Gå fra ham? Skal - Skal ikke

Hejsa
Jeg håber at nogen herinde kan hjælpe med nogle kloge ord.
Jeg har været sammen med min kæreste i 7 åt, vi har to børn på 4 og 2. Men jeg overvejer ret kraftigt at forlade ham. Jeg synes ikke de rigtige følelser er der mere. Der er rigtig mange ting ved ham der irritere mig, specielt den måde han håndtere ungerne. Men det store spørgsmål er hvornår kommer børnenes tarv før min egoisme. Det er ikke fordi jeg har fundet en anden, men står meget alene med ansvaret for børnene. Når han endelig er der, så har jeg mest lyst til bare at gå. Det er ikke fordi vi skændes ret meget, der kommer ind imellem nogle udbrud. Men ellers går vi bare op og ned af hinanden, uden nogen kærtegn, ømhed og sex. Jeg savner da de tre nævnte ting, men jeg er ikke sikker på at det er fra ham jeg savner det. Men det store spørgsmål, hvad kan jeg tillade mig i forhold til mine børns ve og vel?????

Hejsa Jyde-pigen:-)
Jeg synes virkelig du skal tage dig en rigtig laaaang snak med din kæreste om hvad det er du render rundt og tænker. Det er SÅ vigtigt for ham at vide, så I eventuelt kan rette op på forholdet sammen. Hvis dine følelser ikke er der for ham mere, kommer de nok ikke tilbage, medmindre du er villig til at arbejde rigtig hårdt for det! Men det vigtigste er at du kommer ud med det, så han ikke får et kæmpe chok hvis det når så langt at du pludselig bare forlader ham. I er for det første uenige om opdragelsen på jeres børn og for det andet er der intet ømhed og kærlighed mellem jer to, hvilket er så vigtigt, også for børnene...for det kan de jo også mærke. Du skal selvfølgelig ikke blive hos ham pga af børnene, for hvis de vokser op med jer som forbillede og ikke har oplevet den kærlighed og ømhed som burde være mellem jer, vil det altså påvirke dem mere end man lige tror.
Så mit eneste råd er som sagt at få snakket med ham om ALT. Tag tid til det og se hvordan tingene måske bliver til det bedre, og hvis det ikke gør, må du se at komme videre..... og blive lykkeligere;-)
Held og lykke
Kram Liva

It's a no goo...
virker helt som et dødt, forhold i din beskrivelse...
Men endnu 2 børn der skal gennemgå det traume at forældre
skilles.. ufff hva med at først og fremmest, begynde at
diskuterer med din mand, hvordan i ville kunne skilles,
hvis det nogsinde kommer på tale... om i kan undgå at
bitche og bruge børnene mod hinanden.. men allerede nu
aflægge løfter om at de skal komme helest muligt ud af
det.. !!
-Klaus

Du skal da ingen steder. Du skal da opleve, gennemleve og overleve 7-års krisen. Det passer simpelthen ikke at "så kommer dine følelser for ham nok ikke igen" - sludder og vrøvl, men det kan da godt være de skal hjælpes lidt på vej.
I lyder som et typisk par, der er druknet i hverdag. Det er jo nemt i dagens dont med to små børn og ingen tid og bevidsthed om at man skal passe hinanden. Prøv at smide det du har i hænderne og tage dig tid til at kigge lidt på den fyr du i sin tid flyttede sammen med. Hvad er der blevet af ham? Har der ikke være plads til ham.
Tag en snak. Find en barnepige. Tag væk en weekend, få styr på det her for alle fires skyld. Det er præcis det her "de gamle" taler om, når de siger de unge giver for hurtigt op. Når du er ovre 7 års krisen er der ro til 12 års krisen, når den er over er det kobberbrylluptid, ikke? Der er da en grund til vi fejre den slags begivenheder.
Snyd ikke dig selv og din familie. Gør en indsats og få dit parforhold på sporet igen, så i kan få en dejlig sommmer.

Helt korrekt som Kirsten skriver, endelig en person på Sol der faktisk ka give et godt råd. Ét forhold der virker dødt kan sagtens bringes tilbage med nydt indhold med den rette indsats. Sålænge man griber det seriøst an og bruger nogle af de muligheder man har i form af lidt rådgivning. Jeg købte for nogle måneder siden de her bøger, tænd din mand på 100 måder og tænd din kvinde på så mange måder, elendige bøger var mit første indtryk men min kæreste blev helt vild.. Det smittede på mig med hendes nye lyster og kunne tydeligt se når hun læste så blev hun tændt, så istedet for og skændes og syntes det hele var træls så hoppede vi i kanen og fandt lysten igen...

