Hvordan kontrollerer man 6 millioner mennesker?

Svaret er enkelt: Mentalt overgreb
Lærepunkt: Satan er denne verdens hersker, og han bruger nationerne til at angribe Guds sande organisation. De fleste mennesker vil være på Satans side. Når Harmageddon kommer vil Jehovas vrede blusse op mod dem der holder med Satan. Hvordan vil det blive?
For mit åsyn skal havets fisk, himmelens fugle, markens vilde dyr og alt kryb på jorden og alle mennesker på jordens flade skælve, bjergene skal styrte, klippevæggene falde og hver mur synke til jord. Jeg nedkalder alle rædsler over ham, lyder det fra den Herre Herren, den enes sværd skal rettes mod den anden. Jeg går i rette med ham med pest og blod, med regnskyl og haglsten, ild og svovl lader jeg regne over ham, hans hobe og de mange folkeslag som følger ham. (Ezekiel 38, 20-22)
Men dette skal være den plage, Herren lader ramme alle de folkeslag, som drager i ledning mod Jerusalem. Han lader kødet rådne på dem i levende live, øjnene rådner i deres øjenhuler og tungen i deres mund (Zakarias 14,12)
Dette er straffen til dem der ikke adlyder Jehova.
For at forklare hvordan de mentale overgreb virker vil jeg vise fire måder de viser sig på.
1. Kontrol over dine tanker:
Satan og hans dæmoner holder øje med os, hele tiden, overalt. De ser alt hvad vi gør, og bruger det imod os for at få os til at synde mod Gud. Der er kun én måde at undgå det på: Kontrol over dine tanker! Hvis du så meget som tænker på karriere, sex udenfor ægteskabet eller anfægter WTs lære, er det første skridt mod undergangen.
Lad os sige du er et ganske almindeligt menneske med fuldtidsarbejde, børn og hjem. Derudover er der møderne, forberedelse til møderne, personligt bibelstudium , forberedelse til forkyndelsen og selve forkyndelsen. Der er simpelthen ikke tid eller energi til at også at undersøge om det du lærer nu også er korrekt.
2. Følelsesmæssig kontrol:
Brugen af billeder der viser lykken i paradiset og brugen af billeder der viser rædslerne i Harmageddon. Ved at gøre brug af skyldfølelse og ved at gøre brug af frygt for hvad der vil ske, kontrolleres følelserne. Forestil dig et billede hvor baggrunden viser Harmaggedon, du kan se ild og svovl regne ned fra himmelen. Du kan ikke se menneskene, men du ved hvad der sker. De brænder, de skriger af smerte. Stanken af brændt kød bølger gennem gaderne. I forgrunden ser man de frelste JVere på vej mod det vidunderlige paradis – de smiler.
Zombier!
Gad vide hvor jeg vil være, jeg er jo frafalden, så jeg må mindst blive slået ihjel på fem forskellige måder. Rådne op, brændes levende, hugges ned af mine naboer osv.
3. Blodspørgsmålet. Du har ikke længere ret til selv at afgøre hvad der er rigtig og forkert når det gælder dit eget liv.
4. Udstødelse. Der er ikke forskel på om du er en teenager der bliver grebet i at være lidt for tæt på en af det modsatte køn, eller om du er en ældste der udtrykker dig kritisk over for selskabets lære. Enderesultatert bliver det samme, du kommer for et dømmende udvalg.
I tilfælde af udstødelse mister du hele dit netværk og alt hvad du har kært. Din familie, dine venner, dit evige liv i paradiset.
Dette er den perfekte og sikre måde at have fuldstændig kontrol over andres liv, tanker og følelser på. Og dog – vi er nogle stykker der ser igennem afpresningen. Vi er nogle stykker der begynder at tænke selv. Vi er nogle stykker der kan se at virkeligheden i JV ikke er som den burde være i henhold til Bibelen.
Og vi holder ikke op med at kæmpe imod så længe vi har Bibelen på vores side.
Hilsen jagged

