hvad fanden skal jeg stille op?
Hej jeg har nogle fortvivlelser jeg gerne vil dele, og eventuel høre et svar / mening om.
Jeg gå på handelsskole sidste år.. Lærerne er elendige, skolen er langt væk fra mit hjem. Ledelsen er ikke særlig kompetent. Fagene siger mig ikke noget. Og mine klassekammerater er ikke de mest interessante mennesker.
Jeg er selv ham der den skøre i klassen. Ham der gør de underlige ting, larmer og siger nogle sjove bizarre ting. Jeg snakker med mere eller mindre alle på skolen. Jeg tilhører den populære del.
Men jeg er træt af skolen, jeg ville hellere have gået på gymnasiet. Det er dog sent nu.. Jeg er langt mere hippie end den middelmådige hhx elev..
Det skal lige siges at jeg er bosat på Sjælland.
Jeg er træt af byen jeg bor i, træt af mig selv, træt af lille danmark. Vejret. Måden det er styret på. Jeg ved godt jeg skal lukke røven, med at Danmark er et skidt land, for det er virkelig et rigtig godt og trygt land. Men jeg føler bare ikke at det er mig.
Jeg er en begavet dreng, dog en sløser, jeg kan ikke finde det interessante ved at gå i skole. Og timerne interessere mig ikke, jeg kan ikke lide de fag jeg har, der er en facitliste til alt? Og det kan jeg ikke tage. Vi lærer ikke at tænke individuelt, men formålet ved skolen er at vi skal blive de nogenlunde samme mennesker. Med de omtrent samme kompetencer.
Jeg har som sagt ikke fulgt så meget med, og jeg har et dårligt forhold til mine lærer. Jeg har cirka et årskarakters gennemsnit på 2,50 og det er latterligt. Bare fordi jeg ikke slikker røv.
Jeg vil gerne oppe mig op i skolen, men det kan ikke svare sig nu, der mangler for meget. Og jeg har ikke lysten..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og om hvad jeg kan gøre for at ændre min moral, og min personlighed.. Når jeg virkelig er mig selv, er jeg fjollet, glad og flink.. Når jeg er i skole er jeg, livlig, led og egentlig nok ikke en person jeg ville kunne lide. Og nærmest lige meget hvor meget jeg prøver kan jeg ikke være mig selv. Det lyder underligt, og det er det skam også.
Jeg vil bare gerne væk fra det hele.. Dog har jeg stadig mine venner og familie..
Endnu et problem.. Jeg ELSKER min familie, men jeg kan nærmest ikke overkomme at snakke med dem.. De irriterer mig.. Jeg ved ikke hvorfor..
any suggestions? Please..
Jeg gå på handelsskole sidste år.. Lærerne er elendige, skolen er langt væk fra mit hjem. Ledelsen er ikke særlig kompetent. Fagene siger mig ikke noget. Og mine klassekammerater er ikke de mest interessante mennesker.
Jeg er selv ham der den skøre i klassen. Ham der gør de underlige ting, larmer og siger nogle sjove bizarre ting. Jeg snakker med mere eller mindre alle på skolen. Jeg tilhører den populære del.
Men jeg er træt af skolen, jeg ville hellere have gået på gymnasiet. Det er dog sent nu.. Jeg er langt mere hippie end den middelmådige hhx elev..
Det skal lige siges at jeg er bosat på Sjælland.
Jeg er træt af byen jeg bor i, træt af mig selv, træt af lille danmark. Vejret. Måden det er styret på. Jeg ved godt jeg skal lukke røven, med at Danmark er et skidt land, for det er virkelig et rigtig godt og trygt land. Men jeg føler bare ikke at det er mig.
Jeg er en begavet dreng, dog en sløser, jeg kan ikke finde det interessante ved at gå i skole. Og timerne interessere mig ikke, jeg kan ikke lide de fag jeg har, der er en facitliste til alt? Og det kan jeg ikke tage. Vi lærer ikke at tænke individuelt, men formålet ved skolen er at vi skal blive de nogenlunde samme mennesker. Med de omtrent samme kompetencer.
Jeg har som sagt ikke fulgt så meget med, og jeg har et dårligt forhold til mine lærer. Jeg har cirka et årskarakters gennemsnit på 2,50 og det er latterligt. Bare fordi jeg ikke slikker røv.
Jeg vil gerne oppe mig op i skolen, men det kan ikke svare sig nu, der mangler for meget. Og jeg har ikke lysten..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og om hvad jeg kan gøre for at ændre min moral, og min personlighed.. Når jeg virkelig er mig selv, er jeg fjollet, glad og flink.. Når jeg er i skole er jeg, livlig, led og egentlig nok ikke en person jeg ville kunne lide. Og nærmest lige meget hvor meget jeg prøver kan jeg ikke være mig selv. Det lyder underligt, og det er det skam også.
Jeg vil bare gerne væk fra det hele.. Dog har jeg stadig mine venner og familie..
Endnu et problem.. Jeg ELSKER min familie, men jeg kan nærmest ikke overkomme at snakke med dem.. De irriterer mig.. Jeg ved ikke hvorfor..
any suggestions? Please..