Gammel kærlighed ruster ikke ???

Hvad menes der egentlig med det?
Altså for mit vedkommende menes der, at man efter endt forhold holder af hinanden som venner.
Jeg ville aldrig finde på at være sammen med mine ekser igen. Jeg tænder slet ikke på dem, men jeg holder meget af dem som venner og personer.

Hvis der menes at man stadig har følelser for dem, så må jeg være én af de få i verden der så under ingen omstændigheder har det på den måde. Når jeg er kommet videre, så er jeg kommet videre.
Men måske er der bare nogen der er bedre til at komme videre end andre ???
Gi et bud på hvad du forstår ved det og/eller har du det som mig ?
Mvh Catja

Jeg har heller ikke indtryk af, at gammel kærlighed sådan lige ruster...
2 mennesker der har "holdt hinanden ud" i 75 år og kan fejre krondiamantbryllup, jah...de kan vel ikke just siges at være et "nyforelsket par"..? Det er sikkert længe siden, de sad i sofaen foran deres forældre og svigerforældre og viste deres kærlighed...
Man bruger i øvrigt nok også udtrykket om gl. contra nye huse. Gl. huse har det i hvert fald med at stå mere solidt!
PS: Mon ikke (kron)diamantbrylluper er på vej over i historiebøgerne...

Udtrykket betyder, at et menneske som du een gang har elsket og respekteret, altid vil have en særlig plads i dit liv. Dette uanset om I bliver adskilt. Alt andet er selvbedrag.

Det er derfor ekser altid er de farligste.

Sådan er det :)

at man ville have lyst til at være sammen med dem igen ??
Je ghar det som hende/ham der startede indlægget.
Dog er der kun én eks der har en særlig plads i mit liv, men jeg ville aldrig drømme om at være sammen med ham.
Jeg tror man skal passe på med, at komme til at bilde sig selv for meget ind omkring sine eks´er, som man på den måde aldrig rigtig kommer over dem.

gamle kærester :-)

Men kan da godt lide din vinkling på det :-)

Ikke at det har nogen betydning i denne sammenhæng men når man fejrer krondiamantbryllup så har man været gift i 65 år og ved 75 år hedder det atombryllup.... bare lige en info

Det er mest biler og jern der ruster.
Et forhold mellem mennesker består af følelser, det er psykisk.
Gammel kærlighed ruster ikke, men efterlader minder om en tid der var god.
Når et kærlighedsforhold er brugt op, eller man er vokset fra hinanden så begynder man at interessere sig for andre og bliver let påvirkelig.
En kvinde der feks møder en mand hun kan lide, en der gør hende stolt over at han vil have hende, bliver langsomt men sikkert forelsket i personen.
Denne store følelse vil en lidt mindre god kæreste aldrig kunne frembringe i hende.
Kærligheden når skyhøjder og hun er yderst lykkelig, kærligheden er så blevet rustfri.
Denne kærlighed ruster ikke heller ikke når der er gået mange mange år.
Nogle kvinder lever godt i et forhold med en stille mand uden de store følelser, måske fordi de er tilfreds med det med mad på bordet og tag over hovedet, det hele kører på en slags automatik uden den store lidenskab, de ved det ikke for de har aldrig mødt den helt store chance.
Den slags kærlighed bliver gennemtæret af rust og til sidst ender det trist og kedeligt.
Ser du chancen og har du chancen, den store, så tag den.