2tilføjet af

Historikeren

Hej til alle andre læseheste.
Er der andre end mig som er blevet "bidt" af Historikeren af Elizabeth Kostova?
Jeg har altid været vild med denne genre, så da jeg læste om den, måtte jeg bare i gang med det samme.
Jeg er ikke færdig endnu, så røb endelige ikke slutningen.
Er der andre bøger i samme genre som I kan anbefale - og ja det må gerne have noget at gøre med vampyrer ;-)
tilføjet af

Enig i dine synspunkter

Hejsa...
Ja, "Historikeren" er ganske underholdende, skønt slutningen er en anelse tam og lidt skuffende. Bogen bærer præg af at den er skrevet af en kvinde, men det gør det bestemt ikke mindre læseværdig og spændende. Stemningsbeskrivelserne fra Balkan samt de historiske beskrivelser om osmannerne og deres hærgen i Østeuropa er rigtig spændende, dog kan man fornemme de politisk-korrekte undertone i disse beskrivelser.
Uden på bogen står at bogen er "Da Vinci mysteriet med hjerne". Det er givetvis rigtig nok, da forfatterinden har gjort et godt research arbejde og den forekommer mere troværdig trods de overnaturlige og uhyggelige elementer.
Dog mener jeg ikke at nogle af Dan Browns bøger eller "Historikeren" kan hamle op med Umberto Ecos bøger. Prøv at læse "Foucaults pendul" af Eco. Den er rigtig fed.
tilføjet af

Tak for dit svar

Tak for dit svar.
Jeg vil med det samme bestille romanen på biblioteket.
/Bibliote-Karen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.