Kæresten lyver , min tillid er væk, og han har en fortid, som jeg har svært ved at acceptere.

Min kæreste og jeg har været sammen i lidt over et år. Jeg er 22, og han er et halvt år yngre end mig. I starten var det som alle andre forhold, godt og problemfrit, men det holdt kun i nogle måneder, hvor det første startede. Jeg har spurgt rigtig meget ind til hans fortid, og jeg har gjort det over længere tid. Jeg er desværre en af dem, der har rigtig svært ved at tackle det, når jeg så får et svar, som jeg ikke kan lide at høre. Jeg bliver virkelig ked af det og dømmer ham. Jeg ved ikke, om dette er grunden til problemerne, for i starten gik tingene hurtigt over, men det startede hurtigt med, at han begyndte at lyve, når jeg spurgte til hans fortid. Han løj om ALT! Han var bange for, at jeg skulle blive sur på ham, fordi han enten vidste, at jeg ikke ville bryde mig om det, eller fordi det skete i den periode, hvor vi datede og han derfor var bange for, at jeg ikke ville kunne tilgive, at han havde kørt dobbeltspil, mens han så mig. Problemet for ham var, at jeg altid kunne mærke, når han løj, og jeg blev ved at spørge ind til ting, fordi jeg ville have ham til at sige sandheden og det er ofte endt med, at jeg efter at have spurgt ham tusind gange har fået ham til at sige sandheden. Det er løgne om, hvem han har kysset og knaldet med. Hver gang lover han, at nu er der ikke flere løgne, men det har der altid været. For nylig har han indrømmet, at han knaldede en anden pige en måned efter, at vi havde været på vores første date (Vi datede i to måneder, og jeg har også kysset en selv, men det ved han godt nu, men jeg var i det mindste ærlig, da han spurgte mig). Han har ellers hele tiden sagt, at den sidste han knaldede før mig var for flere måneder siden, men det har været rigtig svært at acceptere for mig at han løj, især fordi han dengang da vi datede lød som om han var ih åh så forelsket i mig og kun ville have mig. Derudover havde han i vores datingperiode løjet om, at han havde være i Sunny Beach (han havde sagt han var i Frankrig), og det er alt sammen noget, han har løjet om indtil for nylig. Og nu har han også fortalt, at han inden vi blev kærester, har haft trekant med en pige og hans bedste ven. plus at han har knaldet 7 piger på et år, og alle engangsknald. Jeg væmmes ved min kæreste. Jeg tænker tit på de ting, han har lavet, og jeg synes, det er så ulækkert, at han har kunnet finde på at lave alle de ting, når jeg selv er helt modsat. Jeg kunne fx aldrig drømme om at tage til Sunny Beach og engangsknald er mange år siden, at jeg har prøvet et, og efter det skete har jeg lovet mig selv, at jeg aldrig vil gøre det igen, for det er for ulækkert!
Jeg væmmes som sagt utrolig meget ved tanken om min kæreste fortid. Jeg væmmes ved, at han stadig er bedste venner med ham, som han har haft trekant med. Og jeg har svært ved at leve med, at han har løjet for mig nærmest hele forholdet igennem. Han siger altid, at han ikke vil lyve mere, men det har aldrig holdt. Han har løjet om fortid, om porno, om poker, og han lyver hele tiden. Jeg er begyndt at frygte, om han mon har været mig utro, for jeg er sikker på, at han også ville lyve om det, hvis det var, men det siger han, at han ikke har. Han elsker at drikke sig stiv, han elsker byen og sover tit ude, fordi det er besværligt for ham at komme hjem. det skal tilføjes, at han er utrolig umoden af sin alder og også meget mere umoden end mig. Jeg beder ham hver dag om at blive voksen, om at være selektiv hvad angår hans venner, om at skære ned på byen osv. Jeg har bedt ham ændre mange ting. Jeg kan heller ikke lide, at han stadig er bedste ven med hans ven, for billederne af deres trekant flyver gennem hovedet på mig, hver gang han nævner hans navn. Jeg har været tæt på at gå fra ham, og det ved han. Men han siger, at hvis jeg beder ham vælge mellem mig og hans bedste ven, så kan jeg bare skride med mig! Og det siger han også tit når vi skændes, at jeg bare kan smutte. Jeg ved, at han elsker mig. Jeg er helt sikkert en "sød" pige, og det er også derfor alle de her ting er så langt fra noget, jeg ville gøre. Ingen af mine venner fatter ikke, hvorfor jeg stadig er i forholdet, men jeg har jo stadig følelser. Jeg har grædt næsten hver dag det sidste år, men jeg har bare en tro om, at han måske bliver voksen imorgen - det tænker jeg hver dag. Jeg er dybt ulykkelig og har været bange for, at jeg har en depression. Problemet er, at min kæreste ikke tager mine problemer en skid seriøst. Hele mit liv har jeg været kendt som hende den søde og smilende pige, for det har jeg altid været, men det er ikke meget, jeg har smilet efter det her forhold er begyndt at gå ned af bakke. Ikke for at lyde selvglad, men jeg er guds gave til ham, jeg er god ved ham, loyal, trofast, tager mit liv seriøst og finder mig i hans lort. Men vi skændes hver eneste dag, og det er virkelig ved at være så ekstremt som det kan være, når man skændes. Vi er dog ikke voldelige, kun verbalt. Han er en rigtig sød fyr, men har har truffet nogle rigtige dårlige valg som kæreste. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan eller tør stole på ham igen. Han siger tit, at han har ændret sig, og at han er blevet voksen. Men ingen af hans handlinger understøtter hans påstand. Hvis han nu havde ændret sig, inden han mødte mig, ville jeg nok tro på det. Men når han pludselig efter alle problemerne siger, at han er blevet mere moden, så er det jo kun, fordi han ved, at det er det, jeg gerne vil høre.
Kan forholdet mon reddes, eller er forholdet dødsdømt, som alle mine venner siger? Og er det bare mig, eller skyldes meget af det her nok hans umodenhed?
Hvad tænker I?

