Ingen tak fra mine børnebørn.

Samme forestilling gentager sig,når jeg giver mine børnebørn gaver til Jul&Fødselsdage.Ingen tak for jeg.Jeg mener at alm opdragelse er da at sige tak for gaven.Når de besøger mig med forældrene,sidder moderen konstant og opdrager på børnene,ja hun råber af dem.Det er ikke rart at høre&se på.Hendes opdragelse af børnene skal da foregå inde for deres egne vægge,og ikke andre steder.En ting er sikker.De er ikke opdraget til at sige tak for gaver.Jeg bliver skuffet over manglende Tak,men det skal jeg nok overleve.Jeg har besluttet mig til ikke mere at give gaver til dem,så bliver jeg ikke skuffet fremover.-Hej fra en skuffet Farmor.

- men det er måske heller ikke helt nemt at være din svigerdatter (?) Til gengæld skal du da nok blive en lykkelig farmor, med din nye beslutning.

at du er en af de svigermødre unge kvinder hader af et godt hjerte.
Hvordan dine børnebørn skal opdrages er børnenes forældres valg og ikke dit.
Børn skal opdrages hele tiden, forstået på den måde, at hvis de gør noget de ikke må hos dig, skal det ikke vente til de kommer hjem, for så har ungerne glemt hvad de gjorde galt, de skal opdrages her og nu når de gør noget forkert, jeg har respekt for din svigerdatter for at hun er konsekvent.
Havde hun ikke grebet ind ville du med statsgaranti have spurgt om ikke det er for dårligt at din svigerdatter slet ikke opdrager dine børnebørn.
Det at sige tak for en gave er noget mange forældre vælger fra når de lærer deres børn hvordan man omgåes andre mennesker.
Jeg er ikke sikker på hvorfor du giver ungerne gaver, om det er for at glæde børnene eller for at glæde dig selv, men hvis ungerne skal høre for at de modtager gaver fra dig er de bedst tjent uden gaver, og måske også uden dig.
Du virker som et bittert menneske der her et ego på størrelse med Rusland.
Med opdragende hilsen
Ernst

Når man får en gave siger man: Tak!
De forældre der ikke opdrager deres børn til det, har jord i hovedet.

- har du aldrig hørt: "Vil man opdrage en dreng, skal man begynde med hans bedstemor",? Så hvem falder det her tilbage på? Og hvorfor er det svigerdatteren alene, der klandres for børnenes opførsel? Hvor er hendes søn henne i "farmors" verdensbilled? Havde hun lært ham, det hun skulle, havde han nok ikke haft det problem, at de stakkels børn fremstår som utaknemmelige slyngler!!
- Og når det så er sagt, så er der en lang række af attituder man kan vælge at påtage sig som "bedste". Den her var ikke den mest konstruktive, kan vi blive enige om det? Det er bare den billigste - i alle betydninger.

Jeg synes du skal prøve en alternativ måde at takle dit problem. Når børnene har fået deres gave, så spørg ind til, hvad de synes om den. Giv udtryk for, at du er glad for at give dem gaver, smør bare lidt tykt på. Prøv så at se hvad der sker. Held og lykke.

at "Hør nu" ikke er den samme som trådstarteren, for børn bliver normalt som deres forældre og hvis børnene ikke er opdraget ordentlig er det forældrenes skyld.
Noget andet er, at der er forskel på hvordan man gør, ingen har patent på opdragelse, men mange har en mening om det, især er opdragelse af andres børn betydeligt lettere end opdragelse af egne børn og visse bedsteforældre er selv så uopdragne at man får kvalme af det, men igen er det bibelens ord, du kan se splinten din nabos øje, men ikke bjælken i dit eget.
Dit sure opstød, det er nytårsaftensdag, mor dig og lad være med at forpeste levet for andre.

fornuftigste jeg har "mødt" En glad farmor
Sådan gør man bare det, du har sikkert stor glæde af dine børnebørn, men du virker nu heller ikke bitter på livet.
Hav et rigtig godt børnebørn-nytår
Med Champagnehilsen
Ernst

