Hvorfor lyver nogle fyre ? (LANGT)
Jeg kar kendt min kæreste i snart 16 mdr, de første 2 mdr uden vi kom sammen. Whatever!
Der har været mange ting som vi skulle stå model til, for det første boede vi 300 km fra hinanden, for det andet havde jeg et stort problem med og stole på fyre, og for det tredje ville der gå 1 år før vi kunne flytte sammen. Vi fik snakket om det og vi blev enige om at jeg skulle flytte når jeg var færdig med min uddannelse.
Dette sidste års tid kom jeg og sikkert også ham på en del prøvelser, først lagde han an på en pige til min fødselsdag, hvilket gjorde at jeg slet ikke følte jeg kunne stole på ham, og hans undskyldning var at de bare var gode venner, senere kom forklaringen at de havde haft gang i noget sammen før mig og hans tid som endnu ikke var afsluttet og han undskyldte overfor mig og det skulle aldrig ske igen, han stoppede med og snakke med hende, alligevel 1 måned senere finder jeg ud af de stadig snakker sammen og skriver sammen som venner, jeg ser beskederne dem holder han ikke skjult, jeg giver mig og siger, fint så skriv sammen.
Det viste sig at det bare ikke gik, jeg fik det dårligere og dårligere og beskyldte ham for og være mig utro i ny og næ, og jeg gik helt ned, samtidig med at jeg følte at han var min the one, følte jeg også bare at jeg slet ikke kunne sammen med ham fordi jeg ikke kunne stole på ham. Jeg begyndte derfor til en psykolog og han var med en enkelt gang for ligesom og støtte mig, jeg var lykkelig, hun hjalp mig virkelig, selvom jeg havde mine mistænkeligheder til ting formåede hun og hjælpe mig videre så der ligesom blev lagt låg på disse dumme tanker.
En dag fortæller han mig at han har nogle venner som tager stoffer og jeg skulle bare vide at han syns det var åndsvagt og dumt og han aldrig ville gøre dette imod mig eller ham selv. fint tænker jeg.
En dag holder han fest sammen med de her kammerater, og han ringer og siger at han har givet dem lov til og tage "deres stoffer" på toilettet". jeg bliver vred, ked af det og frustreret!! hvorfor fanden give dem lov til det, kan man ikke feste uden det, vi bliver mega uvenner og jeg lægger på, herefter kan jeg ikke få fat på ham fra 23- 04 om natten, hvor han kl. 04 skriver godnat til mig, og ikke svarer på beskederne eller lign. Der tænkte jeg: han har fandme taget stoffer, det havde jeg bare en STOR fornemmelse af og det skulle ingen komme og påstå han ikke havde. Jeg ser ham 2 dage efter dette, og jeg er GAL, og tror ikke på ham. Jeg skulle igen til psykolog og hun beroliger mig og siger at dette tror hun ikke om ham, han er en fyr som alle virkelig tror er MEGA perfekt, typen som man tror aldrig gør noget galt, har et fast arbejde, går til fodbold, har fast kæreste , lyver aldrig, altid hjælpsom, osv. Intet kunne gøre at jeg troede på at han ikke havde taget noget.
2 mdr efter dette, skal vi byen sammen med nogle venner, og mig og min veninde (hans søs), møder ham senere i byen, han er virkelig mærkelig, mega overgearet, bliver sur over det mindste, ligger an på alle piger, og bliver sur på mig uden grund, her tænkte jeg: nu slår jeg op, jeg kan ikke mere!
Vi kommer hjem og lægger os til og sove, næste dag undskylder han, og bla bla. lover gule og grønne skove!!
Jeg tager hjem til mig selv, og tager chancen om mandagen og skriver til ham at jeg har hørt at han tog stoffer med xxx i weekenden, hvortil han kun skriver tilbage: hvem har fortalt dig det!? hvem?!
