Kan man leve med at få en abort for kærestens skyld?

- Jeg er 23 og blevet gravid med min jævnaldrende kæreste. Min kæreste ønsker ikke barnet fordi vi begge er under uddannelse og han ikke føler sig parrat. Jeg derimod ønsker at få barnet, jeg kan ikke klare tanken om en abort, men vil heller ikke få et barn med en der ikke vil have det.
Jeg føler at ligemeget hvad jeg gør vil det skade vores forhold. Jeg elsker ham utroligt højt og vil ikke miste ham.
Hvordan finder man den rigtige løsning, når man ikke kan blive enige?

nå, har han truet med at det enten er ham eller barnet ?

Bor I sammen, hvor længe har I været kærester, hvor længe går der inden I er færdige med at læse (man kan sagtens få barn mens man læser - det kan måske oven ikøbet være en fordel nåer man skal ud at søge job!) og meget andet!
Men husk en ting. Det er din krop det går ud over og de dermed følgende risici hvis du vælger frivillig abort!
Pas på dig! :-)

hvis du gør det for hans skyld og så er forholdet alligevel ødelagt.
så får du en abrot gør du det fordi DU vil og ikke hvad andre vil.
Du skal bare vide, at lovgivningen er sådan skruet sammen, at du kan risikere at stå alene med hele ansvaret, fordi mænd kan ikke stilles til ansvar. Vi er ikke nået længere med ligestilling på det område. Karen Jespersen får travlt for Fogh har lovet ligestilling. Men sikket bare tomme ord.

- han har ikke truet mig på den måde. Han siger en masse modsigende ting. Det ene øjeblik at han altid vil være der, det andet at det vil ødelægge hans liv og vores forhold. Så jeg aner faktisk ikke hvor jeg har ham. Dog ved jeg at han elsker mig meget højt.

hans liv hvis du ikke får en abort.
vil han sige det, hvis han elskede dig højt ?

Tak for svaret..
Ja, vi bor sammen, dog i en lidt dyr lejlighed. Vi har været sammen i et år, men har været tætte venner i mange år (og har været kærester før) - så vi kender hinanden rigtig godt. Han har 3 år tilbage af uddannelsen og jeg lidt længere.

Jeg skriver som der er mange kvinder før os der har vendt og drejet om emnet abort , og hvor svært det er for en beslutning , fordi man jo gerne vil ,gerne vil have børn ,
Når man har besluttet sig er det bedste man kan gøre at se frem ppå de planer man har og holde fast i dem , og det skulle jo oggså være nok begrundelse for at det er en okay beslutning, lige i tiden man beslutter det , og derefter skyndsomst ssøøge ind på en af de uddannelser man har drømt om og dermed gøre noget ved det andet man også vil, derefter kan det jo netop være at mulighederne er meget bedre for at tage imod et barn eller måske inde i sig selv finde bedre ro med det netop fordi man har gået bedre i skole.

- og det betyder også ofte at man holder op med at kunne holde den kæreste ud, der har presset en derud.
- Men det undre mig at I er blevet gravide, når han nu mener det ødelægger hans liv. Hvorfor har han ikke forholdt sig til det tidligere? Ødelægger det også dit liv at få et barn nu? Eller ødelægger det nærmere dit liv at få aborten?

de børn man får - kun dem man ikke fik...........

Det er smuttet et par gange med beskyttlsen, og jeg ved at han har taget meget let på det med at få en abort førhen. Tror ikke han har tænkt over konsekvenserne. nej, det ville absolut ikke ødelægge mit liv at få et barn nu. Det jeg er bange for er at en abort ville gøre det, eller i hvert fald vores forhold. Er ikkesikker på hvordan jeg skulle komme over det.
Mage tak for alle jeres råd og tanker.

Inderst inde tror jeg godt du ved hvad DU vil og det er for mig at se det vigtigste.
Selvom jeg aldrig har fået en provokeret abort, kun set veninder skulle igennem det og det har været slemt nok. Hvis du gerne vil have børn, så synes jeg du skulle tage imod den gave du nu bærer i dig (det lyder helt religiøst det her, men det er ikke såadn jeg mener det:-)) og tænk hvordan du ville have det, hvis denne abort betød, at du aldrig ville kunne blive gravid igen. Det sker nemlig, at man bliver steril efter en abort.
Det er kun DIG der kan tage beslutningen, og ligegydigt hvilken vej du vælger, har det konsekvenser. Måske kan det hjælpe dig, at skrive ned for og imod og beslutte ud fra det!
Lad os høre hvordan det går dig!
Tænker på dig!