Jeg er ked af det på dine vejne... det mindste man kan gøre når man får en gave er da at sige tak... imidlertid skriver du ikke hvor gammel børnene er. Almindelig høflighed ligger i opdragelsen så måske er det ikke dine børnebørn du skal være sur på men deres forældre. Jeg synes ikke at det er en særlig fin måde at fortælle dine børnebørn at du er utilfreds på ved at holde op med at købe julegaver og fødselsdagsgaver til dem... afhænglig af hvor gammel børnene er vil de måske slet ikke forstå din besked og vil tage det som om at du bare ikke holder af dem mere og det er jo ikke det der er meningen eller hvad? Jeg synes du skal tage en snak med forældrene... børn er børn og forældrene har ansvaret for at lære dem almindelig høflighed.

Jeg vil helt tilslytte mig forslaget fra den glade farmor.
Hvis du synes kan du jo evt. fortælle dine børnebørn at du bliver i tvivl om de kan li gaverne, når de ikke siger tak. Fortælle dem at det er den kode man bruger, hvis man vil fortælle andre at man kan li en gave. Men sig det på en sød og åben måde, et surt krav ville jeg i hvert fald ikke få lyst til at opfylde, men et ønske fra en sød farmor, det er en gangske anden sag.
Du kunne jo overveje hvilken rolle du har i familien? For din egen rolle har du bedre mulighed for at ændre end dine børnebørns og svigerdatters opførsel. Hvis du ændrer dig så skal du se, så sker der sikkert også noget "på den anden side af hegnet".
Held og lykke fra P&C

Jeg er som forælder MEGET ked af at høre, at dine børnebørn ikke takker dig for gaver! Det er MINE børn opdraget til, men de får heller ikke gaver i tide og utide, og lærer dermed at værdsætte det de får! Mht. opdragelsen....hmmmmm Det bliver da godt nok lidt svært ALTID at opdrage indenfor hjemmets fire vægge, gør det ikke?? Det ville for mig være ganske umuligt, for børn VIL prøve grænser af, OGSÅ OG ALLERMEST uden for hjemmet! Har du fortalt børnenes mor, at du syntes at det er frygteligt at høre på, at hun råber af dem? Mange gange, er det fordi der ligger et problem til baggrund for menneskets mærkelige handlinger?? Afmagt, måske? Hvor er børnenes FAR måske henne i opdragelses forløbet? Det ville være en meget dum og latterlig beslutning at lade være med at give børnene gaver! Du ville blive "DEN ALTID SURE FARMOR", og tro mig: Det ville du slet ikke have det særlig rart med!!! Nej, på med et smil og så LÆR fra dig! Børn ELSKER at lære! Og hvis det er DIG der skal LÆRE børnene at sige TAK, så er du da nået et godt stykke vej!Godt Nytår til dig og dine kære!

tænkte jeg også på. Det "lugtede" lidt for meget af det! Og det er ulempen med de anonyme.

så ville verden være et bedre sted at være.
Mht. børnenes alder, så har mit barnebarn på 3½ for længst lært at sige tak for gaver. Det minder hans mor ham om, hvis han "glemmer" det.

Måske kunne det være en god idé, at du talte med din søn om problemet? Mht. problemet hentyder jeg altså til dine børnebørn aldrig siger tak for gaver ;o)
(går ud fra, at det er det væsentlige problem du ønsker at fremhæve i denne tråd?)
Jeg har selv en mor, der går meget op i, at man skal huske at sige tak for diverse og sjovt nok, så når vi endelig gør det, så siger hun næsten altid, at det ikke er noget vi skal takke for "..fordi det er jo bare...."?!?!
Hmm...man kan altså blive lidt forvirret, specielt når man ved hun går så højt op i dét at sige tak. Somme tider kunne jeg undre mig om det måske bare var et påskud for at have noget at brokke sig over, dengang det hændte at vi kunne glemme at sige tak?
Hvad er egentlig det grundlæggende problem? Er dét at ældre bliver mere nærtagende og måske har brug for mere opmærksomhed en tidligere?
Jeg husker bestemt at sige tak til min mor, hvergang jeg får noget af hende, hvad enten det er hjælp, eller det er gaver - specielt fordi jeg ved hvor meget det betyder for hende. Til gengæld synes jeg så også takkeriet går over gevind indimellem, ganske enkelt fordi det ikke altid virker som om hun forstår hvor glad jeg er for de gaver hun giver mig, eller de ting hun gør for mig.
Men hva....at tak er jo (i min verden) en del af dét at kunne udvise pli.

