Jeg er gravid - det var ikke meningen...

Jeg er dybt fortivlet... jeg er gravid, jeg er lige blevet 20 år og midt i en uddannelse.
Jeg står og skal beslutte om jeg skal beholde barnet eller få en abort.
jeg er af princip imod abort, og jeg vil meget meget gerne have børn og masser af dem, MEN IKKE LIGE NU.....
jeg er ved landbrugsuddannelsen og det sidste skoleophold kan nemt flyttes et år, men jeg er så ved siden af ved at tage et hestespeciale, min store drøm, og det kan ikke lade sig gøre hvis jeg beholder barnet, rent geografisk for skolen er langt fra min bopæl og jeg ville blive nødt til at tage en anden landbrugsskole uden hestespeciale.
og min anden store drøm, at komme til udlandet og opleve landbruget det vil også gå i vasken ved at beholde barnet.
Mig og min kæreste har gård så rent økonomisk kan vi sagtens forsørge et barn.
jeg er i syv sind, skal jeg beholde barnet som jeg allerede elsker og holder af, eller skal jeg beholde mine drømme? hvis jeg vælger abort kan jeg jo få mine drømme opfyldt plus at jeg senere kan få alle de børn som jeg vil have...
Plaese, kom med nogle gode råd, jeg har ikke fortalt nogen,(udover dem der læser dette indlæg) at jeg er gravid, jeg ved min kæreste vil være der og støtte mig uanset hvad jeg vælger.

LOL

hvis du er klar, jeg fik abort sportan, er aldrig kommet over det min veninde vik en abort og hun da hun har fundet en sød kæreste kan hun ikke blive gravid,håber du træffer det rigtige valg.

Mange gode oplevelser , og at et barn bliver født , er en meget stor oplevelse - har prøvet det selv.
En abort , det er en helt urimelig beslutning at tage.

Kære Maria du skriver, at du er fortvivlet!! Fordi du er gravid og 20 år.
Jeg blev selv gravid som 18 årig og fik en dejlig velskabt datter, som jeg bare ikke ville bytte for en million i dag.
Og ved du hvad Maria, jeg tør vædde med, at det nok skal gå alt sammen, det er jo heller ikke noget økonomisk problem vel.
Det vil da være dejligt, med sådan et lille forårs barn, mit råd er behold barnet, så må din uddannelse, vente lidt.
Der er også en anden ting, du vil altid tænke på, ja nu kunne vores barn være et ½ år gammel, gud ved hvordan barnet ville se ud og være.
Så kære Maria 2 behold barnet forsat held og lykke i fremtiden min søde ven.
De sødeste hilsner fra Dorthe

snakke med din kæreste om det i første omgang.
Jeg ved sku ikke hvad jeg ellers skal råde dig til som ikke for sent nu.

Hvad med at finde nogle der kunne tænke sig et barn der er mange der ikke kan få børn , Mig og min kærste kan feks ikke få børn og ville gerne hå et dansk barn i stedet for at feks få et få østlande . Vi så for nogle måneder siden en udsendelse i tv hvor en enlig mor fra København var blevet gravid men kunne ikke magte at ha flere børn hun fandt et godt par på mols til hendes barn . Hej her fra

Jeg står måske i samme situation som bager, og jeg ville også blive henrykt for at få lov til at adoptere...
Men hvis du vil have en abort, så er det det du skal gøre!!
Ingen kan råde dig, men snak med kæresten om det!! det er ikke noget man bør gå med alene!!
Men livet går jo ikke i stå, fordi man får børn. Det sættes måske på lidt lavt blus en periode, men de kan sagtens tages med til udlandet!!
Mvh Mis

Der er en konsekvens ved ubeskyttet sex - viste du ikke du kunne blive gravid ?
Hvad med kønssygdomme, er du testet for dem ?

Jeg har nu altså ikke haft ubeskyttet sex, jeg tager p-piller og det har jeg gjort siden jeg var 16.
det er et hændeligt uheld, jeg har nok haft glemt dem måske to dage i træk og derved været rigtigt uheldig.
men nu var det jo heller ikke det spørgsmålet drejede sig om, men om jeg skal opleve de drømme og mål jeg har: mit Hestespeciale, og komme til australien og køre store markmaskiner eller om jeg skal beholde barnet?

jeg blev testet for et år siden lige efter jeg begyndte at komme sammen med min kæreste. jeg har ikke haft andre partnere siden,og er desuden bloddonor så jeg er sygdomsfri.

...da du er så meget i tvivl, vil du efterfølgende få det meget svært rent psykisk, hvis du vælger abort (taler af erfaring).
Undersøg i stedet, hvordan I kan give barnet de bedste betingelser, samtidig med at I såvidt muligt realiserer jeres drømme.
Om nogle år vil du så se på barnet og takke din skaber for, at du ikke valgte en abort - du vil slet ikke kunne forestille dig et liv uden barnet (jeg taler igen af erfaring!)
Held og lykke!

At du skal beholde barnet. Jeg er selv 20 og jeg ville helt sikkert vælge at få barnet hvis det var mig. Uddannelse er vigtig, men ikke alt. Et barn skaber lykke og glæder. Jeg kan kun råde dig til at følge dit hjerte. Jeg tror bare du vil fortryde abort idet du siger, at du allerede holder af barnet og du vil nok gå en hård tid imøde hvis du vælger abort. Jeg tror, at hvis man skal gennemgå en abort uden for mange psykiske mén, så skal man ikke skabe et forhold til barnet, hvilket du allerede har gjort. Jeg skulle selv have været en abort, men min mor valgte at beholde mig, og det er jeg meget glad for den dag i dag :-)
Håber du kan bruge mit svar.