Jeg skrev det kunne være ligemeget og jeg ville bare vide hvorfor han ikke bare havde sagt det til mig, istedet for jeg skulle høre det fra andre, så kom indrømmelsen, at vi havde nogle ting vi skulle snakke om i den kommende weekend når han kom op til mig, og jo jeg havde ret i at han tog stoffer med xxx.
CHOCK!! Nok havde jeg haft fornemmelsen og var sikker, men alligevel troede jeg at han stadig ville skrive at det ikke passede. ra
Jeg gik i en uge, en MEGET lang uge, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var på vej til en depression, kunne slet ikke koncentrere mig om noget.
Han kom op om fredagen, og vi snakkede og jo han havde taget stoffer til den fest hos ham selv, og en gang sidste år hvor han var på ferie, og nu denne gang i byen, han påstod han kun havde gjort det i 2 år og 10 gange, sagde til ham at jeg ikke troede på det, og mit krav var at han sagde farvel til den mørke side af hans kammerater, at han fortalte hans forældre om dette, og at han måtte komme med en løsning, ellers gik jeg fra ham, for jeg kunne simpelthen ikke klare mere lyveri, ikke nok med det, denne dag fandt jeg et billede af ham og en anden pige hvor han kysser hende MEGET tæt på hendes mund, dette gjorde ikke sagen bedre!
Jeg forstår stadig ikke hvordan jeg kunne have holdt det ud.
Idag sidder jeg i hans lejlighed, er flyttet 300 km væk fra min familie, venner osv, og han lyver fortsat for mig, jeg forstår det ikke,
Hvor meget skal man gøre for at en fyr stopper med og lyve?!
Han tager penge fra en kasse som han holder for hans fritidsklub, og jeg blev sur fordi han prøvede ihærdigt og skjule det for mig at han gjorde det, jeg kunne sådan set være ligeglad med pengene, det er mellem ham og klubben, men at han skjuler det for mig, blev jeg sur over, da jeg konfronterede ham, blev han SUR, og råbte bare at han gik i seng, og han ville ALDRIG snakke om det igen!
Han har igen taget penge, kunne jeg se hertil morgen, og jeg skrev og spurgte ham hvorfor han stadig tog dem, og det har han endnu ikke svaret på!
Jeg kan ikke lade være med og tænke det væreste, hver gang vi skændes råber han op om at hvorfor jeg ikke bare kan stole på ham. hvortil jeg svarer at jeg har gjort ALT for og komme til og stole på ham, gået til psykolog, taget mig grundigt sammen, givet ham tusind af chancer, og alligevel sker der noget hvor han igen har været et dumt svin, men han kan ikke selv se hans fejl, han er virkelig typen, som altid har fået afvide hvor perfekt han er.
Jeg er meget bange pt, jeg sidder og tænker, hvad der skal blive af mig selv hvis det her forsætter, lige nu vil jeg bare gerne hjem, mine følelser for ham har låst sig selv meget langt inde, og jeg er kun fyldt med vrede:(
Jeg sidder 300 km væk fra familien og vennerne, til et sted hvor jeg har ham og hans familie, det er ikke nemt! Jeg kan sagtens se nu at jeg skulle have sagt stop inden jeg flyttede, ALLE advarede mig, men jeg ville prøve og give det en chance, har en dag et rigtig godt job hernede, og ja.
Jeg har kun boet sammen med ham i 3 uger og det kører allerede sådan her, skræmmende:-(
Jeg tænker jo alt muligt fra stoffer, til en anden pige, eftersom han tager penge fra den kasse, indtil videre har han taget 1000 kr i alt, og jeg har ikke bemærket at han har købt nye ting til lejligheden eller lign, så hvorfor tage disse penge?!
