Jeg er i syv sind - hvad skal jeg gøre?

Hej...
Jeg håber sådan at der er nogle der kan hjælpe mig - selvom det jo selvfølgelig kun er mig selv der ved hvad der er det mest rigtige!!
Fik efter måneders overvejelser og ugers venten endelig min lille hundhvalp i fredags - hun lever fuldt ud op til alle mine forventninger - smuk, afbalanceret, krudtet som en hvalp er, men også den dejligste nussetrold - intet der... Men lige siden jeg har fået hende har jeg haft en ubeskrivelig mærkelig følelse i kroppen - har det rent ud sagt elendigt - ryster, har kvalme, er totalt grådlabil, sover elendigt om natten og er på ingen måde glad som jeg bare havde taget for givet. Som jeg skrev tidligere er det på ingen måde et impuls køb, har virkelig overvejet for og imod og har på intet tidspunkt, tvivlet på at det var det helt rigtige for mig. Jeg er virkelig i syv sind - aner ikke om det er en naturlig reaktion eller om det er fordi min krop fortæller mig at jeg har valgt forkert. Synes det er så flovt at snakke med andre om, min familie og venner har været meget skeptiske overfor det at jeg skulle have en hvalp, fordi jeg er alene om hende, stort ansvar, afhængighed mv. og jeg synes nu det er flovt at skulle kaste håndklædet i ringen. Jeg føler ikke jeg giver min lille hvalp det hun fortjener, tør ikke tage fra hende, er bekymret for om hun spiser og drikker nok. Tror I jeg har taget et forkert valg mht. at få en hund eller er det en naturlig realtion, der følger med det ansvar at få en hund. Vil så gerne vide det - da det er et lille levende væsen jeg har med at gøre... Håber sådan at andre har erfaringer med dette. Det er et frygteligt dilemma at stå i... Skriv hvad I mener og tror:) På forhånd tak
Anne

søde ven
det er helt okay. der følger både glæde og bekymring med sådan en lille størrelse!
Det viser blot at du er dit ansvar bevidst. Jeg tror på at den værste uro vil lægge sig snart. og den lille skal nok både spise og drikke efter behov. den har også brug for nærvær og sjov, prøv at lære din lille ny ven at kende, jeg er sikker på at i får et stærkt og tillidsfuldt bånd.
Knus til dig

Hun er bange for ikke at kunne leve op til ansvaret, men det viser jo netop at hun er sit ansvar bevidst :-)
Det går over om nogen tid, når hvalpen er blevet en del af hverdagen. Og man kan jo altid finde hundemennesker eller dyrlæger man kan spørge til råds. ELLER det sted man har købt hunden, hvis man er i tvivl om noget med pasningen🙂

er min kop te,så tror jeg at du vil finde en masse ligesindede på:
www.Gi pote.dk/

....for de opmuntrende ord - selvom jeg har svært ved at tro at det er naturligt - havde jeg aldrig drømt om ville ske og har aldrig hørt andre haft det sådan:) Vil prøve at gå ud i bad nu her og så prøve at lade hende være lidt alene hjemme - har ikke været uden for en dør siden i fredags (bortset fra vores 25 m gåture et par gange om dagen), så er ved at få kuller af at sidde indenfor...

Det er lidt ligesom med et barn, (uden dog at være det). Hvis du pylrer for meget og er hjemme hele tiden,vil hunden vænne sig til, at du er der hele tiden og dermed ikke lære at være alene. Du får en 'problemhund', hvis du tilegner den for mange menneskelige egenskaber. Prøv at forlad huset en halv time og så se... Hun er en hvalp, så ballade skal hun nok lave, men hun følger bare sin natur... Og hvis hun tisser på gulvet, og du komm,er hjem 2 timer efter, hjælper det ikke en pind at skælde hende ud. Det skal man gøre mens. Hunde tænker ikke som os og ville ikke forstå, hvad den havde gjort. De fungerer i nu'et, så pas på med det :)
Og desuden så synes jeg, det er rart at høre, der er en, der er sit ansvar bevidst. Selvfølgelig skal du have den hund. Bare slap af - læs om hundeadfærd osv og start ad til hundetræning med hende. Så lærer hun at omgåes andre hunde fra hvalp af, og du møder nye mennesker, der måske kan give videre til dig af deres erfaringer.
Nyd din sommer med din nye trofaste ven. Der er ikke noget som en lang gåtur i skoven med sin hundeven ;)

