Humanister / Elitære Racister - hvad er forskellen??

For ikke at støde nogen på grundprincipperne, vil jeg fastholde følgende, afklaring af humanisme begrebet i kulturel forstand. I håb om at få en diskussion i gang; om humanismen burde præge den politiske dagorden ift. integrations og mangel på samme- Har den slået fejl eller virker den ikke endnu, hjælper den overhovdet når tilstrømningen fortsætter ovs.!
Der er, for mig at se, én iboende fare for, at de humanistiske principper vil fastholde borgerne i et stereotypt jerngreb, som i sidste ende resultere i, at befolkningen har fået udvist så meget foragt, at den griber til udemokratiske metoder! (ex. mord på fremmed på pizzaria)
Humanisme var betegnelsen for en tidlig-borgerlig kulturel bevægelse - en bevægelse i renæssancen (14-16. århundrede). De der deltog i denne, arbejdede især med græsk sprog, litteratur, kunst og kultur. Deres arbejde var vendt mod middelalderskolastikken og den katolske kirke - indirekte også mod feudalismen. De mente, at folk skulle lære at tænke med deres egen fornuft i stedet for at holde sig til autoritets-bestemte dogmer. Humanisterne prøvede at nedbryde den kirkelige autoritet. Orienteringen mod den antikke verden var samtidig en orientering i retning af det dennesidige. Humanisterne gik imod de asketiske idealer og opvurderede det sanselige.
Humanisme er senere efterhånden blevet betegnelsen for det at gå ind for humane principper så som: respekt for menneskeværdet, accept af mennesket, ikke blot som middel, men som mål i sig selv, en holdning om at alle har ret til frihed, opfattelsen af at alle mennesker kan dannes og udvikles i moralsk og politisk forstand. (oplysningsprojektet)
I Humanisme og terror (Paris 1947, tysk oversættelse 1966) siger Merleau-Ponty, at marxisterne har gjort ret i at holde sig fra at vurdere liberale og humane principper som ideer alene. De har gjort noget, han finder mere vigtigt. De har undersøgt, hvilken slags samfundsmæssige ordning disse principper er funktionelle i forhold til. Merleau-Ponty finder det interessant, at de liberale og humane principper er blevet udviklet i lande, som har ført mange krige, og som har etableret imperialistiske kolonistyrer. Sidstnævnte har medført mere blodsudgydelse og undertrykkelse end nogen revolution.
Med udtrykket ”den liberale mystifikation” mener Merleau-Ponty en bestemt anvendelse af liberale og humane principper. En anvendelse som har inhumane og ikke-liberale ordninger som sin praktiske konsekvens. Den liberale mystifikation er ifølge Merleau-Ponty et kendetegn ved en aggressiv form for liberalisme og humanisme. Den er dogmatisk og fungerer ofte som krigsideologi og motiverer imperialistiske overgreb.
Så snart nogen forsvarer ideen om frihed og humanitet i stedet for at forsvare folks frihed, forvandler friheds ideen sig til et røgslør for voldsmagtens udfoldelse, mener Merleau-Ponty. På baggrund af sine overvejelser siger han noget, som nok er faldet mange for brystet: Det er muligt, at et regime som faktisk vedkender sig voldsanvendelse er mere humant en det som højtideligholder humanismen.
At gennemskue humanismen er naturligvis på ingen måde det samme som at forkaste humaniteten som praktisk virksomt princip. Det foregående udtrykker snarere et skel mellem humanisme som ideologi og humanisme som praktisk forpligtelse overfor humaniteten. Dermed bliver følgende spørgsmål relevant:
Er humanismen i dag blevet en trussel mod humaniteten?
Og har denne humanisme, som siden Ponty’s tid, er udvandet og endt i det rene pladder, ført til rovdrift på anderledes tænkende, indenfor den parti politiske debat?
Står vi overfor et paradigme skift, delvis forårsaget af masse emigrationen af kulturfremmede?
(set i DK´s perspektiv 200.000 individer = masse)
mvh
emperisten

Du kommer selv ind på den egentlige kerne af problemet. Det er jo ikke humanismen der er problemet - det er den udvanding af begrebet der foregår i debatten - og har foregået de seneste 20-30 år.
Humanismen bliver ikke forkert af, at folk ikke forstår at afgrænse begrebet.
Og så er det i øvrigt beskæmmende hvordan du formår at få selv dette indlæg til, afslutningsvis at handle om indvandrerne. Også selv om du kun lige akkurat redder den sammenhæng i allersidste sætning.

