Hvorfor kan man da ikke give slip

Utroligt man ikke kan give slip og komme videre i sit liv... med den mand man har mødt, og som bor sammen med en kæreste...
For mig er han virkelig sød rar omsorgsfuld...Vi ses af og til nogle gange snakker vi kun og drikker kaffe sammen, han kommer ikke kun for sex.. Virker det ikke til..vi har nu kendt hinanden i 6 mdr.. Og jeg kan lige som se at vi ikke kommer videre og tror ikke
han vælger mig frem for kæresten, for så havde han nok gjort det...
Igår aftes ringede han og spurgte om jeg ville med op og hente hans campingsvogn, den stod oppe i Frederikshavn en køre tur på 3 timer... Ja og det ville jeg da gerne, men tænker meget over det idag, kvorfor valgte han ikke at tage kæresten med istedet for mig, hun var der hjemme, og efter turen, var han med inde og få sig en cigaret...Og kørte
derefter hjem..
Jeg er utrolig glad for ham, og ved jeg får det dårligt med mig selv hvis jeg slipper ham..
Men kan jo se at det nok ikke fører til noget.. Han virker som om han er bange for noget
men han ignorerer bare alt når jeg spørger indtil ham...
Og jeg kan bare ikke slippe ham, kan jeg mærke på mig selv...
UTROLIGT...
Hvad syntes i skal man bare fortsætte det her game, eller hvad skal man dog gøre...?????
Og gid jeg ikke var så glad og forelsket i ham, så var tingene meget nemmere for mig...

Spørg dig selv, hvorfor du har valgt en kæreste som altid vil betragte dig som second choise, som altid vil ride på to heste. Det er jo behageligt for ham at have dig i reserve. Synes du ikke selv du er mere værd? Jeg kan forstå at I har sex engang imellem, men ikke hver gang I ses. Dvs han har dig både som alternativ sengekammerat og hyggetante til kaffe og en smøg. Du piner bare dig selv ved at blive ved med at se ham. Du kan sagtens undvære ham, for du har fortjent en kæreste som vil være der for dig 100% og kun dig. Den følelse han giver dig er utrolig destruktiv for dit selvværd. Som tiden går får han brudt dit selvværd mere og mere ned og du bliver mere og mere afhængig af ham. Det er bare SÅ praktisk for ham!! Men du har ogås ret til et liv med kærlighed, omsorg og ømhed. Han bruger dig!! Jeg ved godt at du lige nu slet ikke giver mig ret, og mener at han er helt speciel og at I har noget unikt sammen. HALLO.... vågn op og kom ud af det NU. Jeg kan garantere at du ikke vil fortryde det og at du om 3 måneder vil se på det med helt andre øjne. Skriv dagbog, skriv alle hans positive sider ned og alle hans negative sider. Og hvad jeres "forhold" bringer af gode ting!!
Tro mig det virker.. jeg har været der, endda 2 gange, indtil jeg fandt KÆRESTEN som bare var der for mig og elskede mig ubetinget. Jeg fik heldigvis rettet op på mit manglende selvværd, men det tog lang tid, for man tror ikke på at det er så slemt og at man da egentlig er godt tilfreds med sig selv. Sig mig lige... hvordan har du det når han tager hjem til hans kæreste? Vil du blive ved med at byde dig selv det? Gør det forbi nu, hellere i dag end i morgen. Han har slet ikke fortjent dig[l]