Hvad der er med yngre piger?

Jeg har mødt en fyr i kbh, som er en del ældre end mig selv. Jeg er 22 og han er 35. Der er altså 13 års forskel og det har jeg ikke lige prøvet før. Jeg har altid datet ældre fyre, da de oftes har mere styr på deres liv, men aldrig datet en fyr over 30.
Denne fyr virker bare rigtig sød og han har tjek på sit liv. Kan tydeligt mærke, når vi snakker sammen, at han har en del mere livserfaring og er mere moden end jeg. (hvilket jo ikke er så mærkeligt).
Jeg kan dog blive nervøs for, hvad sådan en mand uden børn, dog vil med sådan en som mig?
Så mænd.... Hvad er det interessante ved yngre piger? Jeg synes selv, det interessante ved ældre mænd er deres erfaring med alt. De ved, hvad de vil og hvad de vil have og jeg skal ikke gå og lege mor for dem. Men har bare svært ved at se det omvendt?
Jeg vil nemlig ikke bare have et seksuelt forhold, hans penge eller blive holdt nede. Så jeg kunne godt tænke mig at høre det fra andre mænd, som enten har prøvet det eller kunne tænke sig at date en yngre pige...

De ældre kulturer ved at det er bedst med størst aldersforskel, har jeg læst.

Kærligheden mellem to mennesker er det afgørende, uanset alder, og uanset hvad andre måtte mene om aldersforskellen. Så Tillykke med det fra mig [l] [l]

Hej
Tak for dit indlæg.
Jeg har det svært ved at forstå hvad er problemet?
K.h parterapeuten
www.vonbale.dk

så kan man jo nok ikke undgå at træde nogen over tæerne.
Kort sagt: jeg har selv været i et lignende forhold. Først var det bare platonisk fysisk tiltrækning, men det udviklede sig for mit vedkommende hurtigt til forelskelse, dernæst at jeg turde stå ved forelskelsen overfor min familie og omgangskreds.
Men det fantastiske i forholdet var den uforbeholdne kærlighed uden omsvøb. Uden sure miner, uden for meget negativ snak, uden partneren har opbygget mistillid fra tidligere forhold. Det er sådan nogen ting, der helt sikkert en del 35årige mænd, som savner og derfor higer efter. Ellers kan de hurtigt føle sig som manden i TV-2's evergreen "Tidens Kvinder"
EDIT: Til trådstarter: Grib livet 🙂 Følg dit hjerte. Det kan godt være, du slår dig på vejen, men det bliver du kun stærkere af [sun] [l]
Til parterapeuten: DU burde da om nogen ikke undre dig! Det handler da om, at pigen er usikker på, om det er det rigtige hun har gang i. F.eks. kunne hun jo have bange anelser for, om manden overhovedet har hende i tankerne som helt seriøs kæreste. Det synes at være temmelig åbenlyst, at det er det, debatten lægger op til.

Ja jeg vil også sige... hvis i ellers har det rart sammen så er 13 år ikke nogen katastrofe.
Du skal bare lige være påpasseligt med at det ikke bliver til en slags "far/datter"-forhold.
Men jeg ved ikke om du er forelsket i ham for du savner en far-rolle?