har virkelig brug for råd og hjælp

Hej..
vil lige starte med at sige jeg har bestemt ikke brug for dumme kommentarer osv ved godt jeg er ude hvor jeg ikke selv kan bunde mere, og for nogen er det måske ganske enkelt, men for mig er det rigtig svært og har virkellig brug for råd..
I november 08 kø'bte mig og min kæreste hus sammen, vi har været sammen i 6 år her til marts, og alting kørte som det skulle så i novenmber 09 mødte jeg en helt fantastisk fyr, og jeg slog op med kæresten, og begyndte lidt at være sammen med ham den anden han er kærlig sød rar tænker utrolig meget på mig, og vil mig alt det bedste, hvor til gengæld min forhenværende kæreste er lidt mere ligeglad, ved han elsker mig, men viser det ikke så meget.. i december flyttede jeg tilbage til huset til min x, og har boet der siden min x tror jo på en måde vi har fundet sammen igen, og vi har ikke snakket om det rigtigt, for problemet er han ikke kan sidde i huset selv, og det kan jeg, og det sårer ham dybt at det hus han har bygget op fra bundn skal han muligvis forlade. jeg har ikke vært sammen med min x han kan finde på at kysse mig på kinden når han skal nogen steder, men ikke mere end det. Ham den anden fyr snakker jeg stadig meget med, og savner ham, men tørre/kan ikke sårer min x ved at skulle tage hus have bil osv fra ham fordi han intet selv ville have råd til, men nu har jeg snart trukket den så langt at ham den anden ikke vil mere.. hva fanden skal jeg gøre, ville jo gerne redde hele verden kan jeg bare ikke, og nyder og elsker trygheden ved min x, og følelserne for ham er heller ikke væk endnu elsker ham stadig er nervøs for om der sker ham noget osv, men er det bare trygheden i det ??
Hjælp mig med nogen råd ved ikke hva jeg skal stille op er græde færsig hver eneste dag, prøver lytte til mit hjerte mit sind osv men alting er bare faldt fra hinanden pt..
m.v.h den ulykkelige

er ikke en egenskab som kan holde sammen på et forhold, efter min bedste mening.Men jeg læser dit indlæg således at du faktisk gerne vil forholdet med din x. Så jeg vil helt klart tage en dag fri og tale dit liv igennem med din x, om dine tanker høre på hans, skrive det ned og på baggrund af dette tror jeg I vil kunne starte på en ny i det trygge forhold som i hidtil har levet godt med. Skidt med ham den anden, når han alligevel ikke gider vente.
Jeg syntes du lyder som et godt menneske, og det er din mand sikkert også så I har da mulighederne foran jer. Smid ikke ægteskabet væk, bare fordi der flyver en smart fugl forbi dit vindue.

Er du tvivl om du skal blive hos din x pga tryghed, og forhåbning om det skal lykkedes??? Eller er du forelsket i ham den nye og vil noget nyt med ham, eller hva sker der????
Var det evt en ide at tage en alene periode i dit liv, da det med at gå fra det ene, til det andet forhold, sjældent fører noget godt med sig (ikke altid men oftest) Da det andet ikke er bearbejdet endnu, og det kan tage sin tid..
Ved din eks at du har været/er sammen med ham den anden gut????
Du kan ikke spille på flere heste på een gang, jo det kan du godt, men det bringer aldrig noget godt med sig, hvis ikke alle parter er indforstået med den slags spilleregler!!!
Jeg kan godt se det er en bet for din eks, som har bygget jeres hus, i den tro at det skulle være jeres fundament. Men i må jo i så fald sælge huset, og starte op hver for sig, på ny...
Mange hilsner Trina

hej..
tak for svarene indtil videre... Ja min x ved godt jeg har været sammen med ham den anden, og siger at det bare er et glemt kapitel problemet er bare det ikke er glemt for mig, han betyder virkelig noget, men kan ikke forstå mig selv hvorfor flyttede jeg tilbage dengang efter var gået fra ham.. ?? Hvis bare jeg kunne finde ud a mit hovede alting vælter rundt i mit hovede..
det er det der forvirre mig har altid vidst hva jeg ville med mit liv hvorfor dit og hvorfor dat og pludselig føler jeg mig magteløs nu, og alligevel er det mig der står med den fulde beslutning jo..

