Går vi fra hinanden

Min mand og jeg har kendt hinanden i 20 år, det sidste stykke tid har forholdet haft det hårdt. Jeg bliver mere og mere i tvivl om hvordan vi skal komme videre. Alt skændtes vi om, jeg har svært ved ikke at eksplodere i vrede, når vi taler om noget, det samme gælder min mand. Derfor ender de fleste samtaler i øjeblikket med, at vi skændtes højlydt og arrigt. Jeg overvejer nu hvad jeg skal gøre, da vi ikke kan blive ved med at holde til dette - jeg vil være glad igen og kunne se positivt på livet. Min mand har det lige så skidt med udviklingen og jeg har nu bedt ham om at tænke over, hvordan vi kommer videre - jeg har også spurgt ham, om han vil med i parterapi. "Hvis jeg ville det, så kunne vi da godt det", var svaret. Jeg tænker på, at holde en pause, men jeg er inderst inde bekymret for, om det er nok. Jeg er sikker på, vi vil komme til at savne hinanden og at der ikke vil gå ret langt tid, inden vi er sammen igen - uden at vi har fundet årsagen til hvorfor vi har det så dåligt sammen og fået gjort noget ved det. Jeg har brug for et råd, for det er slet ikke holdbart og vi er konstant så kede af det.Det går ud over barn, arbejde og alle andre omkring os. Har nogen erfaring med hvad vi kan gøre?

Hvis i skændes om alt, ofte så skændes i virkelig ikke over noget som helst. Tænk lige over det.
Sæt dig ned og tænk virkelig hvad der irritere dig, og hvad irritere ham. Det har garanteret intet med hvad i går rundt og siger er problemet.

hej med dig her tro jeg ikke jeg er til mede hjelp..jeg miste min siste kærste på grun af vi også gjor det heller tiden men mig ved jeg godt hvorfor vi gjore det.og mit var kun et liller forhold og ikke de 20 år som i har..men jeg syns at nå man har kænt hinane så længe skal man prøve alt for at få det til at gå og vis man nå til dan siste muligehed og vis det ikke vikker så må man som vonsker mensker tag en lang og god snak og prøve ikke at råbe og så tag den der fra..skal lige siste at jeg jo ikke ved nå om det..det er kun vad jeg syns man kunne gøre..ked af de stave fjel der er ordblind..håber du moske kan bruge lidt af det..M.V.H.daniel(guf1)

Det lyder som om parterapi vil være en god ting for jer.
Som jeg læser dit indlæg er i begge indstillet på at "forbedre" jeres opførsel. Blot kan I ikke se jer ud af det. Det kan en udefra hjælpe med. Det er ikke sikkert I blever sammen af den grund, men chancen er større.
Det er heller ikke sikkert, at den første terapeut er god for jer. Måske nummer to er bedre. Det skal nemlig være en person, begge har tillid til.
Det vil typisk være sådan, at den ene part får lov til at sige, hvad vedkommende er utilfreds med. Den anden kan så være enig eller uenig. Men vedkommende sider næppe og råber af trediepart. Der kommer så en aftale i stand om, hvordan begge skal forholde sig til situationen, når den opstår næste gang. hvis begge parter er indstillet på at der skal gøres noget, så vil aftalen blive holdt, og langsomt, bliver det en naturlig måde at reagerer på.
En god trediepart "finder" fejl hos begge parter og laver flere aftaler, efterhånden som samtalerne kommer. Men det er mellem samtalerne, at det virkelige arbejde skal stå.
Alt afhængig af hvor god parret er til at lokaliserer deres problemer, vil terapien så hjælpe eller ej.
Jeg var positiv overasket over at prøve det, men mit forhold holdt ikke alligevel. Som sagt lyder det som om I begge gerne vil prøve at rede forholdet, så indstillingen til terapien er den rigtige.
Lad være med at flytte fra hinanden et stykke tid. Du er allerede klar over faldgruppen.

Kunne ikke have skrevet det bedre.

Det er i perioder hvor sexlivet er på lavt blus at man skændes..om ingenting.
Så overvind irritationen og gør sig lækker og se om du ikke kan få lidt god sex med ham. Det hjælper virkelig på alle skænderier...man er pludselig på hinandens side, fremfor to der står i hver sin lejr og forsvarer haver sit territorium.

Allerførst - er jeres følelser for hinanden stadig intakte ?? og ikke mindst - VIL I kæmpe for jeres ægteskab fordi jeres følelser stadig er gode ?
Hvis ja.....
Så er mit forslag, at i skal prøve at fokusere på hvad det er I sætter pris på hos hinanden.
Gå i tænkeboks hver især med den samme "dagsorden" - at I skal finde X antal ting hos hinanden som gør at I elsker den anden og som gør livet værd at have sammen.
Find så dernæst også X antal ting - (måske bare en eller to ting)hos JER SELV, som I selv mener er med til at give jer konflikter - og som I derfor I vil love den anden at arbejde konstruktivt på. - (Bliv "på egen banehalvdel")
Lad derefter gamle minder dukke op i jeres erindringer igen. Ting I har oplevet sammen, ture I har været på, film I har set sammen osv. Se gamle billeder af skønne ferier, bryllupsbilleder, læs gamle kærestebreve igen, grin sammen over sjove oplevelser og ikke mindst - genoplev noget af det igen.
Opsøg steder hvorfra I har gode minder - og nyd dem samme igen. Tag på weekendtur, fx med det løfte at der er "våbenhvile, gå ud og spis osv.
Skal I så et skridt videre endnu på denne "terapeutiske vis"🙂- så find en æske/kasse frem. Tænk over og skriv hvad I hver især vil "smide ud" og dermed love hinanden ikke at lave konflikter over igen. Små ting fra hverdagen, som er til at komme ud over, og læg dem så i æsken.
Lad æsken stå fremme over noget tid - og "hold disse smide-ud-stunder" nogle gange og brænd så kassen sammen.
Ros hinanden og jer selv for at arbejde positivt med og for (forhåbentligt) at komme små skridt fremad i jeres forhold.
Håber I kan bruge lidt af det :)
Silke :)

Det er så vigtigt at huske på, at ens partner er ens medspiller, ikke modspiller. Man skal holde sammmen og støtte hinanden. Ofte har man sin bedste kammerat i sin partner.