hvad er virkeligheden?

Hvad er virkeligheden? Er det den verden som jeg oplever udfolde sig for mine øjne, eller er denne kun noget jeg forestiller mig, og er ”virkeligheden” så derfor ikke eksisterende, eller er ”virkeligheden” individuel? Er alle mennesker i min verden afkom af mit sind, og er de derfor kun tilstede i mit liv, eller er de ”virkelige” og lever ved min side som jeg oplever? Deres berøringer føles ”virkelige”, men hvis verden er et resultat af min fantasi, så kan tingene jo opleves som værende ”virkelige”. Spørgsmålet er bare, hvad ”virkeligheden” er, om det er det som vi oplever gennem sanser, eller om ”virkeligheden” ikke eksisterer som sådan. For hvis jeg er min ”egen lykkes smed” så må det, om noget udsagn, have den direkte betydning at jeg styrer mit liv og min verden, og dermed min ”virkelighed”. Det vil betyde at alt der sker i mit liv, er sket efter mit eget ønske. Det er en barriere for det menneskelige sind, at kunne sætte sin lid til denne teori, da det vil betyde at ens ulykke og sorger, er afkom af et ønske derom. Så er spørgsmålet pludselig, om mennesket har brug for at pådrage sig ulykke og sorg, eller om det er et resultat af uheldige omstændigheder, at vi oplever disse følelser? Man må antage at hvis ”virkeligheden” er individuel, så må følelsen sorg være en nødvendighed for menneskets ”virkelighed”, da intet menneske kan sige de ikke i deres liv har følt dette. Matematisk set, burde det være muligt at minimum et menneske, aldrig har følt sorg, men jeg kender ingen, gør du? Pludselig har jeg ved hjælp af et indirekte bevis, bevist at ”virkeligheden” er noget vi som individer oplever på forskellig vis. Men rent menneskeligt set kan jeg ikke forenes med denne tanke, da det vil sige at jeg er alene i min ”virkelighed”, og dermed bare ved tanken føler mig ensom. Hvis min ”virkelighed” kun er i mit hoved, vil det betyde at verden ikke nødvendigvis eksisterer udenfor mit sind. Det vil betyde at alle samtaler jeg i mit liv har ført op til nu, er med mig selv. Gør dette mig til vanvittig, eller er det kun i min ”virkelighed” at man er vanvittig hvis man kan føre samtaler med sig selv? Spørgsmålet er bare stadig om ”virkeligheden” er individuel, og hvad man ser som værende ”virkelighed”!

ja ja smil bare

kan du se

der kan svare på. Vores univers kan være en andens tanke, det kan være en del af en byggeklods (atom) af noget større, det kan være det eneste der findes eller måske findes det ikke i virkeligheden.
Hvad er tid, er tiden og dens gang bestemt og derved vores handlinger, eller kan vi påvirke den. Hvis tiden er bestemt (hvad mange fysikere tror), ligger der vel en udefineret formel for at beregne fremtidens hændelser et sted i kaos. Hvis vi kan beregne tid og hændelser, men den er bestemt, så opstår der et såkaldt paradoks, idet vi vil prøve at påvirke hændelserne, hvilket ikke er muligt... men vi mener jo at være istand til at tage beslutninger.
Der er meget vi ikke ved og som vi aldrig kommer til at vide!

Og jeg har svaret på
Hvem JOBBER gratis mon dog du

nu på spil igen, under et nyt pseudonym!

Det hedder "du og jeg".

Aldrig og Altid er uden t
Det er fordi
hvis jeg taler om os
så der kan står DIG og MIG
og ikke MIG og DIG
ikke nok korrekt vel

Sæt lige karakter på

Er du

anden person skal nævnes først. Så hvis du insistere på at sige "dig og mig" er rækkefølgen ok. Men det er mere "rigtigt" at sige "du og jeg".
Er den mand = dig og mig.

