hun skræmmer mig.

ved ikke hvordan jeg skal skrive det her, er mest ude for at høre om jeg skal lukke af, eller forsætte...
jeg har en veninde som jeg er meget sammen med, og vi sover nogen gange sammen, er begge dog enige om at det ikke skal være mere end det... men hun skræmmer mig, vi har kun kendt hinanden i 4 måneder, men når vi er sammen, får hun mig til at fortælle mine dybste tanker og hemmeligheder, uden at spørge. (det skal siges jeg er meget tilbageholden med at fortælle ting om mig selv.)
og hun har det på samme måde at hun fortæller mig ting hvor hun også undre sig over hvorfor hun fortalte mig det.. nogen gange ender hun med at sidde og græde fordi de ting hun fortæller påvirker hende så meget..
jeg har fortalt hende ting som mine vennner gennem mange år ikke ved, og aldrig får at vide...
det skræmmer mig virkeligt, er det normalt ???
er bare bange for at blive snydt af hende..

til kommunen, synes jeg.

Hvad mener du med snydt?

Men jeg vil mene at det er et godt tegn at i tør stole så meget på hinaden, selvom det gør jer begge sårbare.
Tror du skal være glad for at i stoler så meget på hinanden

prøv at slå ordet "Borderline" op - der skulle du få svaret på hvorfor du tror som du gør! Det handler nemlig om dig selv....

Hejsa Luna
Jeg tror jeg forstår trådstarter. Jeg er lidt oppe i årene og har en del erfaringer med det modsatte køn. Når man fortæller ting som er meget private, gør man sig sårbar. Jeg tror at fyrens frygt ligger der, et sted.
Min erfaring siger mig at alt for stor åbenhed kan straffes på et tidspunkt hvor venskabet er kølet lidt ned. Jo mere åben du er i starten af et venskab, des større angrebspunkter giver du vennen. Og et bekendtskab på 4 måneder, er meget tidligt i et venskab.
DD

Lyder mere som et forhold, men sjovt at du giver hende skylden for at du krænger dit inderste ud, det har du selv valgt, fordi du har lyst. Du leger med ilden når du leger tæt venskab med følelser og sex. Mon ikke du hellere vil være hendes kæreste. Så sig det dog.

Jeg ville ønske det var mig...
Jeg forstår godt din angst. Har selv meget svært ved at tale om hvad der foregår aller dybest inde i mig. Selv over for dem jeg stoler mest på. Men er det ikke rart at kunne snakke om alt?
Er du sikker på i ikke skal være mere end venner?
Ellers håber jeg i hvert fald at i for et langt og lykkeligt venskab.
Hvad mener du egentlig med snydt?

har bare oplevet før at der nogen som bruger det du har fortalt imod dig, det er det som jeg mener med snydt, hvis man tror man er tætte sammen, også viser det sig at hun bare ville have nogte intell om dig...
som sagt syntes jeg det er en super underlig fornemmelse fordi vi ikke har kendt hinanden i længere tid... men der er jo fantastisk og have sådan en person i sit liv, og hvis vi ikke er samme en dag, så ringer hun stort set altid for at snakke eller bare sige hej.
men tror bare jeg vil se tiden an om det bliver til mere, og hvis det ikke gør er jeg ikke ked af det. for hun er stadig en fantastisk person og være venner med :D

Du kan jo også vælge at stole på, din underbevidsthed simpelthen fortæller dig, hun er okay at betro sig til. Straf ikke en god veninde/mulig kæreste med mistro, fordi en anden engang har snydt dig![l]

...lidt af en forhastet konklusion! Bare fordi d u engang har hørt om borderline, betyder det jo ikke, at alle andres problemer relaterer til det! Der er intet unormalt i at betro sig til en venlig person - og heller ikke i bagefter at overveje, om man skulle have gjort det. Det er vist sådan noget, vi alle kommer ud for i løbet af livet før eller senere.