du må kære pige, tænke på hvorfor du blev kæreste men din første mand??

hvorfor I skulle have hus sammen, bygge noget op sammen, få børn sammen.
du skiver ikke din alder og du skriver ikke indstiling til selve livet,
er der noget, du må lære eller er det hele bare noget du hygger dig med. hvis alle dine behov bliver overset af mand 1, og i ikke taler sammen mere,så er den relation slut.
hvis du ikke kan holde ud at såre ham, så mu du sælge huset til ham for en billig penge, eller betale husleje for ham.
hvis mand 2 er opmærksom på dine behov så er det ham du har brug for,
kvinder kan ikke leve med en mand der ikke er opmærksom på dem. du må spørge din mand 1, hvorfor han er så lidt opmærksom på dig, og du må forklare ham hvad du har behov for.......prøv det så ves tilbag her
allgood

Hej igen..
jeg er 26 år, ingen børn endnu normalt lever jeg livet og elsker liver lig pt sys jeg bare alting er træls, kan ikke tage mig sammen til at stå op osv. har snakket med min mand 1 om hvorfor han virker så ligeglad, han siger sådan er hans natur bare, og at bekræfte mig osv det ligger bare ikke til ham, og det burde jeg bare vide og acceptere efter 6 år, hvis jeg spørger om vi kan prøve ændre det lidt så han måske nyder være sammen med mig og selvom han er på tur med vennerne hvilket han meget ofte er stadig at man så stadig vil kunne få fat på ham over tlf hvis det skulle være nødvendigt, men kan man bare ikke, han slukker den ofte så snart han er ude a døren, og jeg blir bare ofte så bange for om der er sket ham noget, når han ikke kommer hjem og man ikke ved hvor han er, men ja rigtig nok som han siger sådan har han været gennem hele vores forhold, så måske skulle jeg snart have vendt mig til det ??
Jeg ville kunne sidde i huset selv for min økonomi, og det ville jeg jo i princippet gerne eje huset selv, og om der så sker noget med mand 2 eller om jeg skal være alene lidt ved jeg ikke, men bare at skrive ordene med at mand1 skal forlade hus og kan ikke eje sin bil mere osv det er kraft deme hårdt at skulle såre en man har være sammen med så mange år... ?? vil ikke kunne sælge det billigere til ham i forvejen ville han bare overtage lånene som de er nu, og dvs. alt det der er betalt a, og alle de ting der er lavet osv osv vil han i princippet få gratis, i forvejen er huset vuderet til 1.2, og han ville kunne overtage lånene direkte som lyder på 700.000, men dette kan han ikke med hans løn, og se ham i øjnene og skulle sige han skulle forlade hus hjem alt det kan jeg bare ikke, men tænker også bar om jeg skal blive ved ham og leve mit liv, og ikke være lykkelig eller om jeg skal vælge mand2 få det dejligt leve lykkeligt osv. det er sku svært..

Du har sgu selv trådt i nællerne, forstår godt din ex at er ligeglad med dig.
Og så håbe på at han venter med den srore kærlighed,
Når du har været ham utro.
Flyt og lade ham beholde det hele, det er din skyld.
Har du nogrnsinde hørt hvordan mænd kan handle i panik.

for det første jeg har ikke vært min x utro vi gik fra hinaden før jeg var sammen med ham den anden så har ikke gjort noget som helst forkert på det punkt !!!! og min x har bar en natur der siger han ikke skal interessre sig for andet end ham selv og hans biler...
Og helt ærlig hvor snot dum tror du jeg er stå med en gæld på 350000 for at han kan bo i huset selv, så jeg ikke en mulighed for at kunne låne penge til mit eget engang.. men har ikke vært min x utro så jeg har ikke gjort noget forkert overhovedet ikke !!! så prøv pas dig selv eller spørg om ting før du svarer...

Julemanden?