Hvad er det du vil redde?Du væmmes over mange ting han har gjort,men vil gerne gøre dig selv fejlfri.Håber han tager sit gode tøj og forlader dig,for med sådan en jammer over ham,ville jeg ikke spilde min tid på dig.
Hvad vedkommer det dig hans fortid.prøv at se ind i dig selv og find dine egne fejl,istedet for at finde din kærestes fejl,hvis han har nogen.Han har prøvet lidt af hvert i hans liv,inden han fandt dig som er en ego af rang.Hvis det er den perfekte mand du leder efter,kan du lede hele livet,for ingen er perfekte.
Jeg fatter ikke han gider blive ved med at traske rundt med dig.
Mon ikke du skulle blive voksen,inden du tænker på fast forhold.
han har sin fortid,den kan du ikke ændre noget ved.

Næh, det kan du jo have ret i, og jeg bad også om folks meninger. Men når han lyver om sin fortid, så har jeg vel også grund til at tro, at han lyver om nutiden.
Jeg synes det handler om, hvad man kan acceptere og ikke acceptere om andre mennesker. Hvis han var ærlig, havde det været en helt andet sag, det har jeg også fortalt ham.
Det er muligt, jeg er uretfærdig, men jeg har bare svært ved at leve med, at han godt har kunne lide de ting.

tror ikke dit forhold kan reddes ..🙁har været præcis i samm forhold som du. og sån nogle mennekser er umulige at forandre desværre ..

Hvad vil du have? Skulle han fra første færd have lagt alle kort på bordet og fortalt om onenightstands og trekanter? Det ville være meningsløst. Nu roder du rundt i hans fortid og vil vide ALT, selv om både du og han ved, at du dømmer ham for alt, hvad han har gjort, som ikke lige falder i din smag.
Jeg synes, du er dybt uretfærdig og går langt over stregen. Var det fx godt for dig at få at vide, at han har deltaget i den trekant? Nej - den viden havde du været lykkeligere uden, men du har ødelagt muligheden for, at han kan værne om sit privatliv i fortiden.
De fleste af os har foretaget os noget - seksuelt eller ikke seksuelt - som nogle vil væmmes ved eller undres over, men det er da irrelevant for NUtiden og FREMtiden. Hvis han havde banket sine tidligere kærester, været stofmisbruger eller andet alvorligt, kunne jeg forstå dig - men lad dog det andet ligge.
Jeg forstår dig ikke. Du er i fuld færd med at ødelægge jeres forhold, og når du næste gang møder en fyr, må du lige huske at fortælle ham følgende, så han ikke kan klage over, at du har løjet om fortiden: "Jeg ødelagde mit tidligere forhold ved at forlange at kende til detaljer om min eks´ sexliv før i tiden for så at dømme ham for det, når han gav mig sandheden". - Efter min mening en værre "historie" end syv engangsknald på et år...

