Du har slet ikke sat dig ind i hvad du snakker om...men det er altid nemmest, at hade det man ikke ved noget om ikke?
JM kaldte sig "The Lizard King"..Firbenenes konge...Kongen over krybdyrstadiet..det er vores nederste instinkt-niveau...Vores underbevidsthed.
Han ville overskride grænserne mellem det kendte og det ukendte. "Der er det, vi ved...og det vi ikke ved...og ind imellem er der DØRE!"
Hans livs indre konflikt var forholdet til hans far, som var Kaptajn i hæren... Den hær som dels var med til at udslette og fornedre den amerikanske urbefolkning: "Indians scattered on dawn's highway bleeding. Ghosts crowd the young child's fragile egg–shell mind" Som helt lille var han uforvarende blevet vidne til en tragisk hændelse, hvor nogle indianere havde været ude for en ulykke og en af demforblødte til døde uden at få hjælp. En anden af dem, var blevet vanvittig af ulykken, græd og hvirvlede rundt som pisket... Og vi som er oplyste ved jo udmærket hvilken overstrømmende magtesløshed der har hærget i en indfødt, undertrykt og interneret amerikaners indre som ikke har nogen rettigheder, kommunikationsmuligheder eller handlemuligheder. Et desperat dillema at miste en af sine kære i en ulykke forårsaget af herrefolket!
Den lille JM var overbevist om...at indianerens smerte var blevet transformeret til ham...fordi han passerede passivt forbi. En anden måde for et lille barn ar gøre en uforståelig indre smerte, som stammer et ganske andet sted fra, begribelig! Sådan fungerer menneskers indre følelsesmæssige logik...
Desuden var han opsat over det meget store antal i særdeleshed farvede amerkianere, som blev sendt afsted som kanonføde i Vietnamkrigen.
Han var bitter over at være en søn af dette krigshelvedes støtter. Kender du "Unknown Soldier"? Der performer han, at det er ham selv, der bliver skudt! Der ramte han sgu farmans lige på sigtekornet...En far der tydeligvis støttede et system, der ville risikere din egen søns liv! Flot spor lagt af en far, der aldrig var tilstede i hjemmet, men altid udstationeret et eller andet andet sted....
JM læste filmhistorie og mødte sine venner fra The Doors i det samme intellektuelle miljø. De blev inspirerede af mange kunstnere..blandt andet Aldous Huxley, William Blake...og Bertolt Brecht!
Blake skrev: "If the doors of perception were cleansed everything would appear to man as it is, infinite." Hvilket betyder noget i retning af "Hvis dørene mellem opfattelse var rensede væk, ville alt fremstå for mennesket som det er: ufuldstændigt"
(et smut: Kender du Emerson Lake & Palmer's "Infinie Space"? Samme tid, samme inspiration...men set fra en Englænders vinkel....Det er meget interessant at dykke ned i disse begreber og tankegang - tilbage til The Doors)
"The Alabama Song" er fra teaterstykke "Mahagony" af Bertolt Brecht...Kender du det stykke? at udnytte menneskers forfald i druk for profit...er sådan ca. det det handler om. BB var en avantgarde social realistisk forfatter og samfundsdebattør, der heller ikke udholdt fattigdom, ulighed, krig og overklasseløg! Læs om ham her
http://www.leksikon.org/art.php?n=370
Men tænk lige over det...Bertolt Brecht var tysk og Jim Morrison var fra Florida...men de levede meget i den samme tid...interesserede sig for meget af det samme, bare med forskellig indfalsvinkel. BB var langt mere politisk, hvor JM gik meget meget dybere ned med disse elementer...helt ned i det underbevidste.
Derfor er det IKKE LSD-syretrips...det er med fuldt overlæg at publikum hypnotiseres. Du er nødt til at forstå...at man lytter...lader sig indfange...går ind ad en dør og åbner et peotisk rum... musikken hjælper dig på vej...i lyrikken sker det...men publikum er skuespillerne i akten.
"Father?",
"Yes Son..."
"I want to kill you"
Det er komplet ligegyldigt at sige, hvis ikke alle de tilstedeværende var bragt i en tilstand, hvor de fangede den nerve...Det gjorde musikken og performancen.
"The End"...som er det nummer, hvor den ordveksling mellem en fiktiv søn og hans far foregår...Det er udgivet i adskillige udgaver. Nok spillet i lige så mange forskellige udgaver som de optrådte med den...for der var aldrig to ens. Det var sådan...at musikerne aldrig vidste hvor eller hvornår numrene endte. De kendte starten af numrene...rytmen, handlingen, men de gik i trance via musikken sammen, smeltede sammen...blev et med hinanden og med publikum...Ray Manzarek (keyboards) forstod og fulgte JM i hans sprog og udtryk...det var Manzarek som hovedsaligt komponerede og formidlede JM's poesi via musik. Ret ironisk var det dog trommeslageren, robby Krieger, som skrev det nummer stort set alle kender The Doors for den dag i dag, "Light My Fire".
JM var mester i at føre slagets gang...men alle havde lyst til at blive ført af ham, for han kunne mere end føre og forføre...han kunne bidrage med viden om dem selv på nogle planer sådan mange lag dybere nede end andre musikere mestrede.
Det var i perioden fra 1967 til 1971...nøjagtig i den tid, hvor spirituel oplysning, fordybelse, åbning til det alternativ, politisk opvågning var træk i tiden....surrealisme var ikke The Doors' opfindelse, de mestrede bare kunsten.
Det fabelagtige ved Doors var, at de formåede at rumme tidens ånd samt en åbning der ikke forholdt sig i tid, men lagde et spor både fremad og tilbage i menneskehedens historie...De magtede at optræde på en måde, ingen hverken før eller siden har formået. Det var improvisation, samtidig med dyb koncentration og indsigt...På den måde gik de både musikalsk, poetisk, politisk personligt og historisk ad ubetrådte stier foran os andre.
Med deres blot 7 skiver har de efterladt et spor, vi andre kan gå ad og finde nye veje....Masser af bands har sidenhen dedikeret både tekst og musik i ærbødighed til The Doors. Her kan jeg nævne mange, men i sær Days Of The New og TypeONegative
Men ak....alt har en ende...også firbenenes konge.
Han blev sexsymbol...total dybt godnat og fordrejet og misforstået af medierne...som sædvanlig! Sådan noget lort slår den kunstneriske nerve ihjel.
Manden havde et alkoholproblem, som var årsagen til at han fik ent hjertestop og døde i 1971. Her havde han trukket sig ud af The Doors midlertidigt og flyttet til Paris for at hellige sig poesien...Og her ligger han begravet.
Og dette var bare en hurtig lille ting....