Hvad er ensomhed for dig

eller hvordan definerer du ensomhed ?
Selv ved jeg ikke helt hvordan jeg opfatter ensomhed, da jeg aldrig har følt mig ensom.
Jeg har levet alene i 13 år efter en skilsmisse men ensomhed mener jeg ikke jeg har følt, ja jeg lever alene og har det bedst sådan.
Jeg flyttede til Samsø uden at kende andre end min kollega og min arbejdsgiver her.
Jeg har aldrig været god til at have et stort netværk i mit liv, heller ikke til at få nye venner, i dag har jeg et lille netværk som jeg har det godt med.
Min nabo er en livsglad mand som bød mig velkommen på Samsø, det blev starten på et godt venskab og på nogle få nære venskaber i det boligkompleks hvor jeg bor og da jeg kørte taxa på Samsø som fuldtidsansat i de første 2 år jeg var her, lærte jeg mange at kende, men ingen af vores kunder er med i det netværk jeg betragter som nært.
Jeg er tit alene, skal f.eks. være alene Juleaften og nytårsaften i år, da jeg ikke vil køre de 2 dage (første gang i 13 år jeg har fri de 2 dage) men heller ikke det får mig til at føle mig ensom.
Da jeg meddelte mine børn at jeg flyttede til Samsø var det første de sagde: Men far, bliver du ikke ensom på den Ø ?
Jeg kunne jo ikke svare ærligt, da jeg ikke vidste det, men i dag kan jeg sige NEJ jeg er ikke ensom, mærkelig nok så er der faktisk aldrig en eneste dag hvor jeg ikke får besøg af enten en kollega der vil snakke eller min nabo der lige vil vide om jeg lever endnu eller han har lyst til at lave sjov 🙂
Skal jeg endelig mene noget om ensomhed, må det nok blive et menneskes manglende evne eller manglende vilje til at skabe kontakter med andre, som resulterer i at der opstår et savn af nære venner, jeg kan kun definere det sådan, men jeg er ikke overbevist om at det er den rigtige definition.

Ensomheden for mig er sorgen over at være alene forældre.
Det at stå med en masse positive og negative oplevelser omkring ens barn, og mangle en som kender sit barn ligeså godt som en selv er ensomt.
Ellers føler jeg ikke ensomhed, nyder mine venner, familie og roen ved at være alene :-)

Altså er ensomhed i din verden en kombination af selvmedlidenhed og herskesyge
UNDSKYLD.
Jeg kunne ikke lade være, at være eneforælder kan da ikke have noget med ensomhed at gøre, alene ønsket om at en anden skal kende dit barn som du gør, minder om ønsket om at bestemme over et andet menneske. 😉

Altså er ensomhed i din verden en kombination af selvmedlidenhed og herskesyge
UNDSKYLD.
Jeg kunne ikke lade være, at være eneforælder kan da ikke have noget med ensomhed at gøre, alene ønsket om at en anden skal kende dit barn som du gør, minder om ønsket om at bestemme over et andet menneske. 😉

Okee så hvis du kan læse det jeg skriver som herskesyge og selvmedlidenhed, undre det mig ikke at du aldrig føler dig ensom........ For hold op et empatiforladt menneske du må være.........................
Hvordan er kærlighed herskesyge ??????? Ønsket om at dele glæder herskesyge............ At se sit barn savne en far, selvmedlidenhed......
Trist at jeg svarede på din tråd, og fortalte en privat del omkring mig selv.....
Stakkels dine børn, hvis du ikke kender vigtigheden i at kende sine børn og dele denne glæde med deres mor...........
Glæden ved at dele at nu går barnet, nu snakker barnet m.m.
Sorgen ved ikke at kunne dele den tvivl omkring hvordan man håntere sit barn bedst.
Puhaaa du må være kold indeni hvis du ser dette som herskesyge m.m.
Jeg ønsker nemlig ikke at bestemme over et andet liv, men det er netop problematikken i at være alene. Det er KUN MIG der står til ansvar overfor mit barns udvikling, de valg der træffes m.m. Er man to, er det nemmere ikke at begå en fejl, idet man så kan snakke om tingene med en som kender barnet og problematikkerne.....
Nej altså jeg er mundlam overfor det du skriver.....
Dette beviser bare, at online skal man holde sin mund omkring følelser, fordi der findes så mange uintelligente mennesker online....... Og med intelligens mener jeg ikke boglig viden, men den følelsesmæssige intelligents. Bare så du ikke graver i den........

Kære Sunshine.
Jeg skrev jo undskyld, det indlæg skyldes min noget sorte humor.
Jeg kan blot ikke forbinde din situation med ensomhed, hvad du jo også selv skrev du ikke er, blot føler du en form for ensomhed i forbindelse med dit barns opvækst.
At jeg er menneskeligt uintelligent kan jeg ikke give dig ret i, men ja, jeg har det med at skrive/sige det der lige falder mig ind og jeg må derfor tage de "øretæver" det giver.
Håber du tilgiver mig og deltager i tråden herefter.

Min definition på ensomhed er, en person som helst holder sig hjemme, kun går ud for at købe ind, og vil gerne hjem igen hurtigst muligt. Har 0 venner eller bekendte (måske et par stykker man kan ringe til primært pga fysisk afstand.
En person som ikke se ens familie andet en maks en gang pr år (fx til jul).
Men nu BEHØVER det jo ikke absolut være noget negativt at være ensom. Jovist kan det da blive kedeligt, hvis ikke evner at underholde sig selv, og bare sidder og kigger tomt ud i rummet.
Så rent teknisk ER jeg ensom, men så alligevel. Jeg har så mange gode venner og veninder online, som jeg kan besøge når økonomien tillader det.
På en måde gør det bare livet meget mere spændende at man ikke har en eller anden emsig kone siddende på skødet af en. Man får mødt mange nye mennesker IRL, som man ellers aldrig ville have mødt nogle heldige, og andre knap så heldige.
Man bliver "global" kan man sige, og holder op med at begrænse sig til fx naboen, kolleger på jobbet, og en lille skare derudover.

Bliver hurtigt mæt af socialt samvær..
Og har derfor brug for,at kunne blive hurtigt alene igen!
http://www.youtube.com/watch?v=ocIn4GcyMa4
Det er så en selvvalgt "ensomhed"
..kan ikke betegnes,som egentlig ensomhed,da det ikke føles ubehageligt for mig,og er noget jeg selv vælger!det er et behov jeg har!jeg nyder,at kunne gå alene omkring,når jeg selv vil! [l]

For mig vil ensomhed være sådan noget som at sidde alene juleaften, nytårsaften.
Jeg finder, at jeg holder af at være i mit eget selskab, men visse dage holder jeg da af at være sammen med dem jeg elsker - er jeg ikke det, så føler jeg mig ensom. [l]