Han er ikke til og diskutere med, for enten går han eller også råber han at han ikke gider og snakke om det :-(
Jeg ved ikke 100% hvad jeg vil med dette indlæg, andet end hvorfor kan han ikke bare være ærlig?! jeg er flyttet for hans skyld, fordi jeg elsker ham, og han påstår også han elsker mig og det skal være mig og ham, men hvorfor er han så sådan!?😕🙁
Der har været mange ting som vi skulle stå model til, for det første boede vi 300 km fra hinanden, for det andet havde jeg et stort problem med og stole på fyre, og for det tredje ville der gå 1 år før vi kunne flytte sammen. Vi fik snakket om det og vi blev enige om at jeg skulle flytte når jeg var færdig med min uddannelse.
Dette sidste års tid kom jeg og sikkert også ham på en del prøvelser, først lagde han an på en pige til min fødselsdag, hvilket gjorde at jeg slet ikke følte jeg kunne stole på ham, og hans undskyldning var at de bare var gode venner, senere kom forklaringen at de havde haft gang i noget sammen før mig og hans tid som endnu ikke var afsluttet og han undskyldte overfor mig og det skulle aldrig ske igen, han stoppede med og snakke med hende, alligevel 1 måned senere finder jeg ud af de stadig snakker sammen og skriver sammen som venner, jeg ser beskederne dem holder han ikke skjult, jeg giver mig og siger, fint så skriv sammen.
Det viste sig at det bare ikke gik, jeg fik det dårligere og dårligere og beskyldte ham for og være mig utro i ny og næ, og jeg gik helt ned, samtidig med at jeg følte at han var min the one, følte jeg også bare at jeg slet ikke kunne sammen med ham fordi jeg ikke kunne stole på ham. Jeg begyndte derfor til en psykolog og han var med en enkelt gang for ligesom og støtte mig, jeg var lykkelig, hun hjalp mig virkelig, selvom jeg havde mine mistænkeligheder til ting formåede hun og hjælpe mig videre så der ligesom blev lagt låg på disse dumme tanker.
En dag fortæller han mig at han har nogle venner som tager stoffer og jeg skulle bare vide at han syns det var åndsvagt og dumt og han aldrig ville gøre dette imod mig eller ham selv. fint tænker jeg.
En dag holder han fest sammen med de her kammerater, og han ringer og siger at han har givet dem lov til og tage "deres stoffer" på toilettet". jeg bliver vred, ked af det og frustreret!! hvorfor fanden give dem lov til det, kan man ikke feste uden det, vi bliver mega uvenner og jeg lægger på, herefter kan jeg ikke få fat på ham fra 23- 04 om natten, hvor han kl. 04 skriver godnat til mig, og ikke svarer på beskederne eller lign. Der tænkte jeg: han har fandme taget stoffer, det havde jeg bare en STOR fornemmelse af og det skulle ingen komme og påstå han ikke havde. Jeg ser ham 2 dage efter dette, og jeg er GAL, og tror ikke på ham. Jeg skulle igen til psykolog og hun beroliger mig og siger at dette tror hun ikke om ham, han er en fyr som alle virkelig tror er MEGA perfekt, typen som man tror aldrig gør noget galt, har et fast arbejde, går til fodbold, har fast kæreste , lyver aldrig, altid hjælpsom, osv. Intet kunne gøre at jeg troede på at han ikke havde taget noget.
2 mdr efter dette, skal vi byen sammen med nogle venner, og mig og min veninde (hans søs), møder ham senere i byen, han er virkelig mærkelig, mega overgearet, bliver sur over det mindste, ligger an på alle piger, og bliver sur på mig uden grund, her tænkte jeg: nu slår jeg op, jeg kan ikke mere!
Vi kommer hjem og lægger os til og sove, næste dag undskylder han, og bla bla. lover gule og grønne skove!!
Jeg tager hjem til mig selv, og tager chancen om mandagen og skriver til ham at jeg har hørt at han tog stoffer med xxx i weekenden, hvortil han kun skriver tilbage: hvem har fortalt dig det!? hvem?!
Jeg skrev det kunne være ligemeget og jeg ville bare vide hvorfor han ikke bare havde sagt det til mig, istedet for jeg skulle høre det fra andre, så kom indrømmelsen, at vi havde nogle ting vi skulle snakke om i den kommende weekend når han kom op til mig, og jo jeg havde ret i at han tog stoffer med xxx.