Tak for et godt og realistisk indlæg. Det er jo lige sådan det er.
Trældomslænker og menneskebud. Frygt og angst samt truslen om Harmagedon.
Jehovas vidner skulle bare lige vide, hvordan det er at være uden disse trusler og denne frygt hængende over hovedet.
Vi kan ånde frit nu, helt frit. Fordi vi har, som du skriver, Bibelen på vores side og ved, hvordan det i virkeligheden hænger sammen.
jagged, jeg kom til at tænke på, er du helt ude over Harmagedonfrygten?
Mange hilsner
Manjana

Det var allerede mens jeg stadig troede på den.
Jeg gjorde op med med mig selv at livet sammen med den slags mennesker ville være værre end at dø i Harmageddon. Efter døden ville jeg få fred, men hvis jeg skulle leve i "paradiset" ville jeg altid blive jokket på!
hilsen jagged

Dejligt. Og ja jo, bare enig her. Har hørt denne udtalelse før. Og det er jo rigtigt. En god veninde har sagt det samme. Hellere dø i Harmagedon end at leve i en evighed sammen med disse mennesker, med en forloren næstekærlighed.
Jeg har haft en historie om livet i paradis efter Harmagedon. Skal se om jeg kan finde den til dig igen. Den er virkelig, et eller andet sted, meget realistisk, selvom det er fiction. Den skal du glæde dig til. :)
Husker noget med at Hr og Fru Ældste har førsteret til det flotte hus osv osv. Slutningen er ret god. Laver et indlæg, når jeg har fundet den. Havde den på min harddisk men et format C gjorde at den blev slettet. Virus, øv.
Men den er ret underholdende.
Mange hilsner
Manjana
Ps, det gør mig rigtig glad at du ingen Harmagedon angst har. Tro mig, det er ikke sjovt at leve med den frygt. Selv er jeg også helt ovre den.

Jeg husker det fra min egen tid, det der med alt det man skal nå. Du skal give dig selv 110% for din familie, din arbejdsgiver kræver det samme, og i menigheden hører du konstant: gør mere i forkyndelsen, Hvor skal man finde tiden til at meditere over bibelen, som man så flot bliver opfordret til. Det giver en konstant dårlig samvittighed for man er jo ikke helhjertet med i sandheden hvis man ikke magter det.
Superflot indlæg
mvh conned

Du har ikke kærlighed til Jehova. Og dette baserede han udelukkende på, at jeg ikke var aktiv nok, altså i hans øjne. Ja jeg blev såret og vred. Hvordan kunne han dømme mig og min kærlighed til Jehova. Det var jo netop pga min kærlighed til Jehova, at jeg kæmpede for at holde ud. Han og hans kone kom på Behtel og blev også udsendt til Rusland.
Men dette med at gøre nok, dette med at har du problemer, så forkynd, forkynd, forkynd, den kender vi vist alle sammen.
Du skriver:
Det giver en konstant dårlig samvittighed for man er jo ikke helhjertet med i sandheden hvis man ikke magter det.
Men egentlig underligt, for hvad er det lige der gør, at man ikke er helhjertet? Hvad er det lige der gør, at man netop ikke magter at være helhjertet? Og hvad er summa sumarum, netop den dårlige samvittighed.
Der er ikke noget så nedbrydende som dårlig samvittighed. Ens energi, ens overskud bliver ædt op indefra.
Modsat hvis man bliver rost, hvis man bliver løftet, vist forståelse osv, så har man, så får man en god samvittighed. Og dermed er man helhjertet, hvis du kan følge mig. Man kan så meget, hvis man får anerkendelse nok.
Jeg har skrevet det før, men vil gøre det igen. Mennesker der blomstrer, får lov til at udvikle sig og være dem selv, vokse og gro som det menneske de nu engang er, vil udvirke langt langt mere og leve et langt langt bedre liv, end et undertrykt menneske. Hvor lovtrældom og lænker binder og fortærrer langsomt indefra. Hvis dog bare????
Mange hilsner
Manjana