Kh
Helena

og roligt . Du skal nok blive en god hundemor,men ikke for meget pyler,selvom det er hulens svært.Lad hvalpen sove i sin egen seng og gå en lille tur med den hver dag.Husk du er Lederen,ikke hende.Hunde skal have en leder,det har de det bedst med. Du skal nok finde ud af det,held og lykke og tillykke med hvalpen!

Jeg er enig i det, du skriver, bortset fra det med én lille gåtur dagligt?!
Man skal gå nogle småture mindst 3 gange dagligt. En af disse skal være en længere tur. En hundeskov ville jo være perfekt, idet hunden kan få stimuleret sine sanser.

Jeg fik det også psykisk dårligt, efter jeg fik min hvalp, nærmest en depression.
Jeg havde meget svært ved, at knytte mig til hende i starten, følte der var kommet en fremmed ind i huset, jeg slet ikke kunne forholde mig til.
Vi har altid haft hund i min barndom, men det var første gang jeg var alene om det.
Det gik over da jeg efter et godt stykke tid, havde vænnet mig til, at hun nu var en del af dagligdagen og jeg begyndte at føle hun var et medlem af hjemmet nu. Først der føltes det naturligt og jeg kunne knytte bånd til hende.
Mit råd til dig er, at du ikke må føle dig isoleret, fordi du har fået en hvalp.
Tag hende med ud til venner og familie. Tag i hundeskov og på strand med hende.
Du kan sagtens gå langt med hende, hvis du bare bærer hende på en del af turen, så hun ikke bliver overanstrengt.
Hvis du gør det, vil du hurtigt opdage, at mange mennesker kommer hen og snakker og vil klappe hvalpen. Så får du et mere udadvendt liv. Tror angsten ofte skyldes frygten for at blive isoleret, og det behøver bestemt ikke være tilfældet...tværtimod.
Meld jer til hvalpetræning og kom ud blandt andre hundemennesker og hunde, det har i begge glæde af.
Husk at hun har en alder, hvor det er vigtigt at hun bliver socialiseret blandt andre hunde og mennesker.
Tillykke med vovsen. :-)

.... med de mange tilbagemeldinger:) Har givet mig lidt mere håb... Håber snart det går over!! Tror du har helt ret i at min psykiske tilstand skyldes angsten for at blive isoleret, miste min frihed - selvom jeg netop havde overvejet dette meget grundigt på forhånd. Har haft hund igennem hele min barndom, hvor jeg bare har knyttet mig til dette lille væsen fra dag et, så havde bare aldrig overvejet at det var dette der ville ske... Men har idag overvundet alene-hjemme-for-første-gang - lod hende først være alene hjemme i 20 min. og da det gik over al forventning - prøvede jeg igen senere på dagen i 1½ time - og bortset fra en lille bitte tissetår på køkkengulvet, var alt i skønneste orden - og underboen havde ikke hørt noget hyleri eller noget. Så håber det hjælper at jeg nu kan tage ud af huset et par timer om dagen:)

Tillykke med din lille vovs. Det er flot hun har været alene i 20 min uden det helt store. Hvis du øger tiden stille og roligt, så går det nok fint. Det giver og bagslag, hvis du går for hurtigt frem. Det gælder alt hvad du vil lære den lille.
En tur i byen, hvor hun bare skal side og kigge på alt det der sker er rigtig godt at starte på i en tidlig alder. Senere kommer det at man går gennem en gågade. Der er mange dufte, lyde og andre indtryk der er rigeligt for hende i starten. Det giver en rigtig god socialisering at de hurtig kommer ud og ser verden.
Jeg vil dog holde mig fra hundeskove. Det er bedre at du finder nogen andre hvalpe, små hunde og nogen enkelte store der er rolige. Hold dig til dem i den første tid. For mange legekammarater er ikke godt. I en hundeskov kan din hund få en dårlig oplevelse, da mange ikke har den kontrol over hunden. De vil straks alle hen og se den lille ny og ikke alle er gode til hvalpesprog.
Til hvalpetræning er der som regel også lagt frikvarter ind, så de kan lege med nogen på deres egen alder.
At du føler dig usikker om du gør det rigtige, er kun naturligt. Hvis du lærer dig selv at slappe af omkring hende, vil hun også være afslappet. En ting er at man har haft hund i sin barndom og noget andet når man selv har valgt sin hvalp og har det fulde ansvar. Hvis din spiser godt 3 gange om dagen, drikker og er glad så har det godt. Der er i starten jo ikke så langt mellem dyrlægebesøgene.
Så nyd de søde hvalpetid. 😉

