Jacob fik livet - nu hjælper han tusindvis af børn
http://www.youtube.com/watch?v=40dNvr5en2E
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=26715
Der er så nogen, der kalder det hokus pokus.. de er ikke klogere...
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=26715
En lille indisk dreng på otte år er så dødeligt syg af leukemi, at lægerne sender ham hjem fra hospitalet.[/quote]
[quote]Drengen har navn efter en af de utallige hinduguddomme, som hans forældre trofast tilbeder.
Nu skal de bære deres eneste søn den lange vej hjem og blot vente på, han dør.
På vejen hjem kommer de igennem landsbyen, hvor mosteren bor. Klokken er syv om aftenen, og det er allerede blevet mørkt.
Nede på torvet står to amerikanere og fortæller om Jesus sammen med en oversætter.
- De sagde, at Jesus er Herre, og han kan hjælpe med jeres problemer.
Hvis I er syge eller har det svært, vil vi bede for jer. Det er gratis, fortæller Bishop Jacob.
- Det hørte min mor. Hun tog mig under sin sari og bar mig hen til den fremmede mand, fortsætter Jacob, som var den lille dødssyge dreng.
- Min mor græd og fortalte dem: ”Herre, her er min eneste søn, han er ved at dø.”
Han svarede: ”Vi kan ikke hjælpe dig, men vi vil bede for dig”, fortæller han.[/quote]
[quote] Du hedder Jacob
Så gik den lille familie hen til tantens hus, hvor de lagde sig til at sove for natten.
- Om natten kunne jeg mærke, at jeg var ved at dø, så jeg prøvede at samle al min styrke for at kalde på min mor, men jeg magtede det ikke.
Så jeg lukkede øjnene.
- Der kom en person ned af trappen, som lignede min far. Han bar mig og spurgte mig: ”Hvad hedder du?”.
Jeg fortalte ham mit hindunavn, men han sagde: ”Nej, du hedder Jacob”.
Det navn havde jeg aldrig hørt før.
Så så han mig ind i øjnene og sagde: ”Søn, du skal ikke dø, men leve”.
Så spurgte jeg: ”Hvem er du?” ”Søn, jeg er Jesus!” fortæller Jacob.
Da han kom til sig selv, var han rask og sprang ud af sengen, og hele familien tog imod Jesus den nat.
Siden den dag var Jacobs bøn - Jesus, du reddede mig fra døden - hvad kan jeg gøre for dig?
Da han var færdig med teologistudiet, betød denne bøn, at han i 1991 begyndte et hjælpearbejde blandt stammefolk i Indien.
Siden er det bare vokset.[/quote]
[quote]2656 børn
I dag har Bishop Jacobs organisation, Gospel for Tribals Social Service Society (GTSSS), et kæmpe hjælpearbejde.
- Vi har udsendt 737 lokale missionærer, vi tager os af 2656 børn fordelt på 30 børnehjem,
vi har bygget 888 Jesus-brønde i landsbyer uden ordentligt vand, fortæller Jacob, og han kan blive ved længe endnu.
For GTSSS har en sygeplejeskole, en bibelskole, et arbejde blandt spedalske, et ambulance team, et plejehjem og tager sig af handicappede børn.
Vibeke og Knud Aage Møller, som begge er pensionerede læger, har været i Indien og set hans arbejde.
- Første gang brugte jeg seks dage på deres område.
Det udfordrede mig ufattelig meget at se, hvor meget det betød for børnene.
De voksede op glade og sunde og fik uddannelse, fortæller Vibeke.
Bishop Jacob forklarer:
- I Indien tror man på karma, så hvis børn er forladte eller lever på gaden, tænker folk bare, at det har de fortjent for, hvad de gjorde i deres sidste liv.
- Jesus siger til gengæld, når I tager jer af de mindste, så tager I jer af mig.
Det er det, jeg tror på, at elske, have omsorg for og skærme dem, der har brug for hjælp.
Der er så nogen, der kalder det hokus pokus.. de er ikke klogere...