Jeg stjal

Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre alt om. Jeg tænker tilbage på de forhold, jeg har haft til 2 gifte mænd, (dog ikke samtidig) Det er snart mange år siden, men nu mærker jeg selv smerten, som jeg var med til at påføre 2 kvinder, da det blev opdaget. Jeg knuste deres verden, nu er min blevet knust. Jeg så det ikke komme - Det gjorde de nok heller ikke. Den ene familie blev opløst, børn - mor og far - skilt.. Skal jeg nu skilles? Jeg kan intet overskue lige nu, det hele gør for ondt. Jeg sender min mor en tanke - "Behandle andre, som du gerne selv vil behandles" Jep.. Det hele vender tilbage. Jeg er træt, har ikke sovet, hvornår holder det op med at gøre så ondt? hvornår er der ikke flere tåre tilbage?

Håber at du har lært af det - Pøj-pøj til dig..

ET ordsprog der siger, MAN LIGGER SOM MAN HAR REDT

Jeg ved det godt nu, men nu er det ligesom for sent ik? Jeg ville ønske at jeg kunne nå ud til alle elskerinder,(Det rammer jer selv en dag, og det er ikke det værd)Men hvem ville høre efter, jeg ville nok ikke ha gjort det dengang.

Tja det ville jo være fristende at give dig en løftet pegefinger her, men det vil hverken hjælpe eller være det, du har brug for lige nu!
Smerten, fortvivlelsen og uvisheden stopper, den dag du har formået, at få dig selv og dit liv tilbage på sporet igen - med eller uden mand!
Og det kan tage tid, men som min mor altid sagde:
"Når først du ligger ned, er der kun én vej - og det er op igen"!
Det skal nok gå - held og lykke :o)

du skal slå dig selv oven i hovedet med de fejl, du har begået tidligere, i din svære situation.
Ja, man kan diskutere, om du den gang handlede moralsk korrekt, og ja, nogle ville måske sige "Så ka hun lære det!!", men det kan du jo ikke bruge til noget som helst lige nu.
Held og lykke fremover til dig. Håber, det kommer til at gå godt for dig :-)
Mange hilsner

Når man har det som har det nu, synes alt håbløst, og man mister evner til at tænke klart...
Stop tårestrømmen.... tal stille og roligt det sprøgsmål, som du selv stiller (skal jeg nu skilles)... igennem.... Det er jo slet ikke sikkert at der ikke "bare" skal en tilgivelse til, vel???.... Det er da forsøget værd, synes jeg.... knus mancph

Hej der...
1) For det første, ja det er sku ikke for smart det du har bedrevet tidligere. Men hvordan havde du det dengang, var du bare lidt ligeglad med de "andre" eller hva ?
Er det først nu hvor du selv bliver udsat for samme hårde medfart at du angrer fortiden❓Eller har du trudt dine handlinger før det ?
2) Der står ikke en eller anden gud og tænker, sådan nu skal hun sku få igen for sine svinestreger. Der findes ingen garantier i livet, og du var måske blevet ramt uanset hvad. Så bebrejd ikke dig selv alt for hårdt. Se situationen i øjnene og kæmp.
Du må snakke med dig mand, du må jo have en viden om hvordan hende på den anden side tænker og føler, du har jo selv stået der, så brug din erfaring og viden.
Jeg har sku ondt af alle der bliver udsat for hvor familien bliver splittet op. Men nu drejer det sig ikke kun om dig, hvor nogle tænker "ha, så kan hun lære det". Du har som jeg forstår børn involveret, og de fortjener ikke det her.
Men man skal ikke blive kun sammen for ungernes skyld, de vil vokse op og mærke den manglende kærlighed imellem mor og far. Børn er ikke dumme.
Tal med din mand omkring det her, få sat ord på hvad han mangler, hvorfor han fandt en anden. Snak med ham om jeres liv, det gode der var imellem jer, minderne og drømmene.
Jeg håber han lytter og er imødekommende.
Min ex forlod mig 3 år tilbage og jeg så det ikke komme før den sidste 1½ måned inden, og da var det for sent. Hun var slet ikke til at snakke med, beslutningen var blevet taget, jeg kunne kun se på hun skred. Jeg skulle trøste 2 grædende unger mens jeg selv havde brug for trøst... damn det gør nas.
Jeg krydser fingre for jer.

Men de tåre løber bare - og man bliver ikke køn af dem. Jeg håber at vi kan redde vores forhold, men jeg ved ikke om jeg har styrken til det.

Det er næsten det værste af det - Dengang var jeg for egoistisk til at, tænke på at jeg faktisk stjal fra andre kvinder. Det var så dejligt ligetil, jeg fik kun den gode side af de mænd, konen fik alt det andet. (Hvor jeg dog skammer mig) Jeg var godt klar over at, de ville blive såret, hvis det blev opdaget, men var nok ikke klar over hvor stor en smerte det er.

Måske skulle du tænke over, hvorfor din mand vælger at have en elskerinde, og så holder op med at "banke dig selv" over de forhold du har haft, Du nød jo de stunder, med uforpligtene sex, det gør jeg da, dejlig sex og ingen sure sokker.- Og så tænk lige over at når du kan, så kan alle andre vel også?

Måske kunne du lære noget??
Det kunne ske at du en dag kommer i fast parforhold, og det ender med det er dig der sidder KCO's suppedas - Det håber jeg sku'

Sådan kan det også gå.. Håber at du får det løst, knus

er noget fanden har skabt.. Nu ved du hvordan det er at, blive trådt på af den man elsker. Jeg hader utroskab og de kvinder der bare rager til sig. Du får hvad du fortjæner. og har du nogensinde overvejet at sig undskyle til dem, du selv har sårret?

Hvad f..... mener du med det.. Jeg har ikke noget problem mere. For jeg er blevet skilt fra den utro slarmbet. Men den sæk han lå med var da ikke et hak bedere. Fint nok at du er den naive tybe, der tror på at et ægteskab kan overleve. det kan det bare ikke i den virkelige verden. Engang utro, altid utro

Hvor er det godt du i det mindste har fået øjnene op for at utroskab altid vil såre nogle og ofte uden de kan gøre en disse.
Gid hende min mand føler sig tiltrukket af disse dage ville fatte det samme.
Eller han snart ville vælge.
Han har ikke sagt noget direkte, men som nævnt i mange indlæg, kæmper jeg med mistro om flere mailadresser, som bliver lukket ned når jeg kommer, sms der bliver sendt og straks slettes, total manglende lyst til at tale fremtid, men værst af alt, ikke lyst til mig overhovedet, om jeg så konstant er nyvasket og klædt i både frækt og feminint.
Nå det var en anden sag, jeg græder og kan ikke fungere, men det er fordi jeg ønsker min mand tilbage og håber hans valg bliver mig, og så er det jeg tænker,, hvor har du godt af det,, men det er ikke pænt, så derfor godt du har fattet pointen.
Og held og lykke med at vinde din mand tilbage

Jeg er en af elskerinderne, og det har jeg det ikke dårligt med, ja gu kan det blive opdaget og hvad så? Det er ikke mit ansvar, det er da' hans. Hvis jeg en dag skulle være så dum at falde i et fast forhold, så er min holdning at det kan kun være fordi jeg har fejlet som kærste, hvis han boller uden om. Så på med hanskerne, bliv skilt og vend tilbage som elskerinde, vi bliver sku' så forkælet. Held og lykke.

Du ender som et meget ensomt menneske, har du tænkt på at en dag, bliver du så gammel at ingen finder dig serlig lækker mere. Hvad så?