Nej, det kan man ikke leve med! Da jeg blev født var jeg et ønskebarn, mine forældre var gift og havde i lang tid prøvet at få et barn. Da jeg var kun 9 måneder gammel, blev min mor gravid igen ved et uheld. Hun blev glad, men det blev min far ikke. Han så helst, at hun fik en abort. Han havde masser af gode argumenter, så min mor fik en abort for hans skyld. Derefter røg hun ind i en depression. Det kunne min far ikke håndtere (de var begge meget unge), så han var ved at forlade hende. Ved udsigten til at blive alene, trak min mor sig op ved hårrødderne, stod op af sengen og undertrykte depressionen. Min far forlod hende ikke. Men deres forhold var ødelagt. Da jeg var 4 år, blev det min mor der gik fra min far. Havde hun ikke fået en abort, ville deres forhold sikkert også være ødelagt, men så ville hun dog have haft det barn, hun ønskede sig.

Jeg har selv prøvet at få en abort, som jeg selv valgte, og det var såmænd hårdt nok. At få en abort, som man ikke selv kan stå inde for, er et meget voldsomt overgreb på ens krop og sjæl. Og det er i hvert fald heller ikke i fosterets interesse, liv ønsker kun at leve. At vokse op uden en far er da klart bedre end slet ikke at leve! Ikke alle skilsmissebørn er stakler. Så hvis din kæreste vælger at forlade dig, så lad dig ikke slå ud af det.
Økonomisk er en enlig forsørger på s.u. bedre stillet end et forsørgende par på s.u., da enlige forsørgere får dobbelt klip. Og så kan man jo regne lidt på, hvem der er bedst stillet: En voksen og et barn på 2x s.u. eller to voksne og et barn på 2x s.u.! Man kan sagtens have børn mens man er under uddannelse, det er faktisk en fordel, da man er mere fleksibel. Der står f. eks. ikke en arbejdsgiver og skumler, hvis man for 4. gang skal have barns første sygedag. Du kan få et års barsels s.u. + din kæreste kan få 6 måneders barsels s.u. Dvs. 1 1/2 års barsel ialt til dit barn!
Jeg kan da godt forstå, at din kæreste er skræmt ved tanken om at få et barn. Han ved jo nok, at det vil ændre hans liv totalt, og at det vil ændre jeres måde at være sammen på. Måske har du ret i, at lige meget hvad du gør, vil det skade jeres forhold. Derfor bliver du også nødt til at tage udgangspunkt i dit eget ønske. Men det kunne jo også ske, at når han ser den lille nyfødte, bliver han blød i knæene og elsker dig mere end nogensinde før!
Held og lykke.

Gør det ikke hvis du vil have barnet. har selv været ude for det samme som dig for et års tid siden.. fik dog lavet aborten, og FORTRYDER hver evig eneste dag! Tænk dig godt om og GLEM hvad din kæreste siger, da det jo ikke er ham der har jeres "barn" i maven! Gør hvad du vil.. krydser fingre for dig:)

Jeg håber ikke du valgte en mand over det liv der vokser/voksede under dit hjerte. Den gave der er blevet dig betroet.
Hvis man ikke ønsker at blive gravid er der rig mulighed for IKKE at blive det!!
Mord bliver ikke retfærdiggjort af at et andet tidspunkt ville være bedre. At man ikke ønsker det, det skulle man havde tænkt på da man lå vandret!!
Håber du har samvittighed nok til at vælge det rette og tage ansvar for det du laver. Det høre med til at være voksen.

Jeg sad på nettet og søgte på abort og skyld. For 18 år siden var jeg i nøjagtig samme situation som du er i nu. Jeg valgt abort, men sidder i dag - stadig - med savnet af det barn. og med skylden over at have svigtet mig selv og barnet. Hvis faderen ikke vil have barnet er det fodi han ikke vil være sit ansvar bevidst.Hvis han engang smutter alligevel, hvad har du så opnået ved at få en abort? Du er ikke sikker på kærlighed fra ham alligevel, men du er sikker på dit barns kærlighed. GØR DET IKKE. Du skal leve med de børn du får, men du skal også leve med de børn du selv fravælger. Jeg har selv fortrudt mindst 200 gange.

