jeg VIL gerne, men KAN ikke - hjælp! :(
Jeg er en pige på 18, snart 19. Jeg har en kæreste,vi har været sammen 2 år, men lige for tiden snakker vi ikke sammen. Vi kom op at skændes over noget så latterligt som Facebook, og nu er det hele bare ødelagt.
Jeg har aldrig nogensinde kunnet lide min krop. Jeg har meget små bryster, og det har gjort at jeg aldrig nogensinde har taget min bluse af, når jeg har været sammen med min kæreste. Jeg har aldrig sagt til ham hvor dårligt jeg har det med det, og han har aldrig nævnt noget om det. Men det går mig så meget på, for hvordan kan han være tilfreds med at være sammen med én der ikke engang tør tage sit tøj af foran sin kæreste?
Jeg har hele tiden gennem vores forhold aldrig syntes at jeg var god nok til ham, men vores skænderi udløste at det hele bare blev for meget, og at jeg har sagt jeg ikke kan være sammen med ham mere. Skænderiet udløste på en måde bare det hele. Grunden til jeg ikke kan det, er fordi jeg, pga min krop, ikke har lyst til at være sammen med ham (eller nogen andre, for den sags skyld) seksuelt, selvom jeg alligevel aldrig siger nej, hvilket så bare resulterer i at jeg altid begynder ar græde bagefter.
Men samtidig duer jeg simpelthen bare ikke til at være alene. Jeg savner ham så sindssyg forfærdelig ubeskriveligt meget. Jeg sover ikke om natten,jeg har tabt mig osv. Han er den bedste kæreste nogensinde, og vil ingen andre have end ham, og jeg er dybt deprimeret. Men jeg KAN ikke være sammen med ham, pga jeg har det så dårligt med mig selv! Hvad skal jeg gøre??? [:*(] Jeg er ved at gå fra forstanden næsten, pga jeg savner ham så meget. Jeg vil jo gerne være sammen med ham, men jeg kan ikke pga jeg er mig.
Jeg kan intet overskue længere, og vil gerne høre jeres mening om min situation.[:*(]
Jeg har aldrig nogensinde kunnet lide min krop. Jeg har meget små bryster, og det har gjort at jeg aldrig nogensinde har taget min bluse af, når jeg har været sammen med min kæreste. Jeg har aldrig sagt til ham hvor dårligt jeg har det med det, og han har aldrig nævnt noget om det. Men det går mig så meget på, for hvordan kan han være tilfreds med at være sammen med én der ikke engang tør tage sit tøj af foran sin kæreste?
Jeg har hele tiden gennem vores forhold aldrig syntes at jeg var god nok til ham, men vores skænderi udløste at det hele bare blev for meget, og at jeg har sagt jeg ikke kan være sammen med ham mere. Skænderiet udløste på en måde bare det hele. Grunden til jeg ikke kan det, er fordi jeg, pga min krop, ikke har lyst til at være sammen med ham (eller nogen andre, for den sags skyld) seksuelt, selvom jeg alligevel aldrig siger nej, hvilket så bare resulterer i at jeg altid begynder ar græde bagefter.
Men samtidig duer jeg simpelthen bare ikke til at være alene. Jeg savner ham så sindssyg forfærdelig ubeskriveligt meget. Jeg sover ikke om natten,jeg har tabt mig osv. Han er den bedste kæreste nogensinde, og vil ingen andre have end ham, og jeg er dybt deprimeret. Men jeg KAN ikke være sammen med ham, pga jeg har det så dårligt med mig selv! Hvad skal jeg gøre??? [:*(] Jeg er ved at gå fra forstanden næsten, pga jeg savner ham så meget. Jeg vil jo gerne være sammen med ham, men jeg kan ikke pga jeg er mig.
Jeg kan intet overskue længere, og vil gerne høre jeres mening om min situation.[:*(]