Hjææææææælp!!!!!1

Hej.
Jeg bor sammen med min kæreste som har to børn på 6 og 8.
Drengen på 8 fortalte idag til aftensmaden at hans far slår ham og napper ham når de blir uvenner. Det skal siges at de begge to har ADHD og drengen får medicin for det. Hos os er der aldrig disse konflikter andet end hvad der er normalt med børn i den alder.
Ved godt børn kan lyve for at få medlidenhed, men han mister humøret når han snakker om det og han vil MEGET gerne op til hans far. De er hos deres far 5 dage og 9 dage hos os.
Lillesøsteren bakker hans historie op.
Så er mit spørgsmål så:
Hvad skal man gøre, hvis faren slår sit barn og vi har haft ringet til kommunen og fik bare at vide: "Hvad vil du gøre ved det!!!!!"?
Håber der er nogen der kan hjælpe, for vi har det skidt med det og faren benægter det selvfølgelig🙁

... man kan jo ikke regne ud ud fra din tekst om det er din mand der spasser ud eller om det er din søn? De da vist lidt af en julenisse.
vh. Hr. Olsen

Det er deres forbandede pligt at tage sig af sagen og det meddetvuns. Ring igen!!! Der skal laves en § 50 på den far. Det hjælper jo ikke noget, hvis kun sønnen får medicin og det er faderen der slår.
Er det ikke ret indlysende?`Den far skal have hjælp af en familievejleder til at klare de konflikter, han nu engang har med drengen, på en anden måde og den indledende øvelse er en udredning - altså en §50.
Det er så uartigt et svar du har fået. Bed om at få det skriftligt.

Det er eks manden der slår.
Sønnen og faren blir uvenner, pga sønnen bestemmer alt for meget hos faren og så kan faren ikke styre det og så blir han voldelig.

Paragraf 50, har lige læst lidt om den, den vil vi prøve at få dem til at lave.
Nej, men faren har sagt at han får medicin, men, til hans forsvar tager det også noget tid at finde den rigtige dosis(jeg siger ikke det er en undskyld for at slå).
Ja han skal ha hjælp, men han er uhyggelig go til at snakke for sig... Og kan sælge sand i Sahara🙁 og han mener jo ikke, det er ham der er noget galt med, når der er andre end eks konen der hører på det...
Go ide med det skriftlige svar, det vil vi også bruge. Tak🙂
er der andre der har flere gode råd vil vi gerne høre mere.

jeg har ingen gode råd som sådan men vil gerne give mit synspunkt med!!!!
Jeg mener ikke det er godt for børn ikke at have en fast adresse, et fast tilhørssted. Og det mener jeg ikke fordi da min datters far og jeg gik fra hinanden for mange mange år siden prøvede vi det at hun boede 1 uge hos mig og 1 uge hos hendes far. Som hun var rigtig glad for,hendes far altså. Men hun blev splittet og til sidst boede hun fast hos mig og så hos hendes far hver anden weekend og til fødselsdage og lignende.
Tænkte så på da jeg læste dit indslag at drengen måske føler sig splittet mellem to familier mellem to opdragelses metoder ???
Selvom han er glad for sin far er det ikke sikkert at han føler sig tryg der. Måske bliver han derfor mere udafreagerende af den grund og far er nødt til at "tage fat."
Måske er løsningen at børnene bor største delen hos deres mor og dig. Og så har weekendbesøg og fødselsdags/familiebesøg hos deres far.

Men vi har prøvet at få det lavet om, men uden held🙁 Vi har skulle hente dem nogen gange, fordi han ikke kunne styre dem... Dog godt nok kun en af dem af gangen, altså en weekend, drengen og en anden weekend pigen. Men han mener stadig, at de skal være hos 1 uge af gangen. Og amtet vil ikke hjælpe. Vi blir bare foreslået konfliktmægling... Og det kan vi ikke rigtig bruge noget til, for det holder ikke i længden pga epesoder som disse.

jeg har lige været inde og goggle fælles forældremyndighed hvad jeg går ud fra i har?
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4683
Der står meget i sikkert kan blive klogere på men håber helt klart at i kan finde ud af det sammen da det helt klart er det bedste.
Ved godt konflikløsning ikke er optimalt lige her og nu men måske senere.
Prøv at kigge på det jeg har fundet og meld gerne tilbage
Held og lykke

lidt gåsehud. Prøv at vurdere situationen så bredt som muligt.
Min nu voksne datter fortale også "en hemmelighed", da hun var 3-4 år. Hun fortalte, at hun fik masser af tæsk af os forældre, og at hun græd og græd.
Det var det pure opspind! Heldigvis var dem hun fortalte det til godt klar over det, men fortalte os det.
Hun siger idag, at hun ikke forstår, hvorfor hun sagde det, for hun har haft en god barndom og aldrig blevet slået. Hun kan ikke huske det, men synes, det er uhyggeligt, hvad der kunne være sket, hvis nogen var "gået videre" med det.
I modsætning til hendes bror og søster, kunne hun godt lide at finde på historier. Jeg tror ikke det var andet end det.