Man kan blive "rigtig" dansk med det samme, man flytter hertil.
I min verden handler det om assimilation og IKKE integration.
Mennesker fra den vestlige verden med en vestligtsindet indgangsvinkel, og vestlig kulturel baggrund, der formår og evner at assimilerer sig i det danske samfund, bliver jo danske ret hurtigt.
Den ser vi ingen problemer med. Fx "etniske" tyskere, englændere, svenskere, nordmænd mv.
Mennesker uden denne baggrund, kan også sagtens blive danske.
Det kræver naturligvis, at de aflægger sig (men behøver ikke at glemme) moderlandets traditioner og kultur, og det kan jo tage noget tid. Men hvis de er villige, kan det lade sig gøre.
Som du nok kan læse, tror jeg ikke på et harmonisk multikulturelt samfund.
De Facto har vi et mutikulturelt samfund, men det er jo alt andet end harmonisk.
"Danskheden" har ikke ændret sig synderligt, og de fremmede kulturer gør hvad de kan for IKKE at blive danske. Deraf gnidningerne.
Jeg mener jo så, at danskheden IKKE skal ændre sig, fordi der kommer andre kulturer til.
Jeg mener IKKE, at vi i tolerancens navn skal accepterer og særbehandle fx de familie/religiøse/samfundsstrukturer som især mellemøstlige indvandrere bringer med sig.
Vi er alle sammen efterkommere af indvandrere og flygtninge, men hvor mange generationer mener du vi skal tilbage før man er rigtig dansk?