Håber du kan hjælpe

Hej Helle
Jeg er 39 år, er blevet skilt i 2004, syntes det hele er lidt håbløst. Håber du kan se om der er lys forude, håber du kan se den eneste ene dukke op derude i horisonten.
Så er der lige en ting mere, min datter er meget mærket af skilsmissen, har meget ondt i maven jeg føler vi har prøvet alt. Hvad kan jeg gøre.
Håber du kan hælpe mig/os med nogle svar.

Hej Helle.
Jeg hedder Manuela og er 51 år. Jeg er født d.01-02-54 og bor i Fredericia.
Jeg er lige stoppet for ca 80 dage siden med medicin som indeholder benzodiazepiner. Det er et frygteligt stof, som medfører rigtig mange forfærdelige abstinenser. For 5 år siden da jeg fik det rigtig dårligt med angst for at gå ud o.s.v , troede jeg at det var på grund af savnet til min afdøde mor. Det har så vist sig at det var på grund af pillerne.
Mit spørgsmål.
Hvor lang tid tager det inden jeg er ude af det med alle de abstinenser, da de er ved at tage modet fra mig, når de blir for slemme?
Jeg har tænkt mig, når jeg er rask at sagsøge medicinalfirmaet, på grund af at alt det slet ikke er oplyst , hvad man skal igennem bagefter. Ønsker det ikke for min værste fjende.
Har jeg mulighed for at vinde den retssag ?
Hvornår flytter jeg sammen med en mand og hvilken by er han fra ?
På forhånd tusind tak for dit svar.
Mange hilsner fra Manuela.

Det bedste er hvis du ligger dit indlæg ud på siden, da Helle sikkert ikke når at læse alle svar til et indlæg, og derfor måske ikke ser dit spørgsmål, når det er under et andet...
alle spørgsmål, skal ligges som indlæg, for at du kan være sikker på at hun når dem,,
knus rie

Hej Rie.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre. Jeg håber, at du lige skriver og fortæller mig det.
På forhånd tak
Hilsen Manuela

Du skal bare OPRETTE et nyt indlæg, og lægge det under åndeligt forum.
vichri

på dette link:

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=301&subcat=186

Og klik så på *skriv indlæg*

Held & lykke
Tanten

Der er nogle der har skrevet hvad du skal gøre, hvis det stadig er et problem så skriv igen, så skal jeg nok være der...
knus rie

Kære Jumboline
Der kommer en ny mand ind i billedet om ca. 1 1/2 år som jeg læser dig her og nu.
Lige nu, er der noget meget vigtigere nemlig at få samlet dig og din datter ordentlig op efter bruddet.
Som jeg ser det, har din tillid og tro på dig selv det ikke for godt. Du er usikker på mange områder i livet og siger til dig selv; Hvis bare sådan og sådan....så ville det hele være anderledes.
Det ville det hele ikke.
Det handler som jeg ser det om, for dig at leve det liv der er dit og leve det lige nu.
Gør noget rart for dig selv, forkæl dig selv, plej dit indre barn, leg og glæd dig over, at solen skinner, eller regnen siler ned. De små ting i livet - det at være til....
Din datters mavepine forsvinder i takt med, at du får det bedre. Hun mærker dig. I er meget tætte rent følelsesmæssigt. Hun mærker, at du ikke er på toppen og det giver hende uro, fordi hun ønsker sådan for dig, at du skal have det godt.
Det ramler selvfølgelig sammen med hendes egen følelse af splittelse og usikkerhed, men hun kommer fint igennem det som jeg ser.
Det vigtigste du kan gøre her, er at sørge for, at det du siger er det du gør.
F.eks. sig at du er ked, hvis du er det. Lad være med at prøve at skjule det, for din datter er så følsom, at hun alligevel opfanger dine signaler (dem du ikke siger). Hvis de så er modsat det du siger, kan du godt forstå hun bliver forvirret ikke?
Som det første altså: Vær ærlig: sig det som du har det og vær ved det.
Som det andet vil jeg råde jer til at få snakket tingene ordentlig igennem - der ligger stadig noget usagt, noget, der kunne tales mere igennem og gnaver lidt i din datter.
Igen: Vær ærlig og accepter, hvad hun kommer med - uanset hvad.
Sog til hende" Jeg mærker, at du ikke har det godt, hvis du har brug for at snakke, er jeg her", f.eks.
Kig altid hinanden i øjnene når I taler sammen og igen: vær ærlige omkring, hvordan I har det.
Håber det var til lidt hjælp for jer begge.
Har I brug for mere hjælp, kan jeg godt give Jer nogle redskaber over telefonen, at arbejde videre med - ellers vil jeg ønske Jer al mulig held og lykke
Kærligst
Helle Nemborg
www.helle-nemborg.dk