Hvad var det lige som du i starten fandt spændende ved din mand? Prøv at tænke tilbage på det første år i var sammen. Er noget af det ændret i forhold til i dag?
Har selv overlevet 7 års krisen og er tæt på 12 års krisen i et ellers godt forhold. Da vi havde været sammen i lidt over 7 år gik det hele i hårdknude. Intet virkede som noget der kunne reddes og vi hakkede på hinanden over det mindste.
Et par eksempler : Fik en kæmpe skideballe for at skrælle gulerødder fra spidsen og mod toppen, det mente han skulle være omvendt! Jeg gav ham en stor skideballe for at pudse briller uden at bruge rensemidlet vi har til det samme.
Håber det bedste for jer alle 4, det er hårdt, men der er klart lys for enden af tunnellen, held og lykke :)

Hvad er navnene helt præcist på de bøger?
Hvem har skrevet dem og hvor kan de købes ?
Det kunne jo være rart med lidt mere gang i lagnerne... hehe

Hej, begge bøger kan købes på nettet, jeg købte dem på en dansk side og det var egentlig ikke med særlig stor tiltro at jeg købte dem men det virkede for os.
De hedder hedder tænd din mand/kvinde på 199 måder. Er ikke sikker på antallet men der en for kvinder og en for mænd... Og tro mig når jeg siger der kom gang i min kæreste og det gav mig lysten tilbage.. Tror ikke nogen af os læste dem helt færdige for vi havde for travlt med noget andet....

Tak for svaret, nu ved jeg hvad min mand skal have på vores bryllupsdag... hehe. Gaven er naturligvis også tiltænkt mig selv da jeg har den anden bog til den tid. Er helt sikker på at ungerne skal på weekend hos deres bedsteforældre snart....

Hej
Må jeg lige foreslå Lyst og Lir - fantastisk til at give nye ideer - gode billeder og sober tekst.

flere undersøgelser viser nemlig, at børn faktisk tager større skade end først antaget ved deres forældres skilsmisse.
Mange os os "ældre" har jo også været igennem dette - små børn trætter, og hverdagen fylder meget - alt for meget. Hvor er I selv henne - kan du finde dig selv og din kæreste mere (som I var, da I mødte hinanden og faldt for hinanden?).
I skal virkelig give jer selv tid; tid til at være kærester og ikke mindst elskende igen. Find en barnepige og tag på en weekend uden ungerne - bliv i sengen hele weekenden og find hinanden igen. Dernæst skal I hver uge sætte mindst en aften af til jer selv - uden børn. Tal sammen og find ud af, hvor I hver især befinder sig lige nu.
Hvis dette lige umiddelbart ikke er nok, kan jeg stærkt anbefale parterapi. I behøver sikkert ikke så mange sessioner for at komme i gang med at lære hinanden at kende igen.
Det er penge, der er givet godt ud (se sådan på det - en skilsmisse er endnu dyrere).
Prøv også at læse bøger; der findes et hav af bøger om dette emne.
Du har jo sikkert taget ham i tidernes morgen, fordi han var den, du ville leve sammen med til dine dages ende; rigtigt? Derfor skal du ikke bare give op, men kæmpe for at blive hos ham - det har jeres børn helt sikkert også bedre af.
Jeg håber det bedste for jer - held og lykke.

Hej allesammen
Dejligt at høre nogle meninger om mit problem.
Jeg kan høre at de fleste hælder til samtalen og rede trådende ud. Jeg vil forsøge, men det er meget svært når jeg er i et forhold, hvor ingen af os er det bedste til at snakke om tingene. De bliver ofte bare fortiet. Jeg vil forsøge at finde følelserne for ham igen, det er ikke let, men for mine børns skyld.
Jeg må forsøge at logge ham væk fra fjernsynet en aften, det er nemlig der han oftest opholder sig ude af stand til at kommunikere med omverdenen.
Tak for hjælpen

ikke for dine børns skyld; for din egen skyld (og jeres forhold skyld) - og så bliver børnene alligevel påvirkede, fordi de får en gladere mor (og far)!
Du skal tænke på dig selv, selvom det lyder egotisk - for hvis mor ikke er glad, kan ungerne helt sikkert mærke det.
Se så at få ham hevet væk fra det TV -indfør en TV-fri aften, hvor det kun handler om jer.
Nu er det påske, så der burde være nogle fridage - parkér ungerne hos bedstefoældre og opfør jer som nyforelskede....
God påske.

det er bare svært at lege nyforelskede, når jeg ikke rigtig kan finde følelserne for ham. Det er sådan lidt en modstridende følelse at skulle forsøge at elske ham for at komme videre, men alligevel er der hele tiden den tanke; elsker jeg ham??
Det er enormt svært.