men kan ikke lade være med at kommentere: Hvordan dine børnebørn skal opdrages er forældres valg og ikke dit.
Ser du, når de opholder sig i vores hus gælder vores regelsæt! Og hverken min mand eller mig, vil stå model til råben og skrigen efter vore børnebørn, når de bliver større! Det samme gælder omgang med vore dyr - her er det også vore regler der gælder ;-)

til at have givet dine børnebørn gaver? Selv at få tak og ros eller glæde over, at du er så heldig overhovedet at have børnebørn, som du også har kontakt med. Endnu! Jeg synes, du skal passe godt på dem, og tage din opgave som farmor alvorligt, og ikke selv reagere som et fornærmet barn.
Lyt til 'en anden farmors' kloge indlæg længere oppe i debatten.
Vh jette-

Det er ikke for meget at forvente et tak når man modtager en gave.
Jeg lavede i tidernes morgen en børneopsparingskonto til børnene som jeg jævnligt har sat penge ind på,men også det vil jeg stoppe nu.Min søn fortalte mig at han også sætter noget ind på deres opsparing,men det har jeg fundet ud af er løgn.Den eneste der har sat ind på kontoen er mig.Jeg aner ikke hvad der foregår i den familie med disse løgne og utak(Jeg blander mig aldrig i deres angliggende).Jo,jeg er en meget skuffet Farmor.

Du er helt og aldeles forkert på den!
Du har til hver en tid ret til at sige at børnene ikke må kravle i reolerne, smide med eller ødelægge ting i dit hjem. Du har også ret til at forlange at de taler ordentligt til dig og at de ikke generer f.eks. gæster.
Men uanset om børnene opholder sig i eget eller nogle andres hjem, så er det forældrenes job at sætte regler og grænser for deres børns adfærd/opdragelse fra begyndelsen. Derfor bør du under ingen omstændigheder blande dig i deres opdragelse (det du kalder råben og skrigen) når de er hos jer. Hvis forældrene ikke var der så burde du selvfølgelig gribe ind (min erfaring er så at mange bedsteforældre er alt for bløde og "forkæler" ved at være eftergivende) men når forældrene er til stede underminerer du deres autoritet, hvis du blander dig i deres måde at opdrage på.
Jeg ved ikke hvor gamle børnene er, men hvis forældrene ligefrem "råber og skriger" kan det tyde på at de ikke er så gamle. Det er selvfølgelig i den alder at gode vaner skal anlægges, men omvendt kan du ikke forvente at en 5-årig f.eks. forstår begrebet "høflighed" omkring gaverne. I den alder er gaverne det vigtigste og børnene forstår ikke nødvendigvis at de bør sige tak, selvom de har fået det forklaret af forældrene.
Jeg synes faktisk det er en ganske forstokket holdning at små børn skal rende og takke hele tiden. Som forældre (eller bedsteforældre) børn man vel have livserfaring nok til at vide at de nok skal lære det med tiden, men at de ikke nødvendigvis forstår at et voksent menneske bliver "såret" over at et lille barn ikke siger tak.
I øvrigt må jeg give ernst ret; Hvis du ér en af de mødre eller svigermødre som mener at du har nogen som helst "krav" på dine børn eller børnebørn, og som i øvrigt mener at skulle inddrages i børneopdragelsen, så er du sikkert ikke særlig afholdt hos din datter eller svigerdatter. Bedsteforældrene bør virkelig overlade opdragelsen til forældrene, fremfor at underminere deres autoritet ved at gå i rette med dem, overfor børnene. For det første piller man selvværdet ned hos den forælder der forsøger at opdrage, og for det andet viser man børnene at hvis bare de protesterer eller brokker sig nok, så kan forældrenes beslutning rokkes. Det er dæleme ikke særlig god pædagogik, uanset hvor meget man har lyst til at være med.