Du og dine venner er så overbeviste om din egen kvalitet som kæreste, at det slet ikke falder jer ind at stille spørgsmålstegn ved dine krav om at kende "hele sandheden".
Din kæreste SKAL fortælle dig sandheden, skønt det ret beset ikke vedkommer dig, hvor mange, han har haft sex med og hvordan, når du samtidig vil være dommer over rigtigt og forkert. Jeg kan da godt forstå, han ikke orker forhør om porno, trekanter, onenightstands osv., når det medfører bebrejdelser og tudeture fra din side.
Du er godt i gang med at kastrere ham med dit behov for kontrol og for at vide ALT. Der er ikke noget at sige til, han hellere vil i byen end at sidde i forhør hos dig.
Hvis du elskede ham, ville du vide, at hans fortid på godt og ondt har gjort ham til den, han er. Det kan du ikke bruge - så lad ham dog gå, så han kan få et liv uden en kæreste, der både er politi og dommer. Og så skal du nok søge efter en kæreste fra Indre Mission næste gang.

nu meget godt forstå dig. Min eks-kæreste løj også om alt. det var så både nutid og fortid. skulle altid spørge 42 gange før sandheden kom frem (medmindre hun talte over sig)
Syntes det lyder som forholdet er dødsdømt. Kom ud og kom videre. De stopper ikke med at lyve, og de bliver ikke bare lige pludselig voksne

så han ikke knalder mere.

hælder det op i rørekedlen hvorefter man tilsætter lidt melis, salt og mel efter behov.
man kører dejen skær, indtil den slipper kanterne af rørekedlen, og lader den hvile i ca. en time.
derefter tager man en mester kagerulle, og ruller dejen ud i ca. 50 gange 50 cm. og lægger rigeligt med smør på to tediedele af dejen.
den del af dejen der ikke er smør på, folder man over midten og vender dejen en halv omgang, og sådan bliver man ved indtil man har ca. 140 smørlag, og nu kan man så lave forskellige kager af butterdej.
kagerne skal ikke hæve i raskeskab, men skal straks sættes ind i en meget varm ovn, så smørret kan bage op, og gøre butterdejen lækker og sprød.

Og ikke kan tåle at høre sandhenden, jamen jamen altså du har selv drevet ham derud...
Jeg ser det som dit problem ikke hans. Hvis du ikke kan tåle at høre fortid, så lad da være med at spørge ind til det. Klart manden ikke har en chance for at tilfredsstille dig, for lige meget hvad han svare er det forkert.
At dømme andre mennesker handler ikke om andre mennesker, men udelukkende om en selv!!!!
Så hvis jeg var dig ville jeg ta og finde nogle gode selvhjælpsbøger, mediterer osv, og finde ud at hvorfor du ikke kan tåle at høre sandheden.Måske være en god rum tid alene uden kæreste, så du en dag kan gå ind i et forhold med friskt sind. Hverken du eller han er tjent med at ha' et sådant forhold[l][l][l]

da skynde dig at få sluttet med ham. Hvorfor finder du dig i hans opførsel - han siger jo også selv, at du bare kan skride! Du skriver, at han er en rigtig sød fyr?!Hvilke typer andre mænd har du mødt, som du kan sammenligne med, for det virker da helt absurd, at du kan have den holdning.
Gør det bedste for dig selv og din fremtid - væk fra ham ...

Jeg har sjældent hørt om mage til pigebarn. Hop af hans ryg du, og find en terapeut.

Jeg er ikke perfekt, og jeg har også begået fejl, helt sikkert. Jeg ved godt, at man ikke kan ændre fortiden, men man kan vel godt klandre en person hans fortid, hvis personen ikke har ændret sig? Jeg tænker bare, om I synes det er normalt og okay at lyve i et forhold om diverse ting og sager, for jeg synes aldrig det kan være okay. Og det er jo grundlæggende dét, der har skabt alle problemerne, fordi han konstant lover, han ikke vil lyve mere, hvilket altid har vist sig at være endnu en løgn. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan stole på ham igen. Jeg drømmer om et seriøst forhold til en moden fyr, der respekterer mig og er ærlig for mig uanset hvad, som behandler mig godt og sætter mig over alt andet, hvilken pige vil ikke det? Alle gætter jeg på.. Det er vel ikke umulige/urimelige krav at stille til en fyr. Men i det her forhold er jeg ved at begynde at tro, at det er umuligt for mig at opnå de ting. Jeg er i hvert fald ikke lykkelig i mit forhold, og dem af jer, der har været ulykkelig i et forhold ved, at det ikke er sjovt. Det kan være svært at vide, hvor længe man skal kæmpe, fordi det måske ikke er det værd, eller om man bare skal ud af forholdet med det samme.