der er slet ikke så meget forskel på jer som dissekerer gamle jødekrøniker
Saxo grammaticus lavede Danmarkshistorien på kong Valdemars bestilling og for at tækkes de tyske bisper og gøre de nordiske guder til dæmoner.
Biblen vi har i dag blev samlet af gamle jødiske skrifter på kejser Konstantins ordre for at kunne benytte sig af de kristne folkeskarer, alt hvad der ikke passede hans
kram blev destrueret og alle kristne sekter og trosretninger der ikke godtog resultatet blev anset som kættere og blev dræbt eller fordrevet.
Hvor mange evangelier og breve tror du ikke der gik op i brand,
hvordan kan i tro at det der er tilbage er repræsentativt for manden Jesus lære.
Hvilket samfund kan overleve hvis folket bare sælger alt hvad de har og holder op med at producere, bare solder pengene op så længe de kan få nogen flere penge ved at overtale folk til at sælge alt hvad de har og aflevere pengene og bare drage med.
Kan i ikke se at det bare var et slags pyramidespil.
Ok det fik Konstantin ryttet op i så han kunne bruge disse folkeskarer
til noget nyttigt, men at det er Jesus originale budskab
der fik lov at overleve tvivler jeg på.
Konstantin selv lod sig først kristne
da han var døende og for svag til at stritte imod.

Er du også vokset op i et hjem af JV, jagged?

Da jeg var dreng, var der sat et ideal i brug af vold i forbindelse med opdragelse. Der var diskussioner forældrene imellem, hvilken var den pædagogisk bedste måde at give tæsk til børnene. F.eks. havde vi en far, som hvis hans to sønner skændtes, så lukkede han dem inde i et værelse, hvor de kunne forhandle med hinanden og vælge straffen for den anden part. Når de kom ud, skulle de hver vælge hvilken type bøjle den anden skulle have smæk med; stål, træ eller plastic.
Min far gjorde det sådan, at hvis de (mine forældre) mente, at jeg fortjente smæk (dagligt), så fik jeg at vide, at jeg skulle komme hen og trække bukserne ned. Hvis jeg kom af mig selv, fik jeg tre slag, hvis han skulle hente mig, fik jeg 6 slag.
Sådan havde de hver deres idéer om, hvordan at det skulle gøres. Somregel vankede der altid smæk, når vi var kommet hjem fra møde. Jeg vidste sjældent hvorfor, men somregel var det noget med at vi havde leget lidt for vildt til mødet...løbet op af gangen, gemt os bag stolene, hoppet ned fra puslebordet, gået op på podiet og lign.
Jeg fik gerne at vide, at jeg var dum, selvisk og stædig, at jeg ikke skulle være så påståelig, at jeg ikke skulle spørge hele tiden, at tingene var sådan fordi at far sagde det. Jeg skulle lære at kunne klare mig selv. Far kunne ikke fordrage selvmedlidenhed. Hvis jeg græd, fik jeg et halvt minut til at stoppe.

Jeg fik "Min Bibelhistoriebog". Den virkede trøstende på mig, med tanken om, at Gud ville indføre et paradis. Jeg læste om Sjadrach, Mesjach og Abed-Nego, som var trofaste og udholdende uanset hvad de blev udsat for.
Engang, da jeg sad sammen med en anden JV-familie, havde vi en leg, hvor vi kastede en bold til hinanden i rundkredsen, hvor den der fik bolden så skulle fortælle, hvad det bedste ved at være JV var. Jeg svarede, at det var dét at vide, at denne verden var en fejltagelse, og at Gud snart ville indføre en verden, hvor tingene var som de helst skulle være. Fri for den smerte som vi påfører hinanden.

Jeg har meget mere at kunne fortælle til dette, men mon ikke at sammenhængen er til at fange, som det står?

Billen76

Sikken en barndom!
Ikke nok med den dårlige samvittighed, men der var også den daglige frygt for tævene. Meget ofte kan børn i sådan nogle familier finde støtte hos hinanden, men det blev effektivt ødelagt ved at spille jer ud mod hinanden.
Nu tror jeg ikke dine forældre gjorde det i en ond mening. De elskede jer højt og ville det bedste for jer. Men de var også det samme pres som alle andre JVere. Børnene skal for enhver pris vokse op og tage sandheden, ellers dør de jo.
Jeg selv voksede op hos min mor, som mildest talt var meget dobbelt moralsk. Hun kunne give mig lov til at gå til klassefest, uden nogen form for bebrejdelser. Når jeg så kom hjem, begyndte hun at græde fordi jeg havde været så egoistisk og verdslig, tænk at jeg kunne finde på at opføre mig sådan. Men jeg havde jo ingenting gjort.
Mine storebrødre derimod havde på et tidspunkt delene fra en stjålet knallert gemt i kælderen. Da en betjent kom for at snakke med hende, hev hun ham hen til bogreolen og viste ham alle JV bøgerne. Her var bestemt ingen tyvekoster, for hun kunne aldrig nogen sinde tillade sådan noget når hun var JVer. Og det lykkedes faktisk for hende at overbevise betjenten om at der ikke var noget at komme efter. Men hun vidste så udmærket godt at den knallert var gemt i vores kælderrum.
Ak ja, min selvretfærdige mor i en nøddeskal. 😕
hilsen jagged