Det er da "sjovt" du skriver det! Jeg fik en hvalp for snart en måned siden. Havde været skrevet op i et år, har læst om racen (schæfer) siden jeg var 16 (er 26 nu), og jeg var da ikke et sekund i tvivl om at det ikke ville være let, og sikkert heller ikke sjovt i starten, og det var det heller ikke! Jeg glædede mig sådan, men første dag jeg fik min hvalp hjem, fik jeg det af helvedes til! Jeg har aldrig været så trist og i tvivl om alting (om det nu skulle gå) som jeg havde det der. Allerede dagen efter var det bedre, men selv efter en måned kan det være belastende, er dog ikke ked af det længere, men meget træt og udkørt, hvilket vel er ganske naturligt. Den første uge havde jeg den vildeste halsbrand, hvilket nok skyldes en form for stress.
Er du alene med hunden? Så forstår jeg godt det er ekstra svært, jeg bor med min søster, og vi skiftes lidt når der er noget. Jeg glæder mig bare til han bliver ældre, det kan du også gøre, til den tid tror jeg man vil sætte meget stor pris på, at have haft sin hund fra den var hvalp! Min hund er også blevet meget bedre på bare 3 uger. Nu tror jeg snart jeg vil gå hen og sove på sofaen, det er nemlig min tur nu ;OD

Jeg oplevede noget der minder om, og havde aldrig haft hund før.. Tror jeg oplevede noget der kunne minde om angstjeg rystede havde kvalme og var virleig bange,og fandt ud af at det for mig handlede om det ansvar jeg pludselig havde for et andet liv...var jeg nu tilstrækkelig og var hele tiden bange for at gøre noget forkert, fik det her lille uskyldige fremmede væsen der blev reddet fra en skraldespand nu nok kærlighed.....Jeg var alene med det lille væsen den første weekend vi havde ham, og jeg skiftevis tudede, stirrede ud i luften....ned og tisse med det lille væsen...tudede , stirrede ud i luften....ned og tisse igen ringe til kæresten om han ikke nok ville komme hjem fra kursus og redde mig frr den skræk der havde indtaget bopæl i min krop,for jeg var ikke sikker på jeg kunne klarer det... men nej jeg måtte klare det selv.... og pludselig efter et par dage begyndte jeg og det lille væsen og få kontakt på en anden måde som ikke kun handlede om at skulle bære ham ned fra 3 sal en gang i timen....men øjeblikke hvor vi begyndte at fornemme hinandens sprog og grænser, sanselighed og tillid.
Og der voksede min tro på at det også nok skulle blive sjovt at være hundeejer.

Hvis du er bange for at forlade din hund alene hjemme, så start evt med at gå ind i et andet rum og luk døren(ca 10 20 sek)...gentag flere gange og øg tiden du bliver væk, hvis hvalpen viser tegn på utryghed, ved eks. at pive så er du nok gået for hurtigt frem.(mindsk tiden igen) En god ide er også at træne med den dør du som regel går ud af når du forlader hjemmet. Gør ikke noget stort nummer ud af at du går, g ej heller når du kommer ind igen....det skal ikke opleves som en sensation at du kommer hjem, men at det er helt naturligt at du går og kommer.Det er mange delte meninger omkring alene hjemme træning, men dette er en process jeg har haft gode resultater med, og er tryg ved. og ikke mindst mine hunde er trygge ved.