Jeg har selv prøvet det for nogle år siden; men så tænkte jeg, at jeg ville give det en chance. Hvis du ikke ligefrem afskyer ham, så kan det lykkes (og du aktivt vælger at give det en chance).
Prøv nu først at få "vækket" ham; når og hvis han så kommer til at ligne din "gamle flamme" fra dengang I mødte hinanden, så vil dine føleleser formodentligt komme frem igen og ligeledes hans.
Du får ikke noget gratis; du skal arbejde for dette, og du vil måske i en periode føle, at det er dig, der trækker læsset. Men er det ikke rimeligt nok, når det nu er dig, der er utilfreds? Han er måske tilfreds nok med at ligge på sofaen lige indtil den den han opdager, at han keder sig hos dig og derfor måske finder sig en elskerinde.
Det er faktisk sådan, at når vi elsker med hinanden, bliver der udskilt et hormon i os, der får os til at forelske os i hinanden igen og igen (oxycin eller noget i den retning).
Derfor skal I i gang med at elske med hinanden; så burde det komme af sig selv hen ad vejen.
Du er jo ikke en lille teenager; du er en voksen kvinde, og sådanne handler derefter, selvom altig ikke er lige nemt. Grav dybt, dine følelser er dernede et sted.
Prøv at sætte den tanke med at du ikke elsker ham på stand-by i en periode. Fortæl dig selv hele tiden, at han er din gamle flamme - det, jeg mener, er, at du skal prøve at tænke positivt i en periode - ingen negative tanker og følelser. Prøv aktivt at få de positive frem.
Du kan ikke ændre andre, men du kan ændre dig selv, og det kan positivt forandre dine omgivelser.
Giv dig selv en given periode til dette; du vil selv vide, når det er slut; enten har I fået et godt forhold og kommer videre (og så er det selvfølgelig ikke slut; så vil du bare have fået det meget bedre), eller også er jeres forhold dødt; men giv ikke op endnu.
Har du overvejet at vise ham denne tråd? Du kender ham jo bedst; hvordane vil han reagere, hvis han læste dette. Hvis du har svært ved at tale og kommunikere med ham, kunne det være en mulighed. Hvis han elsker dig, vil han blive meget glad for at få advarslen om, at du er træt af jeres forhold og ønsker ændringer. Giv ham dog chancen for selv at vågne op; mange mænd får et chock, når deres kone pludselig går fra dem - de har ingen anelse haft om det (så kan man jo sige, at de er ufølsomme osv., men det er ikke det, vi snakker om her i denne tråd).
Du kunne jo skrive det hele ud og så bede ham reservere en aften til jer - så ved I da, hvor I skal begynde. Hvis han reagerer meget negativt, så har du jo i realiteten også fået et svar fra ham; så er han nok heller ikke interesseret i at komme videre.
Held og lykke til
(og giv gerne et svar, hvis du prøver dette).

Lige en lille guide til, hvordan du forbereder dig på en snak:
Hvis du vælger at tage en alvorlig snak med din mand, er det vigtigt, at han er forberedt på, at du vil snakke med ham. Sig derfor til ham i forvejen, at du den og den aften vil have en snak med ham - bare sig, at du har noget på hjertet, men først vil komme frem med det ved snakken. I må endelig ikke tage den lige der, selvom han insisterer. Mænd har brug for at forberede sig til, at de skal i "tale-mode"
Prøv at få ungerne passet denne aften.
Start så med at fortælle, hvordan du virkelig har det - sig til ham, at han ikke nå afbryde, før du er færdig. Han må nøjes med at lytte - sig, at han får lov til at svare bagefter. Tal dog helst ikke mere end 2 min.
Du skal ikke bruge ord som: altid og aldrig - lad være med at angribe ham, men fortæl kun ud fra dig selv. Prøv at gøre det lidt kort - så kan I tage fat på snakken derefter -men husk: ikke angribe.
Hvis snakken bliver for "intens", så brug "time-out" Tag en lille pause og fald ned - derefter kan I fortsætte (det må han også).
Husk på, at du kender agendaen - det gør han ikke - han bliver måske oven i købet chokeret.
Jeg håber, at han vågner op og finder ud af, hvilken dejlig kvinde har har - og du finder ud af, at han slet ikke er så tosset endda "LOL"
Good luck

Jeg faldt over denne "tråd", da jeg søgte på "7 års krise".
Altså, måske er mænd bare overordentligt dumme til at forstå hvornår det er alvor, eller også er kvinder ligeså dumme til at kommunikere deres tanker. Men det er altsammen ligemeget. Nu har vi situationen, hvor du har fået nok. Men har han forstået det?
Som mand kan jo kun anbefale, at du hurtigst muligt fortæller (truer) med at nu er det alvor. At du faktisk er på vej ud af døren! Mænd (som mig) forstår det ikke før de får det skåret ud i pap.
Selv havde jeg ønsket at få en sådan advarsel - før det blev alvor. For jeg forstod ikke "de små signaler".