og hvad kære gud hvad

at jeg ved når jeg høre på korrekt og ukorrekt
Uden at reagere PÅ

Hvis man ser på dette forum, ser det ud til, at den samme virkelighed kan beskrives meget forskelligt.🙂(Hvis det er den samme virkelighed) :)
Det tror jeg nu det er, jeg tror vi deler eller er fælles om den samme virkelighed.
Derfor er det jo lidtmorsomt, at vi kan beskrive den på så mange forskellige måder. Eller hur?
Jeg tænker, at virkeligheden måske uproblematisk kan beskrives forskelligt, idet vi måske oplever den forskelligt, men er alle oplevelserne "sande"? Eller er de et resultat af forskellige tolkningsredskaber/muligheder?
Hvis vi alle beskriver den samme virkelighed, hvordan kan den så tage sig så ufattelig forskellig ud? :)
Tjah... det er sgu noget af et spørgsmål, du der har bragt på banen.
V.H. Modild

Er det måske grunden til at vi aldrig kommer til at vide det........-dette at vi selv vil tage beslutningerne?
Ville det gøre nogen forskel hvis vi vidste det forholdt sig sådan?

Ved det ærligt talt ikke, er et spørgsmål man ikke kan komme med et definitivt svar på, men meget tankevækkende..

Der findes én sandhed, og kun én sandhed...det er bare ikke alle (måske ingen) der er i stand til at "se" den.
Verden er bygget af atomer, små energisvingninger...hvordan biologiske væsner vælger at bruge disse svinginger på, er deres egen sag og det er dét der gør at folk anskuer ting forskelligt.

"Hvad er virkeligheden? Er det den verden som jeg oplever udfolde sig for mine øjne, eller er denne kun noget jeg forestiller mig, og er ”virkeligheden” så derfor ikke eksisterende, eller er ”virkeligheden” individuel?"
Virkeligheden findes, den ene virkelighed, folk har bare forskellige måder at anskue den på.
""Er alle mennesker i min verden afkom af mit sind, og er de derfor kun tilstede i mit liv, eller er de ”virkelige” og lever ved min side som jeg oplever?"
De andre er lige så virkelige som du selv er. Og de (du) ville stadig eksistere selv om de (du) døde.

virke-lighed, kær-lighed, ære-lighed... det må ihvertfald være noget med ligheder, altså noget vi deler og har tilfælles, men betyder virke-lighed ikke, at det vi ser og oplever kun kun VIRKER som en LIGHED, men egentlig opfattes det forskelligt?

"virke-lighed, kær-lighed, ære-lighed... det må ihvertfald være noget med ligheder, altså noget vi deler og har tilfælles, men betyder virke-lighed ikke, at det vi ser og oplever kun kun VIRKER som en LIGHED, men egentlig opfattes det forskelligt?"
Hvis du mener at vi kun oplever virkeligheden som en lighed men i virkeligheden så opfattes det forskelligt så lyder det meget mærkeligt i mine ører...det hænger jo ikke rigtigt sammen!?
Virkeligheden er vikeligheden...det er fundamentet alt liv bygger på...hvordan livet så vælger at anskue virkeligheden det er op til livet...des mere af virkeligheden livet udnytter og bruger i sin egen lille krop (fx. et menneske, som i virkeligheden er en manskine, en uhyr kompliceret en af slagsen) des større chance har dette liv for at overleve i kampen om energien (ressourcer, mad drikke osv.)
Evulotion - dyr udviklede øjne, ører, følesans (sanserne) sanserne bruges til at observere virkeligheden med, virkeligheden er naturlovene...virkeligheden er det som vores kroppe er styret af lige meget hvordan kroppen er sat sammen det som styrer de enkelte atomer.
At alle mennesker ser en bestemt farve som rød er ikke ensbetydende med at dette er virkeligheden, rød er ikke virkeligheden der er noget der er skabt i vores hjerne...verden er energi og des bedre hjernen udnytter denne energi des større chance har den for at overleve.

nej jeg mener ikke at vi oplever virkelighen som en lighed, er enig med dig:-) mener at ordet virke-lighed betyder at det vi oplever virker som en lighed men opfatte forskelligt:-)

meget filosofisk og spekulerende tekst.
men prøv at tænk på vi lige såvel kunne være et sims spil?