ja så skulle du da bare købe nogle a dem de reklamerer med på tv der kan du få mange flere for det samme for det lyder som om du har for mange penge og måske for lidt a det dine børn savner nemlig kærlighed og det kan du ikke købe men der får man altid tak uden selv at skulle spørge om det prøv det ellers køb en flok geder og spred ud over verden og du får tak som du har fortjænt GODT NYTÅR din gamle sure sild

på hvad du mener jeg er!
Jeg finder mig IKKE i forvirrede forældre der råber og skriger i mit hjem!
Så simpelt er det!
Iøvrigt fatter jeg ikke at du mener, at jeg skulle undergrave deres autoritet, ved at sætte grænser for hvad jeg vil finde mig i mit eget hjem - dem er de jo bekendt med i forvejen!!!! Jeg syntes egentlig det er dig der lidt på afveje, hvis du mener at råben og skrigen er en naturlig del af opdragelsen - man kan faktisk godt tale bestemt og sætte grænser uden at overskride en jetflys lydnivaeu og at dem overværer det, skal gå rundt med tinnitus de næste 14 dage!!
Ikke fordi jeg tror mine vil gøre det - de er nemlig bedre vant end at blive råbt og skreget af - og ved derfor, at børn kan man godt tale til i et normalt toneleje!
Da vores svigerindes børn var mindre, sad hun og manden i sofaen, hylede og skreg efter sine unger om dit og dat - istedetfor at lette deres fede røve. Nogle af vore venner gjorde det samme. Det blev dem forklaret at det gad vi bare ikke høre på - muligt at du igen finder det, at undergrave deres autoritet - men det jeg fandt mest typisk hos disse her forældre var, at det med at undergrave autoritet klarede de ganske udemærket selv, da indbyrdes var ganske åbenlyst uenige om hvad deres børn måtte/ikke måtte og i ungernes påhør sad og modsagde hinanden!!

er godt opdraget.......... jeg sendte en stor buket blomster til min, i anledning af julen, underskrev med vores alles navne, og tænk, jeg ved stadig ikke OM konen har modtaegt bukettet........ jeg har betalt til blomsterhandleren via netbank, men har intet hørt fra svigermekanikken......... jeg kan jo dårligt ringe og spørge..... vel???
Kan vi ikke blive enige om, at som ernst skriver, er det lettere at se andres fejl, end vore egne........
Jeg ville gerne indrømme min, hvis jeg havde nogen :-)
Godt Nytår 2008

og så skulle jeg nok huske at sige tak.
Du må være et meget bittet menneske, når du kun kritisere din svigerdatter, men ikke din søn for børnenes opførsel.
Istedet kunne du glæde dig over, at se dem lege med tingen, du har givet dem. Glæde dig over, at de gider holde jul med dig.
Du kunne på deres niveau spørge om det var det de ønskede sig og hvad de bruger det til. For en farmor har retten til ikke at vide noget om elektronisk legetøj.o)
Det med at spørge ind til et barn om gaven er ikke nogen dårlig ide. Jeg havde en mormor, der gav mig hjemmesko til jul. Jeg hadede hjemmesko, så jeg tog dem på og satte mig op på cyklen og når den var i fart, satte jeg fødderne ned på jorden. På den måde blev de hurtigt "brugt op", så jeg slap for at gå med dem. Det glædede min mormor, at de blev så hurtigt "brugt op", så jeg fik et par nye næste gang igen, til min store ærgelse.
Det er dog en god ting ved at du ikke giver børnene gaver næste gang, og det er, at børnene vil finde ud af hvorfor de er så mærkelige. De har jo arvet det.

Hej Jeg er ikke i samme situation som dig. Men jeg har besluttet at stoppe med at give gaver til dem af min søsters drenge der holder jul sammmen med faren. De er fraskilt.
For jeg ved af erfaring at den del af familien har så mange penge at de bliver begravet i gaver. Så det jeg giver vil drukne. Da de ikke er lige så flotte(dyre) som familiens.
Jeg har set år efter år. Plus at jeg bare kan se grådighedden komme op når de tæller gaver. De kan huske på fingerene hvor mange de har fået de sidste år, Ikkke hvad.
Så jeg spare pengene og giver kun når vi holder sammme.
De siger som regel dog tak når moren husker dem på det.

og i har ikke set buketten, da I var på julevisit...........................???

