Irakersager genoptages..
Irakisk flygtningefamilie er løsladt
En irakisk familie på fire er blevet løsladt fra fængslet Ellebæk ved Sandholmlejren.
Af Frank Hvilsom
23-årige Ammar Jaafar, der var talsmand for irakerne i Brorsons Kirke, er blandt de løsladt.
Fokus: De afviste irakere En irakisk familie på fire er blevet løsladt fra fængslet Ellebæk i Nordsjælland.
Familien, der er blandt de ca. 34 afviste irakere, som i sidste uge blev afhørt af en omstridt delegation fra Irak, får nu genoptaget sin asylsag i Flygtningenævnet.
»Fire personer er blevet løsladt. Det drejer sig om tre sager, der angår fire personer, og Flygtningenævnet har besluttet, at deres sager skal for et nyt mundtligt nævn«, siger Rigspolitiets pressetalsmand, Niels-Otto Fisker til Ritzau.
LÆS OGSÅ Irak pressede dansk politi til advokatforbud
Talsmand fra Brorsons Kirke løsladt
Familien består af tidligere talsmand for de afviste irakere i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, 23-årige Ammar Jaafar, hans 19-årige bror samt far og mor.
De blev anholdt 30. juli og skulle have været for en dommer ved fængslingsfristens udløb i slutningen af august, skriver Ritzau.
Rose Munk fra Kirkeasyl oplyser til politiken.dk, at irakernes anmodning om en genoptagelse af deres sag blev sendt ind i april.
Der er nye oplysninger
Når Flygtningenævnet beslutter at genoptager sagen, er det fordi, der foreligger nye oplysninger i familiens sag.
»Men det er endnu uvist hvilke oplysninger, det drejer sig om«, siger Rose Munk.
En stor del af de øvrige anholdte, afviste irakere fra Brorsons Kirke har ligeledes anmodet om at få deres sager genoptaget i Flygtningenævnet.
»Sagsbehandlingen af anmodningen om genoptagelse er gået i gang i nogle tilfælde«, oplyser Rose Munk.
Ellebæk-fængslet huser mellem 75 og 80 indsatte.
Blandt de indsatte er de 18 afviste irakiske asylansøgere, som natten til den 13 august blev sat ud af politiet under dramatiske omstændigheder fra Brorsons Kirke på Nørrebro i København
Kilde Politiken i dag