør nu, dvs. ikke mere kæresteri. Han vil rigtig gerne stadig ses som venner, da vi har enorm mange fælles interesser og snakker utroligt godt sammen. MIn første tanke er også at det vil jeg rigtig gerne, fordi jeg tænker det er ikk så svært. Problemet er så at jeg nok er blevet forelsket i ham, da jeg er ret ked af at vi ikke se mere og savner ham.
Mit spg. til jer er så, hvordan kommer jeg videre og bibeholder en venskab med ham, for vil på ingen måde undervære ham i mit liv, da han er et fantastisk menneske at kende:)
Nogen der har erfaringer med at gå fra elsker til ven?? ved godt det er svært, så gode råd modtages gerne?

Jeg har gennem det sidste halve år forsøgt at få et venskab til at køre med en ven jeg også har haft rigtig meget mere med, men det er hårdt og man skal virkelig være indstillet på at ville det begge to.
Begge parter skal være åbne, lytte og være med på det, ellers går det slet ikke.
Nogle gange tænker jeg stadig, ej nu går det ikke mere, vi er vist begge to bedst tjente med at vi ikke længere ses eller har nogen form for kontakt, men det er bare så svært at stoppe det. Ingen af os ønsker den anden helt ude af vores liv og vi slider meget på hinanden.
Den ene ønsker den ene form og den anden en anden form og lige meget hvad man gør så bliver det forkert i sidste ende.
Kærlighed er svært, både som elskende og som venner.
Jeg håber I finder ud af det, men vær indstillet på en hård kamp for jer begge to.
Held og lykke.

Jeg har to tidligere veninder, som begge er gået ned på netop dette, og jeg ser dem ikke længere. Det er simpelthen FOR tungt. 😖
Den ene vil jeg dog snart opsøge, da hun er en meget spændende personlighed. Men jeg kunne i en periode ikke klare hendes nedture...
Fælles for begge var, at de fik et venskabeligt forhold til deres tidligere mand/kæreste, mens de begge selv havde ønsket sig noget mere: at være den manden begærede og ville leve sammen med/have som kæreste. Alligevel takkede de ja til det næstbedste som at blive veninde til eksen. De går begge i terapi nu, den ene er på over de 17 år nu i terapi. Hun siger stadig at det hjælper hende 😮
Den ene er en kendt skuespillerinde, som jeg selvfølgelig ikke kan røbe navnet på. Men det har ødelagt hendes selvværd og også til dels hendes karriere. Den anden var musiker, men hun tabte til sidst sig selv på gulvet, fordi hun ikke kunne frigøre sig fra sin tidl. mand. Hun blev hans næreste betroede og veninde, idet hun indvilligede i at lægge øre til alle hans senere problemer omkring arbejde, kærligheden og de andre kvinder, som han siden fik et forhold til...
I begge tilfælde kom manden til sin tidl. kæresste (nu veninde) med problemer og beretninger om sine seneste erobringer. De kvinder var en slags mor og veninde/søster for ham, men altså på sidelinien, t imens de kvinder han gik i seng med optog det meste af hans opmærksomhed. Godt nok betød det at manden heller aldrig rigtig fik et dybere kærlighedsforhold til de kvinder, som han forelskede sig i - måske pga. veninden?????
Alligevel en utilfredsstillende rolle at have, især fordi kvinden ikke er FRI til at møde andre mænd. DET er dette som er det værste, og noget jeg godt vil advare dig imod for:
Er det sådan en rolle du ønsker dig i forhold til din eks?
Men har du lyst til at have den type veninde/søster/mor rolle overfor din eks. fremover, jamen så synes jeg du skal sige ja til I nu BARE er venner fremover. Men forstå een gang for alle - det vil kun cementere din rolle som hans "back up" i form af veninde (søster og mor) for ham. Du vil give ham styrke til hans erobring af andre kvinder. Vil du virkelig være det for ham? Tænk dig godt om!
Nej jeg tror ikke på det vil gøre dig lykkelig. Ikke når du har det, som du beskriver det - du er stadig er forelsket i ham. Det bliver ikke til lykke for dig - tro mig.😉
Men sørgeligt er det at miste ham, man er forelsket i. Men værre er det da at miste sig selv 😖
Pusser

Hvis du har en kæreste, fordi du ønsker at leve
gennem en andens liv. Så har du virkelig et problem!
På den måde kan du nemlig miste dig selv. 😖
Så ingen kæresterier før baglandet, og dit eget
liv er på plads. Dvs. find dine egen venner og
interesser, før du finder kæresten. Hvis kæresten
forbyder dit privatliv, så find en anden. Da
psykopater ikke er værd at spilde tiden på.

Jeg har gjort det og er glad for vores venskab fortsatte.
For ca. 5 år siden mødte jeg en dejlig mand og vi blev elskende. Han flyttede til den anden del af landet, efter det stykke tid, men vi fortsatte med at ses.
Vi delte hinandens tanker og oplevelser, store og små. Vi havde kontakt via mail hver dag og hvis én af os var syg, kom der den SMS fra den anden for lige at tjekke ud, at man var okay.
Jeg følte også, at jeg var forelsket i ham og havde i første omgang meget svært ved at han flyttede, men jeg fandt ud af, at det var venskab i stedet for.
I dag ses vi som venner og har gjort det i flere år efterhånden. Vi skriver ikke så meget mere sammen, men sådan går det jo ofte med venner. Men hvis jeg kommer ud for noget, hvor jeg virkeligt har brug for en ven, er det ham jeg tager kontakt til og han er der som en klippestøtte lige med det samme.
Så JO. Hvis I vil kan det sagtens lade sig gøre. Når vi mødes er det stadig med kys og kram men ikke mere. Det er en uskrevet regel mellem os og det gør at vi er åbne om alt andet.
Held og lykke med dit venskab
Knus