Gift - men vil ikke bo sammen

Hej
Er der nogle der har erfaringer med at være gift, men at I bor hver for sig?
Og hvordan tackler man situationen når der er børn(på 5 og 13 år)involveret.
Min mand har fortalt, at han ikke ønsker at bo sammen med mig mere, men stadig elsker mig og fortsat ønsker at være gift med mig. Han vil gerne flytte hver til sit.

åbentbart ikke sin opgave voksen,eller også har han noget andet på tapetet.
Smid ham ud,og kom videre med dit og børnenes liv.
Hav iøvrigt en god påske😉

Hvorfor så være gift, hvis man ikke vil bo sammen, næ du, forlang en skilsmisse, hvis han absolut vil flytte.

hvis i flytter hverfor sig og stadig er gift, så slipper han for at skulle betale børne penge og hustru bidrag.

Du skal nok tænke lidt på arveret, forsikringer o.s.v. hvad er bedst.
Jeg har læst om en kendt skuespiller, han er død nu, hvis kone boede i tyskland og han i danmark. De mødtes en gang om året over en middag. Der har sikkert været særlige forhold, der gjorde sig gældende.

Hej med dig!
Jeg er enig med de to andre indlæg!
Hvad er meningen med at være gift, hvis man ikke bor sammen!
Vil han flytte, så forlang at han toner rent flag, og bed om skilsmisse hvis han ikke gør det. det virker som om han ser en anden!
God påske og held og lykke!
Lars-Christian

Jeg kender et ægtepar, som ikke bor sammen. De har hver deres liv, arbejder med forskellige ting og dyrker deres lidenskaber hver for sig. De elsker tilsyneladende hinanden, men kan ikke få tingene til at fungere, når de bor sammen. Til gengæld mødes de hver weekend og "dater". Det er mit indtryk, at de begge to er lykkelige og at det fungerer fint. De er lidt oppe i alderen efterhånden, har voksne børn osv, men situationen er vel den samme - uanset om man er ældre eller stadig ung.
Jeg sad engang og så et tv-program om ...tror det var Lisbeth Dahl og hendes mand. De bor også hver for sig på en stor gammel gård. Han er musiker og har sine egne venner, lever sit musikerliv, spiller til langt ud på natten, fordi det er dét liv, der gør ham lykkelig. Han lever meget minimalistisk og er glad og tilfreds. Hun har sin længe af gården og har sin lille rosenhave og et hjem fyldt op af nipsting, veninder osv... De mødes så én gang i døgnet...og det er over aftensmaden. Jeg tror virkelig aldrig jeg har set et så harmonisk forhold. De var begge to så glade, tilfredse og forelskede. Det er en ren fornøjelse.
Sandheden er vel nok, at man skal gøre op med sig selv, hvordan man ønsker at leve sit liv. Er man enespænder eller er man til tosomheden? Og så indrettet sit liv, med en partner der ønsker det samme. Hvis du ikke vil være med til din mands forslag, så meld klart ud. Han bringer det på bane...du giver dit besyv...så må I tage udgangspunkt i den uenighed I har. Måske kan I prøve hans forslag for en tid og se om det fungerer. Sprøg ind til, hvorfor han har det sådan. Hvorfor han pludselig vil flytte. Hvad bunder det i? Og hvis han ikke er til at trække i, så må I jo prøve at indrette jeres liv sådan, at I begge to føler I bliver hørt og får jeres behov tilfredsstillet.
Gør også op med dig selv, om det er selve tanken om forandring, der gør dig fortvivlet eller om det er selve forslaget. For det kan sagtens være et godt liv, at leve sammen - men hver for sig.
-underdog

Er det en periode han har brug for at være sig selv? eller er det permanent?
Hvad vil du?
En underskrift på en skilsmisse ansøgning er nok, det tager godt nok dobbelt så lang tid.
Børnene skal i i fællesskab fortælle nyheden, og så være parat til at besvare de spørgsmål de uvilkårlig vil komme med.

...Ghita Nørby og ikke Lisbeth Dahl. Nu husker jeg det! ;o)

Det var et godt råd. Hvis jeg havde penge kunne jeg også tænke mig at leve lidt for mig selv. Uden jeg tænker på at få/have en anden. Men bare være mig selv. Ikke altid, men lidt af tiden.
Men nu har jeg heller ikke mindre børn.

Ikke fordi jeg billigere, at voksne mennekser der har børn sammen, vælger at bo hver for sig. Men manden kan være meget introvert, og derfor have et stort behov for at være sig selv.
Hvis nu de kan få en fantastisk familie til at blomstre ved at bo hver for sig, så er det vel i orden... også med dig?

Jeg syntes det er en egoistisk tankegang. Det er temmelig umodent at være gift og sætte børn i verden, og så ønske sig en ungkaletilværelse .... han er ikke sit ansvar voksen.
Det kan sagtens være en "lempelig" måde, at langsomt forsvinde ud i friheden, fri for forpligteler o.s.v.
Det er bedst at blive skilt for dit vedkommende, så der er rene linjer, og du kan få de offentlige tilskud der gives til en enlig mor.
Det betyder også, at han bliver sat i ydelse til børnene og måske lidt dig, hvis han tjener væsentlig mere end du gør.
Derfor kan I jo godt ses så tit I har lyst. Han er far til børnene, og det bliver han ved at være, uanset hvordan det går i fremtiden.

Det er vel ikke noget der kommer hen over natten. Det skulle han måske have tænkt over, hvis din teori holder stik, hvad jeg tvivler på.

Jeg synes faktisk, det er positivt, hvis en partner gør opmærksom på, at han/hun trænger til at være selv for en periode. Det er jo (i mine øjne) et tegn på, at man stadig gerne vil udvikle sig og lære sig selv at kende. Det kan squ hurtigt nok blive til "nu er vi trætte"..."Nu er vi sultne"...osv i et parforhold. Man mister sig selv - lidt for meget, hvis det ender der. Og så glemmer man måske at mærke efter, også hos den anden. Og min erfaring er, at mennesker der uønsket ender der uden at gøre noget ved det...desværre begynder at finde bekræftigelse andre steder, for at mærke dem selv igen. Og at trådstarters mand stadig gerne vil være gift, er jo netop et bevis på, at han føler, at hun ER den han drømmer om stadigvæk. Så er det jo i hvert fald ikke ægteskabet han flygter fra, men måske mere det liv det havde udviklet sig til. Nogle gange må der squ store armbevægelser til, for at man igen kan finde melodien sammen...
Jeg synes heller ikke det er tosset idé! ;o)

... jeres svar har været brugbare.
Min mand har udmeldt,, at det ikke nødvendigvis er mig der skal bo med børnene, så han vil ikke flygte fra sin opgave som far.
Han har lagt kortene på bordet, og sagt at han er træt af at leve efter mit normsæt og at han konstant går på kompromis med sit eget.
Vi havde en god snak i går, og er blevet enige om at kæmpe for at blive sammen. Men det kræver at jeg nærmere mig hans normsæt noget mere.
I ønskes alle en god påske.

Hej Underdog
Jeg leder efter et ægtepar, der lever hver for sig.
Jeg skal bruge dem til et interview til en artikel, jeg er ved at skrive på i øjeblikket.
Du kan skrive til min mail, hvis de ville være interesseret - det ville jeg være meget taknemlig for!
Mvh Christina
christina_nerst@hotmail.com