...betragtes som humanist.
Jeg vil også gerne betragtes som kritisk iagtager af de forsyndelser som humanistiske kræfter i dansk politik har gjort sig skyldige i de seneste 15-20 år.
Det var en stor fejl at Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF op igennem firserne og halvfemserne afviste ethvert fremmedhadsk angreb fra Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti i humanismens navn.
I alt for mange år var det vigtigst for de tre partier at tage afstand fra højrefløjens klart race-politiske påstande, og glemte undervejs at løse de problemer, som naturligt opstår når børneinstitutioner, skoler, boligkvarterer og bydele lige pludselig er overbefolket af fremmede - begrundet i en berøringsangst, fremkaldt af horrible påstande fra Mogens Glistrup og Pia Kjærsgaard.
Det er så 15-20 års indvandrerpolitik, der er tabt på gulvet. Men fremtiden er jo ikke tabt.
Der er i dag bred politisk enighed om strammere integrationspolitik end hvad der burde være humanistisk muligt. Det anerkender også jeg som humanist - for min egen og for vores nye medborgeres skyld.
Ingen af os kan leve med det had, som udtrykkes her i debatten. Fra begge fundamentalistiske yderfløje. Og der fornemmer jeg vi er ved at nærme os år 0 - en ny start for en mere realistisk sameksistens.
Under alle omstændigheder er vi - såvel gammel- som nydanskere - tvunget til at tænke situationen om, før ragnarok bryder løs. Og her er jeg sikker på at der en humanistiske kræfter på begge sider, som er i stand til at gennemføre den nødvendige proces. Jeg er en af dem.
Hvad du ellers har af teori omkring humanisme, har jeg dels svært ved at forstå, dels svært ved at se som brugbart redskab i den fortsatte proces.
Den videre proces skal naturligvis også som hovedelement være båret af humanisme. Hvad ellers - det er mennesker det drejer sig om.

Jeg synes at du empirist udviser en manglende forståelse for dansk kultur som sikkert skyldes at du har lyttet for meget til to præste fætre fra Seem. Det virker som om at du ligesom dem ser humanismens/kulturradikalismen/modernismens indtog i Danmark som det første af en række invasioner af "kulturfremmede" institutioner, der nu kulminerer med muslimers indtog i vores land.
Problemet med den forestilling er bare at den effektivt sløjfer de sidste 300 års udvikling i Danmark og fører os tilbage til senmiddelalderen og det glade lutherske livegenskab. Men hvad er egentlig forskellen på vores kultur og den arabisk/muslimske? Den vigtigste forskel er netop de trehundrede års udvikling. Vi er moderne og humanistiske og det er de ikke. Så det eneste du opnår ved at afvise humanismen er at ligestille muslimsk og dansk kultur. Uden humanismen var dansk kultur jo bare et kristen fundamentalistisk samfund ligeså menneskefjendsk og koldt som det muslimsk fundamentalistiske. Vores grndlov er skrevet ud fra humanistiske principper, og hvis man virkelig er uenig i den så er man vel i virkeligheden ligeså kulturfremmed i Danmark som en fundamentalistisk muslim. Det der gør vores kulturer forskellige og det som vi skal kæmpe for at "kulturfremmede" der kommer til Danmark skal lære at tage til sig er netop: menneskerettigheder, ytringsfrihed, demokrati, ligestilling, religionsfrihed, socialansvarsfølelse osv. alt sammen humanistiske dyder. Men hvis i den kamp begraver humanismen har vi jo tabt på forhånd.

"mennesket er så dejligt mangfoldigt, at det er inhumant at tvinge disse skønneskabninger sammen"
God tekst og ja !! træk nu nødbremsen humanister!

Du har hugget teksten her fra:
http://www.leksikon.org/art.php?n=3281
Hvorefter du har sat din egen indledning og konklusion på.
Her er den oprindelige konklusion, som du har fjernet:
”Som Marx stærkt fremhævede, er kapitalismen en civilisatorisk udviklingskraft og ikke kun et undertrykkelsesinstrument. Det er givet en misforståelse ensidigt at identificere kapitalismens progressive karakter med evnen til at udvikle produktivkræfterne. Man må også medregne udviklingen af humane og liberale principper og borgerlige ideer om frihed, lighed og solidaritet. Humanitet og liberalitet kan ikke fjernes, uden at barbariet bliver næste trin. Ideologi-kritik af «humanismen» er praktisk nødvendig, men en ideologi-kritik som samtidig indebærer en forkastelse af humaniteten som praktisk princip destruerer sig selv som kritik. Dermed åbner den for barbariet.”
(Ctiat: http://www.leksikon.org/index.php )