Kan jeg blokkere opkald fra min datters mobil?

Jeg har en TEENAGE-datter på 15 som er lidt på tværs.Hun er begyndt at se lidt for meget til en bestemt dreng, som jeg ikke synes er god for hende. Jeg har selvfølegelig sagt det til hende....men det får hende til at gå i baglås. Jeg har (gud bedre det) snuppet hendes momil og sat den til at den ikke kan modtage SMS fra den dreng..... men vil gerne kunne forhindre at hun kan sende SMS til ham også.Det kan jeg ikke lige se hvordan man gør.....Hun har en Samsung..... er der nogen der kan hjælpe?
Jeg ved godt jeg er på dybt vand - og slet ikke skal røre ved den mobil.... men det er mit barn, og hun ved ikke selv (endnu) at han ikke er noget for hende......og hun vil ikke høre på mig.

Du er fake - ikos? Ingen kaster da deres guldklumper i armene på de slemme drenge.

jeg vil bare have hjælp til at bryde deres forbindelse - osse selv om jeg skal bryde ind i min datters mobil

Ligegyldigt hvad du gør, skal hun nok finde vej til ham. Har du ikke selv været ung? Den eneste måde hun lærer det på, er at brænde nallerne selv. Så skulle det jo gerne være sådan at du ikke har lavet så meget ged i jeres forhold at hun ikke kommer til dig for trøst.
Tryk skaber modtryk, jo mere du prøver at slide dem fra hinanden, jo tættere vil hun trække sig på ham.

Lad din datter leve sit liv. Hun er 15 år, ikke 11 eller 7 år, som du måske drømmer om.
Hun er for længst gået i puberteten, har fået selvstændig tankegang og et følelsesliv.
At du fortsæt sætter hende i fængsel som din lille pige er skrækkeligt.
Forbud og tvang skaber blot problemer sidenhen. Så kan du slet ikke nå hende.
Det værste forældre kan gøre ved deres teenagebørn er at pakke dem ind i vat og tro at den hellige grav er velforvaret.
Drop dine bekymringer. Glæd dig i stedet over at din datter er et lille voksent menneske, der skal til at lære at stå på egne ben - og at det er vigtigt at hun får sine egne erfaringer.
Dine hårdhændede forbud og blokader skaber blot distance mellem dig og din datter.
Gå hende i stedet i møde med et smil og vær der for hende, når hun "falder".
Hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af.

Husk det [s]

Mor til 3, selv i dobbelt vat og alle i andre.
Hvad er der galt i at sige nej, tør i ikke? eller er i bange for hvad de andre forældre siger?
Hvis det ikke kun er et "snobbeproblem", men noget mere seriøst, kan jeg F...... godt forstå trådstarter vil prøve at stoppe forbindelsen. Det er så typisk dansk at lade stå til, det er jo så nemt, en skilling til biffen (Guderne må vide hvad den bruges til), så er aften freden sikret.
Hvad nu hvis pengene og mange flere bliver brugt til f.eks narko?
Jeg ved det, - - så piver i, det er så synd for os og vort unge håb og alt det der. Så var det måske bedre alligevel at have prøvet at holde igen. Det er ikke sikkert det hjælper, men det er da i det mindste forsøgt. Eller se de der unge piger, som får en unge med en indvandrer, som så senere stikker af med barnet til "Langtbortistan"? - - -Ja uh hvor er det synd, men kunne det måske være forhindret?
Hvordan du løser telefonproblemet, - - - prøv en hammer, jeg ville selv hellere give "det unge håb" en ny tlf. når der igen er håb.

Kahelleriklipasta, der fik du vist luft.
Hvad er det jeg lader stå til, fordi jeg gerne vil lære mine børn at træffe deres egne beslutninger?
Jeg tror på, at hvis vi lader vores børn gøre deres egne erfaringer, så lærer de at tage ansvar for deres handlinger.
Jeg siger ikke den bekymrede mor skal knus-elske ham gutten, men at gå bag datterens ryg og rode i hendes mobil (læs privatliv) er altså ikke vejen frem. Snak med hende en dag hun er i godt humør om hvorfor moren ikke er tryg ved ham. Og lad så tøsen brænde nallerne på ham hvis det er det der skal til.

- det er ikke når de er 15, men når de er 4 du skal sige "nej". Når de er 15 skulle hjernevasken gerne være slået igennem. Er det ikke tilfældet er det i hvert fald helt sikket at trådstarters ideer er den sikre vej til at sende datteren i armene på mr. kedeligt selskab.
- Du har muligvis ikke haft en 15-årig i huset. Jeg har haft 3 af slagsen og har ikke haft behov for eller lyst til at tage den type metoder i brug.
- Husk også lige, at vores unger ikke gør som vi siger, men som vi gør. Det er nok en væsentlig faktor i det spil. Snyder du dine unger, snyder de dig.

jeg ville ønske mine forældre havde blandet sig. Jeg var slet ikke moden til at kunne se, hvad jeg begav mig ud i. Havde de dog bare sat en stopper for den fyr. Men i deres misforståede godhed skulle jeg også drage mine egne erfaringer. Problemet var bare, jeg slet ikke kunne klare det. Det gik helt galt.[:*(]

hvor er du bare klog.
Der er simpelthen ikke den ting du ikke er ekspert i.

-regninger ?
Så stop med det. Alternativt kunne du fedte hendes simkort ind i klar neglelak. Det stopper ringeriet.
Hun er 15 år bor hos dig og er ikke myndig. Hun kan ringe til fister løgsows så meget hun lyster, når hun bliver 18 år.
Bare nogle forslag, og ikke moralprædikener.

http://ekstrabladet.dk/112/article1431821.ece#ixzz12NLLhbyS.
Dette link har jeg lige lånt af Mjølner.
Det er noget af det man ser i det forkerte selskab, det kunne ligeså godt have været et af mine eller jeres børn, det enten gik ud over eller der var med til det. Og det blot fordi de skal have lov at sætte sine egne grænser.
Selv har jeg lidt mere end tre unger, og endda af begge slags. Der har aldrig her været tale om kadaverdisciplin, men ja der har været grænser. Den yngste er nu snart 20 år, det er så interessant , at de alle har sagt, at de har nu været glad for, at der har været de grænser, for som en af dem sagde: "Livet er nu for kort til, at jeg har tid til at lave alle bommerterne selv."

Når jeg tænker på hvad vi andre havde gang i i den alder, er det her da ingenting.
Og ja, forbud skaber lyst - tryk skaber modtryk.
Men helt ærligt, hvor slemt er det her lige? Hun kunne også have taget flere gram kokain og ligget i grøftekanten eller gået på druk hver anden dag.
Virkeligheden er barsk, og ja, det er hårdt at indse, men come on.
Vores børn skal også opleve virkeligheden, det kan vi ikke tage fra dem.
Som en sagde: De er nødt til at opleve smerten selv.
Mine forældre var da også bekymrede for mig, og det vil jeg nok også være for mine børn når de kommer i den alder, men som sagt, man kan ikke leve andres liv, de er nødt til at leve det selv.
Helt hvor forfærdelig er ham her fyren? Er han en af dem, der er blevet svigtet og prøver alt muligt af? Hvis det forholder sig sådan, så synes jeg hellere du skulle tage en ordentlig snak med din datter end "bare" at blokere et eller andet.
Sig til hende, hvad du godt kunne tænke dig og forventer af hende. Bed hende om at lytte (er sikkert svært, men alligevel).
Sig at det gør dig ked af det (hvis det gør det). Kontrol kommer man ingen vegne med, kun følelser.
Det er også de eneste, der giver mening for en teenage-pige (been there, done that).