???? hva mener du

Det er sjovt at jeg stort set står i samme dilema.
Jeg er en pige på 23 år, min kæreste og jeg har også været sammen i 6 år og flyttet sammen for lidt over 1,5 år siden. Vi har ingen børn sammen, men har hus, bil og 2 hunde sammen.
Jeg har det sidste halve år haft det svært i vores forhold. Jeg synes ikk længere jeg fik nok kærlighed fra min kæreste, vi har tilgengæld et godt sex liv sammen, men andet har vi ikk. Jeg har taget snakket om med min kæreste flere gange, at jeg har brug for han kysser mig engang imellem, gør noget romantisk (små ting kan gøre meget, plukke en blomst, have en god middag eller foreslå vi tager i biffen) Men han gør aldrig noget. Når jeg har sagt det til ham, siger han at han tænker ikk over sådan noget og har svært ved det, men vil gerne prøve, hvis det er det jeg har brug for, men der sker ingen ting. Det er godt nok fint med dejligt sexliv, men det er bare ikk nok, jeg er tit i tvivl om jeg elsker min kæreste mere, og har flere gange overvejet og gå fra ham.
At vi har det sådan, resulteret det i at jeg var ham utro, og har været sammen med en anden flere gange, han gir mig kærlighed og jeg føler jeg er noget værd når jeg er sammen med ham. Han har desværre også en kæreste, så det er rimelig kaotisk dette her. jeg er selv modstander af utroskab, men jeg får det så godt når jeg er sammen med ham.
Jeg har bestemt mig for at prøve og flytte hjem til mine forældre et par uger nu, for at virkelig mærke igennem om jeg elsker ham. Det er jo ikk nemt og mærke når man ses hver dag. Det er svært og vide om det er blevet rutine at man er sammen, og det er en slags tryghed, og jeg sys det er så svært og gå fra hinanden, når man har 6 års minder med hinanden, har hus og det hele sammen. Men tror man må tage væk et stykke tid og virkelig mærke igennem hvad man føler.
Mit råd er hvis du går fra din kæreste, at flytte for dig selv til at starte med, så man får fundet sig selv og tænkt igennem hvad man vil. Måske nyde singlelivet lidt.
Jeg ved ikk om du kan bruge min historie til noget. Men vil give dig ret i at det er en meget svær situation, og svært og skulle tage det rigtige valg.
Knus den fortvivlet.

man kalde et "luksusproblem", det ved jeg selvfølgelig godt det ikke er....
Hvis du gik i hi i en hule for dig selv en uge eller 2, ALENE,hvor ville dit hjerte så være???? Ikke tænke rationelt, følelser og hjerne er 2 vidt forskellige ting, kan det forenes til noget rationelt, er det selvfølgelig herligt, men sådan fungerer vi ofte ikke (heldigvis)
I vil på sigt alle 3 gå i brædderne over det der køre nu, især nok dig, med skyldfølelse og hvad der følger med. Dit hovede er allerede rigeligt kaotisk. Og i alt det kaos er det svært, ja faktisk umuligt at være konstruktiv... Selvfølgelig vil det også være hårdt for din eks... Klart det vil. Men skal du følge dit hjerte, hvad vil du så... Medlidenhed kommer der intet ud af for nogen, andet end irritation.... Hvor længe er det du har kendt ham den nye?????
Måske som jeg skrev før, ville en ene periode være en ide, og fandt du så frem til hvad du ville, være alene, med den ene, med den anden (du kan selvfølgelig ikke forvente, at de skal vente i hver sin lejer) Så sker det som skal ske. Det lyder til din eks elsker dig, jeg kan dog godt forstå du vil ha' at han viser det mere end han gør (dog uden at sidde lårene af hinanden, men uden at være en træmand)
Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i hvor frustrerende det må være det du gennemgår. Du må tage dig tid til reflektion. Og ja det er let for mig at sige, når jeg sidder her på sidelinjen...[l]

ude på ballade, for balladens skyld... Mulle1989, bær over med anonym, han/hun ved ikke bedre....

ja det er noget lignede samme situation lidt mærkeligt, hvis du har lyst må du meget gerne skrive til mette16rene17@hotmail.com meget gammel mail, men den virker :)
måske kunne vi hjælpe hinanden på en mærkelig måde hvem ved ??

Jeg kan kun sige at du ikke må lade din melidenhed med ham dikterer dine valg. Når man går fra hinanden er der tab, og at han ikke kan sidde i Hus/Bil er nogle af de knubs man får i livet. I sidste ende er det materielle ting og det vigtigste er at i begge får det godt på et tidspunkt igen. Det er svært at siger herfra, men det lyder måske som om det skulle være hver for sig.