Ikke andet i livet end karrieren?!

Jeg har nu gjort det forbi med min kæreste gennem et par år. Han har udviklet sig til at være selvcentreret, og kun tænke på hans behov. Vi har haft gode tider, han er til at stole på, og vi har haft det sjovt sammen. Men han tænker og taler ikke om andet end sin karriere og sig selv. Der er intet i vejen med at ville have en karriere, men han vil ofre alt for det. Vi har allerede nu stort set ingen tid sammen, og han gider ikke kompensere for hans manglende tid på andre tidspunkter. Han skal til at studere, og i den periode får vi ingen tid. Det ville jeg gå med til, for en periode! Men han siger selv, at fortsætter vi med at være sammen, og flytter sammen osv, kan han alligevel godt finde på at tage et job der kræver at han kommer hjem klokken 21-22 eller senere hver aften. Sådan en vil man ikke stifte familie med, men det er han ligeglad med. Han vil gøre alt det kræver, uanset hvor meget jeg så må ofre for at kunne være sammen med ham. Han siger det gælder om at gå på kompromis, men den eneste der skal gå på kompromis, er åbenbart mig.. For som han siger: Kan jeg ikke tage det, kan jeg bare skride. Han er åbenbart ligeglad, bare han får en "karriere". Intet skal stå i vejen for ham! Alligevel er det mig der har været dum nok til at prøve. Han vil have en fin titel og "blive til noget". Han er meget usikker på sig selv, og har det ikke så godt med sig selv, bl.a. pga hans opvækst. Så nu er det som om han prøver at kompensere for dette med at "blive til noget" i hans voksenliv. Vise dem at han blev til noget. Karrieremæssigt, men ikke som menneske, det tænker han ikke over. Og jeg har egentlig ondt af ham. Han får måske en masse penge og en titel. Men ingen at dele noget med. Jeg vil også have tid til at leve. Han taler aldrig om familie og os, kun om hans arbejde og studie. Han er i midten af tyverne, og jeg har indset at han aldrig bliver noget for mig. Han glæder mig desuden aldrig med noget som helst, eller gør noget for mig eller os. Nogen der har prøvet noget lignende? Jeg er ihvertfald skredet..! Han ender som en kold, ensom lille mand. Han har ikke fundet ud af noget som helst, som jeg troede:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=122125

Tilgengæld har i været ved en skillevej, hvor det lyder til, at han har meldt klart ud. Det kan man vel kunne sætte pris på?
dernæst, afsnit, pust, hehe.

Jeg har skrevet dette, for at høre om I kender nogle mennesker der er endt sådan? Jeg kender selv mennesker, der har et stort hus, masser af penge, men ingen at dele det med. For de tænker kun på penge og titler, og har de en partner og børn, er der bare kun tid til én ting. Og det er arbejde. -Familien kommer altid i sidste række, og sådan er det nødt til at være, for han/hun har valgt at prioritere at der kun er plads til arbejdet. Jeg bryder mig egentlig ikke om mennesker der er sådan.

Bodega. Han har længe sagt, at han har tid til begge dele. Han har før talt om hus, villa, vovse og det hele. Men han har gennem det seneste tid skiftet mening. Han sætter sig selv og sine egne behov og drømme først, og glemmer mig og mine. Sådan gør man sgu da ikke når man har valgt at have et forhold. Men det er gennemgående, at han er blevet meget egocentreret.

Jeg forstår godt dine frustrationer, over at din kæreste arbejder for meget, og ikke har tid til dig, som du har behov for. Livet er jo også andet end arbejde, og tjene penge.
I et parforhold, skal der også være tid til kærlighed, nærhed og opmærksomhed, samt have nogle fælles fritidsinteresser, så han ikke er mere gift med sit arbejde end med dig. Det er også vigtigt, at koble fra og stresse af.
Et kompromis skal være gensidigt, så han må også give afkald på noget, hvis han vil have et godt kærlighedsliv og parforhold. Desuden skal han da også bidrage til, at privatlivet fungere til begges tilfredsstillelse.
Men du er nød til at fortælle ham, hvad du ønsker med jeres forhold, og dine behov. Så må tiden vise, om kærligheden er holdbar for jeres forhold.
Hvis han ikke selv vil gå på kompromis, så vil jeg prøve at finde en anden som har mere tid.
Held og lykke

Mange tak for dit svar. Han har før talt om familie, villa, vovse og det hele, men har nu skiftet totalt mening. Jeg bragte selv emnet op, da jeg syntes han var så fokuseret på sit arbejde, og det at "blive til noget". Og da var det han sagde, at han ville gøre hvad der kræves. Uden at tage hensyn til om han havde et forhold, børn, osv. Bare checken var stor nok!
Han ved ikke om han i fremtiden vil have børn, for intet må komme i vejen for hans karriere..!
Det er ikke engang fordi han brænder for noget specielt, han vil bare være noget!
Han kommer fra en familie der ikke er noget at råbe hurra for, derfor vil HAN ihvertfald blive til noget. Jeg synes bare det tager overhånd. Han har også mange kvaliteter som menneske, og som kæreste. Det er bare længe siden jeg har oplevet det, jeg kender ham mere som "ham der vil blive til noget".
Men havde jeg ikke bragt det op med ham, kunne jeg finde ud af det om nogle år, og så har jeg spildt tiden... Skal man være sammen med én der er sådan, skal man være ligeglad med at man aldrig ser hinanden, eller kan foretage sig noget sammen. Og det er jeg ikke. Jeg har alt for meget at give af.

