Homoseksualitet - genetisk - opdragelse ?

Hej allesammen,
Jeg sidder med det ubesvarede spørgsmål, er homoseksualitet genetisk bestemt? Eller skyldes det opdragelse? Eller er det én blanding af disse 2 udsagn?
jeg skal skrive en udvidet opgave omkring dét, og er meget nysgerrig omkring netop dín mening.
Skriv i debatten hvis du har et konstruktivt svar, eller hvis du har yderligere kommentare til mit indlæg.
Ønsker fortsat gó weekend til alle.
Tobias.

Er heteroseksualitet genetisk eller opdragelse? Hvad tror du selv? 🙁

altså, hvis du spørger en mand som Klaus Bondam, du ved, ham politikeren og skuespilleren, der selv er homoseksuel, så er homoseksualitet et VALG - og altså ikke noget genetisk. Og det er der også mange andre homoseksuelle der siger.
Omvendt hævder andre homoseksuelle, at det er genetisk, idet de siger, at de er født sådan. Men problemet ved at sige, at det er genetisk, er jo, at det så skulle gå i arv fra den ene eller den anden af forældrene. Men i sagens natur er de fleste personer, der er forældre til en homoseksuel, jo heteroseksuelle, så den forklaring er ikke videnskabeligt holdbar.
Med hensyn til opdragelse, så tror jeg ikke, at nogen decideret opdrager et barn til at blive homoseksuel, men MILJØET og det barnet vokser op med og ser under sin opvækst (f.eks. forældrenes eller personers eksempel) kan ikke undgå at præge barnet. Ihvertfald er der mulighed for at barnet vil efterligne samme adfærd eller acceptere den samme moral og livsstil, som forældrene har.

Jeg tror faktisk at det er genetisk bestemt, men jeg tror samtidig at der kan være sociale forhold der kan påvirker en person i den homoseksuelle retning, eller væk fra den.

men jeg tror ikke man kan forske sig frem til hvordan folk vælger seksualitet - jeg fandt først sent ud af at min bror er homoseksuel - og som den person han er - tror jeg - at han er født som sådan. Vi er ligeså forskellige som alle mulige andre søskende (er selv hetero), men statistikken omkring antal homoseksuelle tror jeg passer rimeligt godt.

ingen er født som homoseksuel.
Al adfærd, også den seksuelle, tillæres i løbet af barnets opvækst. Miljøet, forældrenes levevis, moral og eksempel spiller ind (uden dog at være afgørende), og omgangskredsen betyder også meget.
Alle drenge har en "homoseksuel" fase, hvor de sammen med andre drenge opdager og udforsker seksualiteten - mest fart på i denne udforskning kommer der naturligvis i teenageårene. Mennesker er fyldt med alle mulige mærkelige tilbøjeligheder, og det er ikke dem alle man skal give efter for (kleptomani, pædofili er indlysende eksempler herpå). Spørgsmålet er så, om man vil være fortaler for det grundlæggende normale familiemønster, mand og kvinde. Eller er vi nået dertil, at vi i angsten for ikke at være "frie" og "tolerante" ikke tør at sige, at vi som forældre da håber og regner med, at vores voksne søn en dag kommer hjem med en PIGEkæreste, og at vores voksne datter en dag kommer hjem med en DRENGEkæreste?
Og skal mine bedsteforældre og forældre skamme sig, fordi de ikke kan forstå, at to mænd har et seksuelt forhold til hinanden, og at to kvinder har det?
Tidens strømninger - den politisk korrekte holdning - dikterer os alle, at man skal tolere enhver seksuel afvigelse, bare der er tale om to voksne personer der er enige om det. Tjah, rockbandet Inxs' forsanger var enig med sin kvindelige partner om, at han skulle have en plastikpose over hovedet for at forstærke orgasmen .... og det døde han af. Var det rigtigt eller forkert gjort? Sådan kan der nævnes masser af eksempler.
Loven om den seksuelle lavalder dikterer, at den dag en dreng fylder 15, er han seksuelt set voksen. Men hvis en mand DAGEN FØR havde sex med denne samme dreng, ville denne person være at betegne som pædofil. Men på drengens fødselsdag er han "bare" homoseksuel. Dagen før havde drengens forældre - ifølge tidens politisk korrekte holdning - kun lov til at kalde deres søns elsker "pædofil", de havde ikke ret til at væmmes ved, at deres søn var sammen med en mand i stedet for en kvinde/pige. Og på deres søns fødselsdag må de bare holde deres mund med deres følelser og tanker, for ellers er de intolerante og gammeldags.
Det er blevet "in" og populært at være homoseksuel. Man må ikke længere sige, at det er unaturligt og forkert. Så bliver man kaldt en masse mindre pæne ting.
Så jeg må hellere tie stille.

Homoseksualitet må være en blanding af en masse ting. Forskning har fx vist at opdragelse har stort set ingen betydning for om børn bliver kriminelle eller stofmisbrugere - det er imidlertidigt vist at opdragelse betyder rigtig meget for hvilken type kriminalitet de senere udfører eller hvilke stoffer de bliver afhængige af. Det kan heller ikke henføres til generne og går ikke i arv (gælder ikke malrøgtet børn). Derudover betyder mode også en del. I dag bruger stop fx ikke længere betegnelserne homo eller bøsse, nu er den korrekte betegnelse "mænd der har sex med mænd".
I de fleste tilfælde er der ingen gener som betyder noget for om du får kræft - men de betyder rigtig meget hvor stor din risiko er og det samme gør maden. Om præcis du får det er en tilfældighed.
Tilfældighed er et af de træk som naturen bruger for at sikre at artens overlevelse. I virkeligheden dækker tilfældighed over at det skal ses som en balancevægt. Vi starter et eller andet sted på pinden, og kravler måske i en eller anden retning, baseret på opdragelse, gener, venner, miljøpåvirkninger, legekammerater, tidligere oplevelser, tidspunktet for hvornår vi har hvilke oplevelser, tidlig barndom og meget mere
Forskeren Tal Ben Sarah er en af de bedste formidler af denne form af den nyeste forskning som findes i dag.

Næ, vi lever i et demokratisk samfund, hvor alle har lov til at udtrykke deres meninger.
Også når de vrøvler som du gør.