Den historie vil jeg rigtig gerne læse, håber du finder den.
Tsk tsk. Hvad de dog ikke kan få sig selv til at sige, de kære Jvere.
Hvordan stemmer det overens med Jesu ord , om at give ny styrke?
hilsen jagged

Jeg har som far forsøgt at opdrage mine børn til at blive fuldgyldige medlemmer af jv, fordi det jo var det rigtige, ja det betød livet for os alle. Mine metoder var også ret håndfaste. I dag fortryder jeg at jeg gjorde det, men til alt held for børnene havde de deres mor som modvægt. Det har sat sine spor på dem alle. I dag er min fiasko (set fra et jv synspunkt)total.
Ingen i familien er i dag jv-ere. Børnene har det godt på trods af deres opvækst og det er jeg meget glad for. Vi er alle tæt knyttet til hinanden på trods af mine menneskelige svigt. jv lægger et meget tungt ansvar på fædrene, et ansvar jeg ikke var i stand til at skuldre. Jeg takker min familie for at de trods alt har klaret det og vi er alle lettede over at vi ikke er en del af dette autoritære system længere. Var det VIRKELIG Guds mening at hans sande menighed skulle fungere sådan?
mvh conned

Det er de færreste der når så langt som dig.
Tillykke med at det alligevel gik. Trods alt.
darkangel [l]

over at, du skriver så åbent om den måde du har opdraget jeres børn på. Og kan helt følge din smerte mht, dine ret håndfaste opdragelsesprincipper. Det er ikke altid let at se sine fejl i øjnene og rette dem, du har gjort det og med garanti fordi du elsker dine børn rigtig højt.
Glædeligt at læse, at i som familie har overvundet fortiden og lever tæt knyttede til hinanden igen.
Det er ikke Guds mening, at hans sande menighed skal fungere sådan. JV opdrager alle vidner igennem frygt. Et barn lærer frygten at kende gennem fysisk eller psykisk vold. I DK må man ikke slå sine børn. Men der findes andre metoder til, at få børnene til at makke ret. Min svoger satte f.eks deres datter, dengang 3-4 år, ud i bilen også når det var mørkt. Tæskene undgik de ikke, skuret med læderremmen var det foretrukne sted, fortæller en fra familien senere hen. Men det var før det blev forbudt at slå sine børn.
Der er ingen frihed i frygt. Sandheden skal frigøre jer, siger Jesus. Så nej, tror ikke det er Guds mening. Selvom jeg godt kender skriftstederne om kæppen osv.
Desværre har jeg selv givet vore unger et par klaps i rigssalen. Presset fra de andre vidner, gør at man sidder og bliver mere og mere vred på ungerne. Skulende blikke sendes hele tiden og ja tilsidst koger man over. Samtidig var jeg meget presset fordi jeg havde det psykisk ret skidt, så overskuddet til at være pædagogisk var meget lille. Heldigvis er jeg så glad for, at det ikke er sket for mange gange. Efter vi kom ud af JV har vi opdraget vore unger med frihed under ansvar. I dag har vi 2 dejlige drenge, der er selvstændige, tør tænke frit og sige deres mening højt. 2 velfungerende drenge og vi har også et meget tæt og skønt forhold til dem. Også vi er lykkelige for at være ude af det autoritære system.