Der er mange faktorer, som skal falde på plads. Hvis han
skal blive til noget, og en god uddannelse er nok. Hellere
ikke lange arbejdstider kan få ham frem i verden, for det
skader ham i den sidste ende. Noget kunne tyde på at
han ikke har evnerne.
Det du i øjeblikket oplever er hans forsvarsmekanismer,
og på lidt længere sigt vil han bryde sammen psykisk.
Han føler ikke at han slår til på hjemmefronten, og derfor
prøver han at få succes på sit arbejde.
Grunden til at du har alt for meget at give af, skyldes dine følelser
er blevet undertrykt gennem længere tid. Så du skal vist bare
smutte fra ham, og finde en der kan udfylde dit behov for kærlighed,
nærhed mv. Du kunne også rejse fra ham i en periode, så
hans psykiske sammenbrud ble til virkelighed. Derefter kunne
du fiske ham op igen, og så er han ganske givet en anden mand!
Et alternativ kunne være parterapi, som en allersidste chance.

Ærgeligt du hedder Anonym. Jeg tror du har fat i noget der. Han kompenserer helt sikkert for et eller andet. Og du har nok ret i, at kan han ikke være noget, kan han da altid være noget for sit arbejde. Og desuden har han ikke fået bearbejdet sin barndom, det er måske også en måde at gøre op med den på.

Han kan ikke gøre op med sin barndom på den måde, for
det kræver samtaleterapi hos en psykolog. Eller tale sammen
med en god ven, for smerten skal ud!
Den bedste ven skulle meget gerne være hans egen kæreste.

Ærgeligt, fordi man så ikke kan skelne folk fra hinanden. (Hvis de hedder Anonyme).
Ja, det har du ret i. Vi er dog ikke bedste venner, og det har jeg det fint med. Han har sin bedste ven, jeg har min. Mig og ham er kærester, men skulle selvfølgelig også gerne have noget på et venskabeligt plan.. Og vil da også gerne tale med ham. Jeg har sagt at jeg tror det er sådan det forholder sig. At han gerne vil være noget rent arbejdsmæssigt, for på den måde at udfylde et tomrum. Men han vil ikke høre på mig, jeg skal ikke lege Dr. Phil... Han vil ikke høre på fornuft fra mig, han er bange for at jeg skulle sige noget rigtigt, der vil ramme ham følelsesmæssigt. Han taler ikke rigtig med nogen om det. Og jeg tror at kun en professionel kan hjælpe.

Han ender ikke som en ensom mand - kvinder tænder på magt/penge, og jo højere han når op - desto nemmere bliver det, at score en ny steg.

Sex uden kærlighed giver sjældent en optimal sexoplevelse, og
kærlighed kan ikke købes for penge.
Hvad er så lige formålet med at score en ny steg?
Men det er sikker godt for dem, der kun tænker på sig selv.

Kærligheden til penge og magt, kan godt udmønte sig i noget rigtigt godt sex - under alle omstændigheder er det da bedre end ingen sex !!!

hvis det opfattes således fra begge parter og blot er til indfrielse og gensidig tilfredstillelse af et reelt sex behov.
Men det er jo bare langtfra altid, der spilles med såå åbne kort ikk!?
Det lyder som om du kunne have godt af at læse mit indlæg om "HellO mænd............."
;)

Ville være særligt godt for mig - desuden er det det her debat emne jeg har kommenteret.
Jeg forholder mig bare til en undersøgelse, som viste at kvinder tænder på magt og penge - desuden har jeg på det seneste været vidne til at 2 venne par er gået fra hinanden, fordi konen er faldet for chefen - i begge tilfælde, var det en betydeligt ældre mand.

og læste dit indlæg, kan kun tilslutte mig din holdning.

...ikke på om, hvorvidt man selv kunne tænke sig det eller ej, men om, hvis begge parter synes om at dyrke sex sammen, alene for sexen skyld, og de ellers spiller med åbne kort overfor hinanden, er det da iorden.
Ja, mange kvinder tænder på magt og penge, det kan jeg da selv se i min omgangskreds. Det er sjældent en mand bliver forladt af en godt stillet kone til en smuk, lækker, humoristisk, men fattig studerende eller elektriker. De skal helst være noget ved "musikken".
For manden er det som regel lige modsat, de skal bare være unge og smukke.
Spørgsmålet er, hvor stor forskellen i virkeligheden er?

Jeg synes I fjerner jer fra emnet, nu handler det kun om sex.
"Kedelig-mand". Det kan godt være at nogle kvinder tænder på magt og penge. Men sådan en fyr kan man bare ikke stifte familie med. Og hvor længe bliver den nye steg, som du skriver? Hun bliver nok træt af at hun ikke kan se sin kæreste. Måske ikke, hvis hun kun tog ham for pengenes skyld, og bare vil have et overfladisk forhold med penge. Men hvem vil det i længden, hvis man elsker hinanden?
Og igen, "Kedelig-mand", du skriver at han sagtnes kan score den ene steg efter den anden, men er det ikke også ensomt? Det synes jeg. Det er netop at være ensom.
I dette tilfælde, tror jeg bare han er fanatisk omkring idéen, fordi han så "er noget" på et eller andet plan.

Ja det var da noget mærkelig noget!
Han er ikke noget at holde fast i! Det eneste han kan er at give dig børnene, men opdrage dem må du selv.
Men en ting kunne du sige til ham..
Hvis han har haft sådan en barndom, skulle det så ikke være hjemme i familie livet han skulle gøre susce i stedet på arbejdspladsen. Der hjemme skulle han nemlig vise at han ikke er og blir som barndommen, men kan arbejde imod den, og have susce der hjemme!