Hvor lagde jeg lige...?

Dette indlæg har nok mere med tankeløshed end egentlige tanker at gøre.
Kender I det, at man mener, at man har lagt et eller andet, man helt sikkert skal bruge igen, det perfekte sted, for så bare overhovedet ikke at kunne finde det? Det er lige sket for mig - igen! 4oo kr,- som jeg bare ikke kan finde. Det eneste jeg kan huske er, at jeg tænkte:"Det her, er det perfekte sted! Ja, ja ...

ha ha ha...... ja kender det kun alt for godt. Man tænker bare "Gud, hvor er du åndsvag". Griner......

havde patent på den, men jeg ser jeg har en fellow inden for branchen :-D Velkommen :-)

jeg gør deet rigtig tit...prøvede at organisere tingene i mapper, men det hjalp ikke. det værste er når man finder dem igen på det oplagte sted...såsom i ens pung hvad angår penge i stedet for oven på kommoden hvor de normalt ville være...eller nøglerne i lommen i stedet for i skoen hvor de plejer at ende, eller cden i coveret på hylden i stedet for i den kuvert med de regninger der skal betales osv.

Det lyder meget spændende det du der siger....og meget meget velkendt. Bekymrende så mange lighedspunkter jeg finder med jer :-)

troede jeg havde fundet det perfekte gemmested til ungernes julegave.. og ramte rif´gtigt - fandt dem første igen ved Påsketid :-) -så ka de lære ikke at snuse rundt efter dem (eller også skl ajeg lære at lægge dem et sted hvor jeg kan finde dem igen ;-D )

"Et sikkert sted" er ondskaben selv!
Kender I herinde så dén med at rejse sig (fra fx sofaen), gå ind i et andet rum og ikke ane hvorfor, når først I er der?
Eller dén med at åbne køleskabet, og dér ligger mobiltelefonen/fjerbetjeningen/en bog?
Jeg gruer for at live gammel, når nu jeg allerede er så distræt, hvordan bliver jeg så ikke i min alderdom. Senil demens er ikke en sygdom, jeg har. Det er en del af min personlighed.

Så er jeg heller ikke alene på det punkt. Det der sker for mig hver dag!! Ha ha