Hej alle og mange tak for jeres svar, gode råd og erfaringer.
Jeg har valgt at få barnet. Det var det eneste rigtige - om jeg skulle have det sammen med ham, eller alene. Vores forhold er sat på prøve og jeg kæmper en kamp for at holde humøret oppe og glemme alt det jeg har mistet for ham gennem denne tid. Men jeg har valgt at prøve. Måske kan vi starte forfra, måske kan vi ikke. Det vil tiden vise. Jeg ved jeg har truffet det rigtige valg. :0)

Jeg er Kosmos.
Jeg har skrevet indtil flere indlæg her på abort debatten og jeg har min personlige mening til abort.
Den er ikke til diskussion, men jeg vil godt kommentere det jeg har læst du har skrevet og dine overvejelser.
I Danmark mangler vi faktisk alle de børn man har myrdet igennem 30 år. Desværre. Vi kunne have haft glæde af dissse i alle sammenhæng.
I de hundrede af tusinder af små uskyldige forsvarsløse børn man har myrdet har vi mistet Videnskabsfolk, komponister, forfattere, musikere, digtere, kunstnere i alle grene og andre store personligheder såsom vismænd, politikere, embedsmænd og opfindere.
Det var en skam.
Du har valgt, at få dit barn. Det er godt. Der kommer en tid hvor du vil prise dig lykkelig over hvad du nu har besluttet. Det er en rigtig beslutning.
Der er store mennesker der giver deres liv for at redde ”planeten” medens andre ofre deres liv i kampen for en fredelig og ren planet.
Du har ”ofret” dig med det der er enhver kvindes drøm, nemlig at føde et barn. Du (I kvinder) er jo de eneste der kan føde børn og vi mænd burde beundre jer grænseløst for det.
Nu lægger du fremtiden frem for dig og jeg kan garantere dig for, at dit valg vil blive til din egen succes. Jeg har i hvert fald meget stor respekt for det du nu har besluttet.
Det vil jeg fortælle andre.
Meget venlig hilsen
Kosmos.
PS. Der kommer dage hvor samfundet vil give millioner for ethvert født barn.

- at de børn ville have været uden muligheder. Hvad enten du kan lide det eller ej, så er der ingen der får en abort for morskabens skyld.
- Og så er det iøvrigt ret friskt at lægge et indlæg på et debatforum med en kommentar om at ens mening ikke er til diskussion. Giver det nogen mening?

Tillykke med dit valg.
I mit tidligere indlæg ville jeg ikke ligefrem fraråde dig at få abort, for jeg mener enhver må tage sine egne beslutninger. Men nu da du har besluttet dig, vil jeg ønske dig tillykke og held og lykke med graviditeten. Husk at gøre alt, for at holde fast i det positive undervejs, for dine sindsstemnminger påvirker fosteret.
Jeg håber, at din kæreste indser, at han også har sin del i dette og at han vil vokse med ansvaret, så I kan finde fodslaget igen.
Pøj pøj med det hele! og pas godt på dig selv!

Den der med at " mine holdninger er ikke til diskussion", den studsede jeg også meget over. Så "debatterer" man vist kun for at pådutte andre sine meninger!
Føj, siger jeg!

Jeg ved godt du har lidt svært ved det, men prøv at ryste hovedet engang imellem. Det kunne jo være.
Kosmos.

Prøv engang.
Føj fy føj hvad? dig?
Kosmos

hej gravide... jeg var ude for det samme som dig for ca 7 mdr siden... min kæreste ville ikke have barnet for han var ikke klar til det.. jeg kunne ikke selv få mig til at vælge en abort, det ville jeg aldrig tilgive mig selv for... men nu sidder jeg her idag, gravid i uge 33 og mig og min kæreste har aldrig været lykkeliger :-) jeg ved ikke hvad der fik ham til at skifte mening, men han er så glad og stolt over vi får en søn... det var mit livs sværeste valg at vælge mellem barnet og min kæreste men jeg er glad for jeg ikke valgte abort for hans skyld, og det er han da også... hvis jeg havde valgt abort for hans skyld, ville jeg have følt et had til ham fordi han havde tvunget mig, og så ville forholdet alligevel blive ødelagt..prøv at gå ind på www.abortlinien.dk der skulle være en masse information.. klik under abort og der kan du læse om psykiske følger og se billeder af et aborteret foster ( det var der jeg endelig traf min beslutning om at beholde barnet )... held og lykke... og hvis du har brug for mere støtte så klik ind på www.netdoktorbabyklub.dk der er vi mange der kan hjælpe og der findes gode råd...
knus milla

Altså hvia han elsker dig og ikke vil miste dig, så bliver han klar med tiden det er dit valg og kun dit , du må ikke lade dig påvirke af andres meninger.
Føl dit hjerte , andet kan man ikke gøre . og vhis din kæreste går fra dig pga dit valg så han da en snotdum idiot ..
Held og lykke

Har selv fået en abort for et år siden nu, og har svært ved at leve med beslutningen. Har faktisk fået en depresion. Har to dejlige børn i forvejen. Den første fik jeg under uddannelse - uden problemer.
Men man skal mærke med sig selv, hvad man kan leve med.
Ring til mødrehjælpen - det er anonymt og gratisk