Ideologi umuliggør globaliserings og velfærdsdebatten

Fra Ideologi til Realisme – for landets skyld
Velfærd og globalisering er nært koblede problemstillinger. Et helhedssyn på de to dele i den danske virkelighed er forudsætningen for at nogen af dem løses.
I Danmark er velfærd næsten fuldstændig skattefinansierede overførsler og offentlige tjenesteydelser. I andre europæiske nationer er forsikringsprincippet langt mere dominerende. Globalisering er et nyt smart ord for den internationale konkurrence. Selv hvor forsikringsprincippet er bærende for udviklingen, er der svære overvejelser om, hvad der kan gøres for at sikre skansen på hjemme-fronten
Problemet er, som skiftende danske regeringer har skruet det samfundet sammen over en 40 års periode, valgt at udvikle det, eller valgt at afvikle, så er landet derved kommet i den situation, at vi rammer mod mestendels naturlige stopklodser for finansieringen af velfærden om ganske få år. Skatternes højde og statsgælden stopper. Det drejer sig ikke om bare at få øget den andel, der deltager på arbejdsmarkedet, så skatterne kan hæves yderligere; der er stærke interesser knyttet til at få os til at tro det. Det drejer om at gøre det attraktivt at etablere nye virksomheder og udvide den del de bestående, der egner sig til udviklingen.
Velfærden kan ikke finansieres, hvis landet skal fortsætte med at eksportere sig til de indtægter, hvoraf velfærden skal betales. Og det er den eneste vej, uanset hvad man måtte have lært af eller misbrugt af John Maynard Keynes’ lærdom. Der er nogle valgmuligheder for tilpasning, men ikke mange, og det haster. Der skal simpelthen skaffes eksportindtægter. Og samtidig skal det samlede forbrug reduceres. Simpelthen fordi der rent faktisk er for lidt kapital investeret i produktionssektoren. Det er blevet fordelagtigt at placere kapitalen uden for
produktionen i Danmark eller i udlandet, og så placeres den der.
Globaliseringen består i landene uden for Vesteuropa faktisk er blevet mere i stand til at overtage mange af de produktioner, som tidligere havde kronede dage her. Uden for Vesteuropa og USA har man ikke et fuldt udviklet industrisamfund, og tilmed beriget eller belastet af et velfærdssystem. Det er sket siden cirka 1980, hvor udflytningerne allerede begyndte fra USA. Virksomhederne flager ud, etablerer nye virksomheder i områder i Østeuropa og Asien, hvor omkostningsniveauet er lavere end her, eller udlandet igangsætter virksomheder, der efterhånden nemt vil udkonkurrere det mest løntunge i Vesten.
Denne virkelighed må de respektive regeringer i Europa forsøge at tilpasse sig,
selvom det måske betragtes som et voldsomt afbigt fra mindst ét mere eller mindre ideologisk projekt, når det kommer til velfærden og måske også EU. Der kan ikke kæmpes imod globaliseringen med andet end blok- og toldpolitik, der kun udsætter smerten for en tid eller ender op i styreformer langt fra demokratiet. EU er et sådant forsøg på at dæmme op for konkurrencen udadtil.
Så er der de ideologisk meget bevidste. De mener de bekæmper globaliseringen,
som de desværre helt misforstået mener regeringerne i de rige lande har sat i gang. Alt mens Verden økonomiske top mødes indenfor, så er der gang i den uden for med demonstrationer. At deltagerne i topmødet forsøger at finde beskyttelse mod de værste virkninger af globaliseringen, der netop gavner u-landene og de mindre udviklede lande, som de kan kaldes, det kan gadens demonstranter ikke begribe. Vi kan også sige disse lande er ikke nået så langt på afviklingskursen som vore vestlige lande.
Faktum er imidlertid at pendulslaget fører udviklingen til de lande, der efter egne sigtepunkter har behov for udvikling, og væk fra Vesten, der har udviklet sig mod sin egen afvikling.
Al ideologi skader her.
Ingelise