Mange hilsner
Manjana

Nu var jeg også pioner gennem flere år. Jeg kan huske en sammenkomst, hvor at vi kun var pionerer sammen. Samtalen gik på forkyndelsen og menighedens deltagelse og støtte til pionererne (eller mangel på samme).
Konklusionen blev, som det blev sagt direkte, at man egentlig kun kunne forvente, at det var pionerer, som var RIGTIGE Jehovas Vidner! Spørgsmålet var, om Jehova ville godkende "de andre", når han kom og så deres manglende engagement.
Jeg var dog ikke rigtigt enig i konklusionen dengang, skal det siges, og var også dengang en del rystet. Hvordan mon "de almindelige" JV'er, som regnede disse pionerer som kærlige, venner og gode eksempler (heh), ville reagere, hvis de fandt ud af, at disse "venner" så på dem på dén måde?
At disse "venner" regnede med, at de "almindelige" JV'er, ikke blev regnet for at ville holde ud i troen, og at det var dem som var aktive som pionerer, som ville vise sig trofaste og blive frelst!

Det er ikke alle, der tillægger sig dét synspunkt, ligesom det ikke er alle der forholder sig til hvad der egentlig ligger i tanken om, at være et "udvalgt folk", hvor at alle andre skal dræbes, fordi de ikke er troende og lydige nok mod den Gud man selv har sat op og beskrevet.

mvh
Billen76

at erkende dem, er nok det sværeste for nogle, men hellere erkende dem, en at forsætte i en uendeligthed.
velkommen til😉tror ikke at jeg har fået sagt det til dig, og fedt at du er kommet ud af det igen.
det er jo ikke altid nemt at komme ud af sådan noget.
så det er altid glædeligt når sådan noget sker.
og når man kikker på statistikken, jamne så tror jeg ikke at jehovas vidners måde at holde fast på deres unge mennesker, virker, for de glemmer at hvad du holder fast på, ved vold vokser op og bliver stærke nok til at bestemme over deres eget liv, derimod, det man holder fast på ved hjælp af kærlighed, kan man holde på hele livet ;)
håber at det er forståeligt, det jeg prøver at sige.
ha det rart, nu vil jeg holde sommerferie 😉

Jeg nåede ind til en tilstand, hvor jeg holdte op med at forholde mig til smerten. Jeg lærte at ignorere den, både den fysiske og psykiske.
På samme tid lærte jeg, at jeg skulle være tilgivende, at jeg ikke skulle sige noget ondt til mine forældre, være ydmyg og tale pænt.
Det gjorde jeg så. Gemte frustrationerne inde i mig og forsøgte at kapere forholdende, ved at undskylde og være forstående.
Hvem kan man så rette frustrationerne imod? Hvem har man lov til? Hvornår har man lov til det?

...da min mor blev udstødt, reagerede jeg meget "konsekvent".

mvh
Billen76

I familien elsker vi gerne alle hinanden, selvom vi måske gennem årene har lavet rod i tingene på den ene eller anden måde.
Jeg er ret sikker på, at det IKKE er den måde, en kærlig Gud ønsker at tingene skal fungere på.
Men nu vil jeg ikke lægge fingrene imellem. Jeg vil skrive det, som jeg ser det. Selvfølgeligt kendr jeg ikke præcist dine forhold eller dine tanker og følelser, men jeg vil tage udgangspunkt i mine egne oplevelser.
På forhånd undskyld.

Som du siger, så var der et pres på. Dvs. at der blev set skævt på, hvordan at ens uvorne unger nu opførte sig. Dette førtes direkte tilbage på forældrene, som havde et ansvar for, at børnene opførte sig "pænt". Sad roligt, fulgte med i programmet, ikke forstyrrede på nogen måde, ikke talte til de andre børn under programmet osv.
...men der lå også en indstilling bag dette pres. En manglende ro og tolerance overfor de små ting, de små forstyrrende ting, som brød "freden" og "ordenen".
Et ideal sattes op, som man skulle leve op til, men idealet var større end livet. Bogstaveligt. Børn, der morede sig i leg, kunne virke irriterende, for de var udenfor idealet, og var irriterende forstyrrelser.
De selviske små, der altid ville have og have og have. De måtte lære, ikke at være så selviske.
F.eks., hvis jeg græd, skærede min mor gerne ansigt, kom med en karrikeret høj lyd "Nah nah aah nah nah", for at jeg skulle høre og forstå, hvor IRRITERENDE jeg lød.
Far kiggede gerne på mig med et udtryk af afsky, og fortalte mig, at han hadede selvmedlidenhed.
Hvis vi kørte i bil, med os søskende på bagsædet, kunne vi finde på at pjatte og grine. Min mor blev gerne lettere hysterisk overfor os og far fortalte os, at vi skulle sidde pænt og opføre os ordentligt. Herefter satte han Poul Dissing på, sådan at der var noget at høre på, så vi ikke larmede. (jeg HADER Poul Dissing!)