CHOCK!! Nok havde jeg haft fornemmelsen og var sikker, men alligevel troede jeg at han stadig ville skrive at det ikke passede. ra
Jeg gik i en uge, en MEGET lang uge, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var på vej til en depression, kunne slet ikke koncentrere mig om noget.
Han kom op om fredagen, og vi snakkede og jo han havde taget stoffer til den fest hos ham selv, og en gang sidste år hvor han var på ferie, og nu denne gang i byen, han påstod han kun havde gjort det i 2 år og 10 gange, sagde til ham at jeg ikke troede på det, og mit krav var at han sagde farvel til den mørke side af hans kammerater, at han fortalte hans forældre om dette, og at han måtte komme med en løsning, ellers gik jeg fra ham, for jeg kunne simpelthen ikke klare mere lyveri, ikke nok med det, denne dag fandt jeg et billede af ham og en anden pige hvor han kysser hende MEGET tæt på hendes mund, dette gjorde ikke sagen bedre!
Jeg forstår stadig ikke hvordan jeg kunne have holdt det ud.
Idag sidder jeg i hans lejlighed, er flyttet 300 km væk fra min familie, venner osv, og han lyver fortsat for mig, jeg forstår det ikke,
Hvor meget skal man gøre for at en fyr stopper med og lyve?!
Han tager penge fra en kasse som han holder for hans fritidsklub, og jeg blev sur fordi han prøvede ihærdigt og skjule det for mig at han gjorde det, jeg kunne sådan set være ligeglad med pengene, det er mellem ham og klubben, men at han skjuler det for mig, blev jeg sur over, da jeg konfronterede ham, blev han SUR, og råbte bare at han gik i seng, og han ville ALDRIG snakke om det igen!
Han har igen taget penge, kunne jeg se hertil morgen, og jeg skrev og spurgte ham hvorfor han stadig tog dem, og det har han endnu ikke svaret på!
Jeg kan ikke lade være med og tænke det væreste, hver gang vi skændes råber han op om at hvorfor jeg ikke bare kan stole på ham. hvortil jeg svarer at jeg har gjort ALT for og komme til og stole på ham, gået til psykolog, taget mig grundigt sammen, givet ham tusind af chancer, og alligevel sker der noget hvor han igen har været et dumt svin, men han kan ikke selv se hans fejl, han er virkelig typen, som altid har fået afvide hvor perfekt han er.
Jeg er meget bange pt, jeg sidder og tænker, hvad der skal blive af mig selv hvis det her forsætter, lige nu vil jeg bare gerne hjem, mine følelser for ham har låst sig selv meget langt inde, og jeg er kun fyldt med vrede:(
Jeg sidder 300 km væk fra familien og vennerne, til et sted hvor jeg har ham og hans familie, det er ikke nemt! Jeg kan sagtens se nu at jeg skulle have sagt stop inden jeg flyttede, ALLE advarede mig, men jeg ville prøve og give det en chance, har en dag et rigtig godt job hernede, og ja.
Jeg har kun boet sammen med ham i 3 uger og det kører allerede sådan her, skræmmende:-(
Jeg tænker jo alt muligt fra stoffer, til en anden pige, eftersom han tager penge fra den kasse, indtil videre har han taget 1000 kr i alt, og jeg har ikke bemærket at han har købt nye ting til lejligheden eller lign, så hvorfor tage disse penge?!
Han er ikke til og diskutere med, for enten går han eller også råber han at han ikke gider og snakke om det :-(
Jeg ved ikke 100% hvad jeg vil med dette indlæg, andet end hvorfor kan han ikke bare være ærlig?! jeg er flyttet for hans skyld, fordi jeg elsker ham, og han påstår også han elsker mig og det skal være mig og ham, men hvorfor er han så sådan!?😕🙁