Det forekommer mig underligt at du vil have dine børnebørn skal sige "tak" pga opdragelse. Ville du ikke hellere at de siger "tak" fordi de rent faktisk er glade for dig og glade for gaven?

og sønnen,ikke endnu har laert afkommet at sige tak.Mange undskyldninger findes der,man kunne skrive en hel roman Dulkis,men ordet tak ,glemte de at laere børnene.

Du har ret langt hen af vejen MEN >Det at sige tak for en gave er noget mange forældre vælger fra når de lærer deres børn hvordan man omgåes andre mennesker.<
Nu må du sgu holde op først sidder du og kæfter op om børneopdragelse og siger du gud hjælpemig dette. Tak er ganske alm pli ikke kun for børn men for alle mennesker og vælger man det fra kan man sgu lige så godt lade dem sejle deres egen sø gud fri mig for din omgangskreds hvis i kke engang ken finde ud af at lærer jeres unger at sige Tak du ganske enkelt en klovn med din underskrift også

KLOVN

Enig

Gad vide hvilken slags farmor du er? Og hvor gamle er disse børn?
Min dreng er snart 2 og han kan endnu ikke sige tak, men du kan tydeligt se på ham, at han bliver glad for de gaver han får og fik til jul. Det var de store udbrud der kom, når han pakkede op og det tror jeg var tak nok til vores bedsteforældre, som begge hold, holdt jul hos os. Desuden er det ikke kun børn og unge mennesker som ikke kan finde ud af at sige TAK for en gave. Vores barns Older har vi intet hørt fra, med hensyn til den kalender med billeder og et portræt af oldebarnet, som de fik i julegave....
Håber du ikke vil straffe børnene, prøv at spørge om det var noget de kunne bruge. Eller tag dem med i butikker og se hvad de synes er mest interesant og "skriv det bag øret". Godt nytår til dig....

.. Hvad ville Din svigerdatter/søn så ikke sige til det. og ikke mindst din datter/søn? Det ville jo sende de forkerte signaler til dem (dine børnebørns forældre)De kan tro at du ikke kan lide deres børn eller at du er nærig (IKKE FOR NOGET). Hvis de er mellem 5 og 8 år kan det jo være fordi de er så optaget af deres nye gaver at de helt Glemmer at sige tak?
-Katrine 12 år

Du kan ikke bare sige at det barns forælder har jodr i hovedet! det er uforskammet! Sagde du måske selv tak da du var lille! Du kan da også selv have glemt det og jeg tror næppe at din farmor skrev ind til en hjemmeside og sagde at DIN mor havde jord i hovedet! Hvis du havde fundet ud af det ville du da blive vred og ked af det! Så tænk over hvad du skriver og se på det med at bytte roller i "stykket"

-Katrine 12 år

Er du sikker på du svarer de rigtige personer?
Har fulgt dine indlæg ned ad siden...
Er du kun 12 år? eller fake?
Jo, jeg er helt sikker på, at jeg sagde tak. Jeg er efterkrigstidsbarn, hvor det hørte med til alm. opdragelse.
Vh jette-

Staveplade, men ellers går det godt!
jette-

Ja, vær dog glad for, at du har børnebørn, som du kan give gaver. Det er der vist mange, der misunder dig. Hæng dig dog ikke i, om de siger tak. Verden har forandret sig - og i mange familier glemmer man de gamle dyder i farten. De unge familier har såmænd rigeligt at gøre med at holde styr på arbejde, børneinstitutioner, skoler og sygdom m.m.
Naturligvis er det da pænt, hvis ungerne takker, men det er vel ikke derfor, du giver dem gaverne. Det er vel forhåbentlig for at glæde dem, eller hvad ???
Jeg synes, du lyder som en sur gammel kone.
Mit lille elskede barnebarn er for lille til at takke. Men glæden i hendes øjne er rigelig tak for mig.

Ja gør endelig børnene til gidsler i et spil, hvor du er uenig med forældrene om børneopdragelsen. Din kamp får kun én taber - og det bliver dig.

skal det nu være børnenes skyld at deres forældre ikke har opdraget dem til at sige tak ?
Hvis du skal gøre noget så skulle snakke med forældrene og ikke straffe børnene.
Læreren :-D