Det var ikke kun når andre så på, eller når de skulle retfærdiggøre sig overfor andre, at forholdende var sådan. Det var ikke KUN det pres, omgivelserne lagde på dem. Det var også en indstilling, et livssyn.
Jeg er ikke i tvivl om, at mine forældre elsker mig, som deres søn. MEN, dengang udspandt sig en konflikt, mellem deres nerver, synspunkt, indstilling og deres kærlighed til os.
Det handlede bestemt ikke kun om, hvad de mente var det bedste for deres børn. Det handlede oftest mere om, hvad de kunne tolerere og hvor lidt de ville anstrenge sig.

Mine forældre havde også deres baggrund og deres smerte.
Pointen er, at de begge søgte ind i JV og var enige i måden, familien skulle håndteres på. Presset kom også ved deres egen opfattelse af tingene, hvor de havde sluttet op om JV. De skabte som udgangspunkt presset selv, ved deres egen indstilling og idéer, og gik ind i et fællesskab, hvor indstillingen var den samme. HEREFTER eksisterede der også et pres fra fællesskabet i menigheden, hvis agtelse de gerne ville have.
Det er denne vej tingene kom ind i vores tilfælde. Herefter kommer så idéen om, at Gud ser på den opførsel, som værende dén, som Gud godkender. Den ENESTE opførsel Gud godkender og alle der ikke følger det, vil blive udslettet.
Herefter vil der komme et "paradis", hvor alle "fejlene" er væk, udslettet. Man kan glæde sig over, at der ENDELIG vil komme en "perfekt" verden. Folks fejl, som forårsager en selv så meget smerte, er væk. HVIS der kommer en i "paradiset", som er ulydig og VIL begå "fejl", er han selvisk og bliver selvfølgeligt straks udryddet af Gud. Herefter kan alle være glade, og glæde sig over det "fejlfrie" "paradis" de er i.
Menigheden bekræfter hinanden i dén indstilling, hvorfor at der også skabes et indbyrdes pres på hinanden, om at ikke at være "fejlfulde" (omkring dét, som Gud "ikke godkender").
Når man kommer forbi sminken og egen fornægtelse af tingenes sande udseende, så er det ikke så pænt at se på.
Det var, og er, den "drøm", man sluttede sig op om som JV.
Den "drøm" havde, og har, konsekvenser i det virkelige liv.

mvh
Billen76

Jeg fik indledt:
"I familien elsker vi gerne alle hinanden, selvom vi måske gennem årene har lavet rod i tingene på den ene eller anden måde.
Jeg er ret sikker på, at det IKKE er den måde, en kærlig Gud ønsker at tingene skal fungere på."

:) Dette kan nok misforståes, taget for sig selv.
Jeg mente, at selvfølgeligt elsker man hinanden i familien, men at jeg er sikker på, at Gud IKKE ønsker at tingene skal foregå på den autoritære måde, som tingene foregår indenfor JV.
Bare lige for at få det rigtigt med...

mvh
Billen76

Hvis man adlyder nogen af frygt, vil man adlyde enhver anden af frygt.
Hvis man adlyder nogen af kærlighed, svigter man aldrig, ikke engang af frygt for andre.
[s] [s] god ferie [s] [s]

Dette giver svaret på, hvad jeg spurgte om i mit tidligere indlæg for et par dage siden. Det er som udenforstående ret svært at sætte sig ind i, hvad der rører sig i sindet på en JV´er. Dér, der slog mig mest var, at al selvstændig vilje og tankevirksomhed virkede fuldstændigt fraværende. Så tak for din trådstarter. Jeg håber virkelig, at det kan være en advarsel til evt vordende JV´ere, så de kan nå at tænke sig om i tide, inden de oversvømmes med JV-propaganda[:*(].
MalteFnalte

