Hvorfor kærlighed har stor betydning
Hvorfor er det så vigtigt at vi viser vore trosfæller kærlighed? Fordi kærlighed er indbegrebet af sand kristendom. Hvis ikke vi har kærlighed, kan vi ikke have et nært forhold til vore kristne søstre og brødre, og hvad der er endnu vigtigere: Uden kærlighed ville vi intet være i Jehovas øjne. Lad os se hvordan dette understreges i Guds ord.
Den sidste aften inden sin død sagde Jesus til sine disciple: "Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden." (Johannes 13:34-35) "Ligesom jeg har elsket jer" - ja, Jesus befalede os at vise den samme kærlighed som han viste. Vi har allerede været inde på hvordan Jesus viste en enestående selvopofrende kærlighed og satte andres behov og interesser før sine egne. Vi må også vise uselvisk kærlighed, og det på en sådan måde at selv de der ikke tilhører den kristne menighed, lægger mærke til det. Selvopofrende broderkærlighed er nemlig kendetegnet på at vi er Jesu sande disciple.
Hvad nu hvis vi ikke har kærlighed? "Hvis jeg ... ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken," sagde Paulus. (1 Korinther 13:1) Et støjende bækken har en disharmonisk lyd. Og hvordan lyder et klingende stykke malm? En anden oversættelse siger "en rungende gonggong." Det er meget malende illustrationer. Den der ikke har kærlighed, er som et musikinstrument der frembringer støj, enerverende lyd der nærmere virker frastødende end tiltrækkende. Hvordan kan et sådant menneske have et nært forhold til andre? Paulus sagde også: "Hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet." (1 Korinther 13:2) Tænk på det: Den der ikke har kærlighed, 'er intet', eller som anden oversættelse siger, 'duer ikke' (Schindler), lige meget hvad han foretager sig. Jehovas ord lægger tydeligvis stor vægt på at man viser kærlighed.
Men hvordan viser vi denne kærlighed? For at få svar på det vil vi se på hvad kærligheden er, og hvad den ikke er. Hør mere om dette i morgen.
Hav en god dag!
Den sidste aften inden sin død sagde Jesus til sine disciple: "Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden." (Johannes 13:34-35) "Ligesom jeg har elsket jer" - ja, Jesus befalede os at vise den samme kærlighed som han viste. Vi har allerede været inde på hvordan Jesus viste en enestående selvopofrende kærlighed og satte andres behov og interesser før sine egne. Vi må også vise uselvisk kærlighed, og det på en sådan måde at selv de der ikke tilhører den kristne menighed, lægger mærke til det. Selvopofrende broderkærlighed er nemlig kendetegnet på at vi er Jesu sande disciple.
Hvad nu hvis vi ikke har kærlighed? "Hvis jeg ... ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken," sagde Paulus. (1 Korinther 13:1) Et støjende bækken har en disharmonisk lyd. Og hvordan lyder et klingende stykke malm? En anden oversættelse siger "en rungende gonggong." Det er meget malende illustrationer. Den der ikke har kærlighed, er som et musikinstrument der frembringer støj, enerverende lyd der nærmere virker frastødende end tiltrækkende. Hvordan kan et sådant menneske have et nært forhold til andre? Paulus sagde også: "Hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet." (1 Korinther 13:2) Tænk på det: Den der ikke har kærlighed, 'er intet', eller som anden oversættelse siger, 'duer ikke' (Schindler), lige meget hvad han foretager sig. Jehovas ord lægger tydeligvis stor vægt på at man viser kærlighed.
Men hvordan viser vi denne kærlighed? For at få svar på det vil vi se på hvad kærligheden er, og hvad den ikke er. Hør mere om dette i morgen.
Hav en god dag!