Hej Maria
Det er kun dig selv der kan træffe den beslutning.
Jeg vil bare fortælle dig, at jeg selv fik en abort da jeg var 18, det var den helt rigtige beslutning på det tidspunkt i mit liv og med den kæreste jeg havde på det tidspunkt, men selv nu 12 år senere tænker jeg da stadig på det barn jeg ikke fik - og specielt efter jeg har fået børn nu har jeg overvejet om det nu også var det rigtige at gøre dengang. Men da det var min egen beslutning dengang er det også min egen sag at leve med den beslutning, men jeg bærer det med mig resten af livet.
Held og lykke
tm

Men ikke på en særlig rar måde... jeg har tabt barnet...
Søndag aftens fortalte jeg min kæreste at jeg var grvid, han blev glad og ville slet ikke høre tale om abort og sagde at selvfølgelig skulle vi da beholde barnet. vi havde en rigtig dejlig aften og snakkede og lagde planer, jeg var så glad, jeg ringede også til min mor og fortalte det.
igår mandag, tabte jeg barnet. jeg blev rendt ned af en panikslagen 1.kalvsko blev væltet hårdt omkuld og slog mig, min mester kørte mig straks på hospitalet hvor min kæreste kom så hurtigt han kunne.. og min mor kørte 140 i timen på motorvejen for at komme op til mig.
nu er jeg lige kommet hjem igen og kan bare ligge her på sofaen de næste par dage og komme ovenpå igen.. min mor og min bedste veninde kræser om mig det bedste de har lært..
jeg er så ked af det... kan ikke forstå at barnet bare er væk.. først ville jeg ikke have det, nu ville jeg ønske det var her...

hej..
jeg er ked af det på dine vejne, kan godt forstå det har være et stort tab for dig og din kæreste...
håber virkelig du kommer over det ellers må du love mig at du snakker med din læge eller en anden der er prof. ved godt du er ung og tænker måske det er der ngen der skal blande sig i..men det laver ar i din sjæl og hvis du lukker dig for meget inde i dig selv kan det måske skade jeres forhold, hvis du ikke snakker med en....
håber ikke du synts jeg er dum - det var bare et lille råd herfra..
men føler med dig..
hilsen månefisk

Jeg ved hvordan du har det. Jeg føler med dig. Beholder du barnet vil du fortryde det. Vælger du abort vil du fortryde det.
Så uanset hvad du gør, drejer det sig ikke om dig, men om det væsen der står og banker på og vil ind i dit liv, din verden.
Der er en overordnede mening med din situation.
Maria Jesu mor.

Tak for din løgnehistorie.
Maria Jesu mor.

Du skal ikke lytte til alle de onde tunger herinde! Sådan noget lyver man jo bare ikke om!
Du havde jo ikke behøvet at fortælle dem herinde, hverken om din beslutning, eller dette, så hvad skulle du da få ud af at lyve!
Jeg føler virkelig med dig!
Karlig hilsen sisling!

for din støtte..
jeg kan ikke se på hvilket grundlag denne person har sådan en mistillid til mig, det er i orden at personen ikke tror på mig, men så kunne man da i det mindste argumenterer for det...
jeg valgte trods alt ikke selv at blive rendt ned af den ko...
jeg og min kæreste havde en lang snak om det hele i går aftes, det hjalp rigtig meget at snakke med ham om det... så jeg har det en smule bedre her til aften. det hjælper så dejligt med al den støtte jeg får, uden min mor og min veninde havde jeg ikke klaret det...

Hej med dig..
Jeg føler meget med dig.
For blot en måned siden var jeg gravid i 8. uge. Hele graviditeten havde jeg voldsomme smerter i maven, men lægerne kunne ikke se at der var noget galt. Til sidst fandt de ud af at der var noget galt med slimhinden.. så jeg måtte gennem en abort for ikke at risikere at tabe barnet senere, eller måske endda føde et barn med en 'defekt', hvor grimt det end lyder. Så jeg fik en medicinsk abort og kom til at sidde med denne her kæmpe store klump i hånden. Lidt uhyggeligt, men jeg er glad for at jeg fik oplevet det; dermed kunne jeg bedre bearbejde det hele.
Venligst Malene

Du får måske ikke chancen igen. Og hvem ved måske kan noget af din drøm godt gå i opfyldelse men du må bare vente lidt.
Jeg ved selv hvordan det er (er 21år), jeg har en drøm om at starte mit eget og derfor var jeg ved at tage et kursus i regnskab men måtte springe fra pga kvalmen. Men er glad for at være blevet gravid, og måske er den eneste chance man har. Men jeg har stadig drømmen men må bare vente et par år.

Hmm havde ikke lige læst det med din abort. det er jeg ked af at hører. Men nu kan du jo bedre tænke tingene lidt igennem. Ønsker dig held og lykke frem over.

blev du grahvid?

jeg synes at du skulle beholde det for du kommer til at fortryde det og så er det for sendt hvis du har fået en abort jeg har selv 4 børn og de er det bedste der er skert for os men held og lykke med det

Hej Maria!
Jeg har selv prøevt at miste et barn, det er ikke sjov. men vi bestemte at prøve igen med det samme, og i dag har vi to glade og raske børn!
Jeg ved det ikke er nogen trøst, men du kan se det sådan at det er naturens måde at vægle for dig, om du skal tage din drøm eller dit drømme barn!
jeg håber i får den store familie i gerne vil have!
Mange Kærlige Tanker fra Kirsten