Vil bare lige sige, at det gør mig ondt, at du har sådanne oplevelser i bagagen. Ikke alle JV forældre er sådan, heldigvis. Jeg tror at dem, der er sådan, er dem du beskriver længere nede i tråden.
Mine forældre har sjældent givet mig en endefuld. Tror det kan tælles på en hånd. Jeg er som jalmar, også vokset op i et hjem, hvor der var masser af kærlighed og omsorg. Jeg kunne altid komme til dem og jeg kunne også spørge om sex. Selvom de er en noget ældre generation. Var vist heller ikke så alm. at tale om i hjemmene da jeg var barn.
Dette du skriver her viser, hvor meget smerte der var i dig og det skærer altså i hjertet at læse, fordi du har sikkert haft dine forældre i tanke:
. Jeg svarede, at det var dét at vide, at denne verden var en fejltagelse, og at Gud snart ville indføre en verden, hvor tingene var som de helst skulle være. Fri for den smerte som vi påfører hinanden.
Jeg håber meget du er rimelig fri af disse oplevelser fra din barndom.
Mange hilsner
Manjana

Det er virkelig godt tænkt.
Mange hilsner
Manjana

ønsker dig en rigtig god sommerferie sveland.
Mange sommerhilsner [s][s][s][s][s]
Manjana

Du skriver:
De skabte som udgangspunkt presset selv, ved deres egen indstilling og idéer, og gik ind i et fællesskab, hvor indstillingen var den samme
Den indstilling de havde/har, hænger også sammen med den vejledning de får fra selskabet. Der bliver udstukket nogen retningslinier fra selskabet om, hvordan man forventer børn opfører sig.
F.eks blev der i vores rigssal sagt, at det ikke var god kotume at lade børnene rende rundt udenfor og råbe og skrige. Og heller ikke inde i rigssalen.
Ved stævnerne blev der også fra talerstolen sagt, at vi som vidner burde holde øje med vore børn, da vi skulle være et godt eksempel ud af til.
Så presset kommer både fra selskabet men også fra sig selv og de andre vidner.
Vend drengen til den vej han skal gå, selv som gammel viger han ikke derfra. Nok ikke ordret, men det skriftsted tror jeg vi begge husker, at have hørt og læst mange mange gange. 🙂
Mange hilsner
Manjana

Hej billen
Tak for din beskrivelse af din opvækst. Mine børn har ikke til fulde fortalt mig hvordan de oplevede deres opvækst, min søn har dog engang sagt at jeg nok har gjort det bedste jeg kunne ubder de givne omstændigheder.
Men jeg tænkte på en anden side af din fars opgave, nemlig at han reelt også var ansvarlig for dim mors adfærd, ifølge det der hos jv kaldes "ledelsens princip". I dit tilfælde virker det som om at dine forældre var enige - eller i det mindste holdt deres uenighed uden for jeres hørevidde.
Dette ansvar lagt oveni ansvaret for børnene og ansvaret for at familien kom til møderne, gik i forkyndelsen osv. har været en kæmpe ophave for din fader, det er ikke et under at mange fejler, og desværre er det ofte børnene det går ud over. Vi har et hjemmeboende barn endnu, og tro mig hun er VIRKELIG lettet over at vi ikke bekender os som jv-ere længere
Mvh conned

Kom lige i tanke om at for mange år siden var stævnerne ikke for børn, der var arrangeret pasning af børnene for dem der havde brug for det (i hvert fald i Danmark).
Mvh conned

Det er rigtigt, men det er taget ud fra det perspektiv, at dene indoktrinering har været uundgåelig. Dvs. at man er vokset op som JV.
Mine forældre blev JV'er som voksne....ca 25-30 år gamle. Dvs. at de har haft et perspektiv udefra.
Baggrund spiller ofte ind, når vi skal forstå hvordan folk udvikler sig. Mine forældre har også haft deres. De har også haft en dygtig sælger overfor sig, som har kunnet føre dem ind i menigheden.
Tingene kommer langsomt ind med skeer, men der er stadigt en grundtanke der skal tiltale. Den bliver så forstærket og forviklet med tiden, som kravene og indoktrineringen spiller ud gennem årene. Men det starter her med en grundtanke, en konsens i grundopfattelse.
Vi kan alle blive klogere, vi kan komme til et punkt, hvor vi ikke kan holde det ud længere, vi kan fortryde eller flaskehalsen kan pludesligt have peget mod en selv.
Uanset hvad, mener jeg, at det bedste er, at få gjort op med den tanke, som lå i den drøm, den tanke, som man gik og havde, at man ikke igen begår den samme fejl blot på en anden måde.
Som jeg i sin tid skrev, da jeg startede her, så skriver jeg først og fremmest som et led i et opgør med mig selv.........

