Hvordan fandt du din hylde?

Jeg er næsten 30 og pga omstændigheder der var uden for min kontrolevne er det altså først nu jeg er istand til at tage min uddannelse. Jeg har altid drømt om den videregående uddannelse, jeg har bestemt kapaciteten til det, men jeg orker bare ikke livet som det ser ud nu. For jeg er fanget i et hf system der ikke tager mig specielt seriøst, går med 18 årige der mest er interesseret i at snyde uden om end at bruge tiden på noget fornuftigt, der bliver læst vores lektier højt i engelsk, ingen laver deres ting, ingen deltager i undervisningen. Jeg har skiftet skole 1 gang, jeg har så meget fravær at jeg ikke tør møde op mere og tage samtalen med studievejlederen. Jeg er bare så fortabt i det her, jeg kan slet ikke udtrykke mig. Jeg mangler ½ år, overvejer om jeg bare skulle melde mig som selvstuderende og finde vikarjobs. Men hvordan i alverden får jeg mig hevet op af det her hul? Jeg sover slet ikke mere, tænker bare konstant på hvordan jeg får det her afsluttet med et eksamensbevis.. Har slet ikke delt det her med nogen, alle omkring mig tror alt går strålende.. jeg er så fucked..

så er der ikke andet at gøre, end at trække sig ind i sig selv. Fjern fokus fra, hvad de andre gør, og koncentrer dig, om at gøre det, du skal gøre.
Det forunderlige er, at det smitter så ret hurtigt vil du have nogen "der følger med" og så kører det for dig.

men det er svært at bruge 6-8 timer hver dag på at sidde og stirre ind i væggen fordi der ikke er nogen overhovedet der deltager i undervisningen. Enten snakker jeg hele tiden eller også hiver læreren det ud af de andre, sløvt, langsomt, irriterende, tidsspilde..
ingen her der følger med, har haft snakket om det med min lærer, ingen held. de kan jo ikke trylle, er svaret.

Er det en god ide? Så skal du jo op i fuldt pensum til eksamen[:|]

som det ser ud nu er det vist et valg mellem pest eller kolera. Og så tænker jeg lidt at hvor meget kan et pensum være for hf-fag?
Med lidt hårdt arbejde kan alt vel lykkedes?

så må du jo få topkarakter, det er da bare at klø på det sidste halve år, så er det overstået og du kan kaste dig ud i mere "voksne" studier. Men 30 år, helt ærligt, du er jo blot en ung fløs ! 😃 Uanset hvor du "havner" henne, vil der altid være andre du skal tage hensyn til, eller "leve med" sådan er det i denne verden.

Jeg slal nok lade være med at spille psykolog. Men på mig virker det som om, at du har mistet din glæde ved livet, og holdningen 'det går nok'. Du 'påtager' dig andres problemer og ser dem som ansvarsløse. Det er de ikke. De lever, og vil skide på gode karakterer. De lever de unges liv. Jeg har selv været gennem en depression. Jeg tror du har det samme. Skriv dine synspunkter ned - b ed om en lang snak med din læge. Bed om at blive testet for depression.
held og lykke bjarne

hvis du kun har et halv år tilbage...😃😃
"Fuld pensum" er alle fag.

For som jeg har forstået det så udtager teamlederen i faget et antal emner op som man skal nå i løbet af året. Når man så er selvstuderende, har man ikke disse emner, men istedet skal man igennem hele stoffet. Men kan være det er mig der misforstod.
Er det ikke mere end det du siger, melder jeg mig som selvstuderende i eftermiddag.

Så langt er jeg dog nået i mine tanker, jeg har haft depressioner i min familie og så langt er jeg slet ikke nået i min håbløshed.
Jeg påtager mig ikke andres problemer, jeg overdriver heller ikke når jeg fortæller jer at det enten er mig der snakker konstant, eller også hiver læreren alt ud af de andre. Jeg forventer ikke alle er ligeså ambitiøse som jeg er, men jeg forventer at man udnytter sin egen og min tid på en ordentlig måde når man nu frivilligt er på en uddannelse. At de allesammen opfører sig som om de er tvunget til det, mod deres vilje, er vel det der irriterer mig mest.
Tog mig sammen til at snakke med kæresten om det igår, slagplanen er at jeg finder mig et vikarjob 3 dage om ugen og melder mig som selvstuderende.