Ideologi+ Der kan siges meget om enkle ting og det gør du helt fint.
Jagten på hurtig profit er en væsentlig grund til at virksomheder flytter til udlandet, med begrundelser om lavere lønninger etc.
Et faktum er at mange virksomheder et financeret gennem aktier eller med høje låneomkostninger, hvis jeg køber en aktie forventer jeg et højt afkast hvert år, hvis det skal lade sig gøre, er virksomheden nødsaget til at øge indtjeningen hvert år.
Den danske lovgivning, på en række måder, er med til at øge medarbejdernes velfærd, miljøet osv. en del virksomhedsejere mener det umuliggør etablering i Danmark og flytter virksomhederne til lande der ser stort på selvsamme regler, enkelte etableres med en sum penge under bordet.
Altså intet med idealogi at gøre. ren og skær jagt på hurtige penge.
Vi, som forbrugere vil ikke betale den faktiske pris, på en række produkter lavet i f.eks. Danmark, men vil gerne købe produkter, tøj og sko mm. lavet af meget unge mennesker, under umenneskelige vilkår, fra de økonomisk fattige lande, lande der ligger udenfor Europa.
Vores ideologi er altså penge. vi bliver forargede over de høje priser på de danske varer, men insisterer på en relativ høj løn og et godt arbejdsmiljø.
Vi køber gladeligt billige varer fra øst men glemmer at der er mennesker der betaler dyrt for at vi kan holde fest i Danmark.
De to gange om året hvor vi bliver konfronteret med billeder fra arbejdspladserne i Indien, ophug,
eller andre steder glemmer vi hurtigt når vi ser en ny prisbasker fra Bilka.

Da jeg var barn var timelønnen for en dansk arbejder under 1.50 kr. Ved fagforeningers hjælp er det med årene lykkedes at forbedre løn og arbejdsforhold, som vi kender dem idag. Japan overøste den vestlige verden med billige højt udviklede produkter, der medførte vi fik råd til at købe produkter vi hidtil ikke havde råd til. Efterhånden som man i Japan fik hvidevarer, biler m.v. stod der Japan på mange produkter, der blev produceret udenfor Japan. For øjeblikket rider Kina på samme bølge. Beskyttelsestold, tilskud, o.s.v. holder urentable produktioner i live. Det medfører, at vi holder u-landes produkter ude, samtidig med at vi yder u-landsbistand. Det er uholdbart i det lange løb. Kapitalen vil flytte sig rundt på jorden efter højere profit, det er ikke noget nyt. På den anden side skal hjulene holdes igang. Lande, kapitalen har forladt bliver efterladt med arbejdsløshed og fattigdom, f.eks Indien. Jeg må stoppe her. Vi ser dagligt danske firmaer kynisk profiterer uden hensyn til miljø.
Og lad mig lige nævne Canadas eksport af asbest til lande, hvor man ikke er klar over hvor skadelig den er. M.v.h.

Du mener ikke at velfærdssystemet i Danmark bygger på en ideologi.
Og du mener ikke skattefinansieringen heraf har bragt lønninger til et niveau, hvor det kan knibe med at skaffe eksportindtægter nok til at finaniere velfærdssystemet.
Hvis nej, har du set noget næsten ingen andre kan se. Og mit svar vil da være: "du har naturligvis
ret"
Ingelise

Jeg er vist næsten enig med dig, men du kommer temmeligt langt omkring, selvom det er kort.

Blot det: Velfærdssystemet presset lønningerne ekstra op, fordi det koster i alle tilfælde.
Inflation laves af regeringer, og det er meget af lønforskellen, som du ikke kan tilskrive vennerne.
Nu slår pendulet tilbage og gør det muligt for
u-landene at komme med.
Jeg skriver ikke om retfærdighed og motiv, men om forudsætningen for vi kommer ud af dette her med skindet på næsen.
Kapitalen bevæger sig ikke efter noget ideologisk system.
F.eks. ordet kapitalisme er opfundet af Karl Marx, der glemte den internationale arbejdsdeling i sine skrifter, selvom den var blevet behandlet næsten 100 år, før han skrev sine ting.
DET ER INGEN ISME.
Ingelise