mvh
Billen76

set fra den vinkel har du helt ret. Og du har ret i, at skal man helbrede en dårligdom, skal man have fat i roden og ikke bare symptomerne. Så kan godt følge dig.
Jeg kom til at tænke på, der var en der fornylig fortalte mig, at mennesker der har haft en dominerende far eller mor, eller begge, er lettere at lokke ind i en sekt end andre. Fordi det giver tryghed at få at vide, det skal du gøre, sådan tænker man ikke osv osv. Det er rammer man er vant til.
Så det grundliggende ligger vel også i, at det man er vant til fører man selv videre. Med mindre man altså stopper op og siger, dette vil jeg ikke mere. Dvs at man så selv kan udvikle sig til at være en streng opdrager. Men man er stadig underlagt omgivelser samt det man lærer.
Puha ikke en god blanding.
Selvom jeg havde det godt, var/er min far meget dominerende. Men løbende er jeg vist også noget forkælet. Jeg havde retningslinier og viste hvad jeg måtte og ikke måtte. Et blik fra far og jeg sad bare musestille. Han har forstået at skabe en respekt/"frygt", så jeg virkelig opførte mig meget høfligt. Indtil puberteten, hvor jeg gjorde oprør.
Når jeg ser på den baggrund, forstår jeg hvorfor jeg søgte tilbage til JV og hvorfor jeg forlod dem igen. Lige nogen ting der faldt på plads her. Tak for det. 🙂
Mange hilsner
Manjana

for det husker jeg slet ikke. Heller ikke at jeg blev passet.
Den ordning burde de have bibeholdt. Det er simpelthen så synd for ungerne, at de skal side stille time efter time. Godt nok er de oppe at gå med far eller mor, sidder på et tæppe og leger, men det er hårdt for dem.
Jeg har også ofte tænkt på, at det virkelig var for ringe, at de ikke havde lavet en god legeplads ved campingpladsen i Silkeborg. Kun en ujævn mark var der, til fodbold eller rundbold.
Mange hilsner
Manjana

Om de var uenige og om de holdt uenighederne udenfor min ørevidde? Det troede de nok selv de gjorde.

Det kan være en smertefuld oplevelse, at rode op i gamle sager, men det kan være belønnende for forholdet i enden, at få lagt nogle gamle tanker og gemte følelser frem.

Nu var fortælligen egentlig mest møntet på spørgsmålet om, hvad det er, der gør at man kan lade sig fange af JV. Det er let at pege på manipulationen. Det er derimod sværere at forklare og stille sig til ansigt med, hvorfor at man lod sig rive med af "drømmen".
Mangel på selvværd er en meget oplagt forklaring....men vi reagererer omvendt også forskelligt på forholdene.

Jeg voksede op i et ikke-religiøst hjem. Så det at stifte bekendtskab med den slags tanker vakte min nysgerrighed.
Samtidig er jv's fremlæggelse af deres tro meget logisk opbygget, så de faktisk kun kan lede til én konklusion.
Da jeg kom med var der skabt enorme forventninger til at "den nye verden lå lige om hjørnet" efter få år blev det ændret til "umiddelbart forestående". Mange lignende udtryk er blevet brugt senere.
Denne begejstring de selv lægger for dagen smitter altså, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at mange af dem virkelig tror på det de siger.
Min "fejl" var bare så at jeg begyndte at gå lidt i dybden ned at ndersøge om det nu også passede med historien, og at årstallet 1914 ikke passede ind historisk, sagde mig at jeg - i bedste fald - havde været offer for ønsketænkning
mvh conned

😃😃😃😃😃[f][f][s][s][sol][sol][f][f]😃😃😃