Hvad er det, der får dig til at mene, at HAN er problemet? Sætninger som disse: " Jeg har spurgt rigtig meget ind til hans fortid, og jeg har gjort det over længere tid. Jeg er desværre en af dem, der har rigtig svært ved at tackle det, når jeg så får et svar, som jeg ikke kan lide at høre."
- får det til at risle mig koldt ned ad ryggen. Jeg forstår udmærket, han ikke kan holde hendes kontrolmani og fordømmelse af hans "fortid" ud.

men det er måden tingene er sket på. Han har kun haft ét forhold før mig. Alle de piger han har knaldet udover mig har været engangsknald, og det synes jeg simpelthen er ulækkert, uanset hvor populært sex er idag. Nej, han tager ikke til Sunny Beach, det gør ingen der har en kæreste, men i starten af vores forhold (langt før vores problemer startede) sagde han, at han kun havde været i Sunny i 2007. Der gik lang tid før han indrømmede, at han havde været dernede i den periode, hvor han datede mig! Det vil sige, at lysten stadig er i ham, selvom jeg troede, at han for længst var blevet bare lidt ældre. For hvorfor rejser man til Sunny Beach? For at drikke sig teenagestiv og hore på livet løs, og det har han også gjort. Hvis han ikke havde været så billig på den måde, som han knaldede pigerne på, havde det været en anden ting. Men han har bare brugt dem, og havde jeg ikke sagt nej den første gang jeg mødte ham i byen, havde han jo også taget mig med hjem og brugt mig. Og når han også lyver om at have knaldet en pige en måned inden vi blev kærester, så har han jo ikke ændret sig. Come on, han ville ikke en gang vente på at se, om vi to skulle være kærester, for vi havde kun datet en måned, hvor vi ikke havde haft sex, og så boller han en anden.
Sorry, men jeg synes det er for ulækkert, og når han tilmed lyver om det (han løj allerede fra starten, lang tid før at han fandt ud af, at jeg ikke kunne klare at høre det), så er det bare for meget.

og det er ikke kun hans skyld alene, du bærer selv en stor del af skylden for det. Alt hvad han siger og gør, eller har sagt og gjort, det jorder du ham for....du gransker og gransker og gransker i alle mulige vendinger og inde i dit hoved bliver tingene meget værre end de for mig lyder til at være.
Du har fundet en kæreste, som du mildest talt forlanger er en anden. Alle har en fortid og det kan du ikke ændre på. Du kan ikke, bagefter, bebrejde din kæreste for at have levet et vildere sexliv end dig, når I på daværende tidspunkt ikke var kærester. Og hvad så, hvis han har kørt dobbeltspil, men I har datet? I var jo ikke kærester, det blev I og siden har han kun haft dig og det har han flere gange bedydet overfor dig, at der kun er dig i hans liv. Men det ender med, at han snart forlader dig, hvis du bliver ved med at opføre dig så diktatorisk, som det lyder i dit indlæg. Herregud, fyren er 22 år gammel, må han så ikke gå i byen længere drikke sig stiv, spille poker og se porno sammen med gutterne? Skal han være voksen fra og med den dag, hvor han mødte dig? man kan blive tids nok voksen og når du så endelig er halvvejs igennem din livsperiode, så er det bare for sent at ville være ung igen. Hvis du synes han er en så dårlig en kæreste, at du væmmes ved ham, at du praktisk talt overhovedet ikke kan holde ud at se på....hvad fanden er du så i forholdet efter? Du vil jo forme manden efter dit hoved, du kan ikke tillade dig at gå ing og pille ved folks personlighed....hvad hvis det var dig selv, DIN hellige personlighed, som en fyr ville ændre på, var det så i orden?
Hvis du er så ulykkelig sammen med ham, så kom da videre. Find mr. perfect, som aldrig gør noget galt, som aldrig har kigget på en anden pige, som aldrig kunne drømme om at gå i seng med en pige, før de er gift. Og så får du sikkertet lykkeligt liv med en anden, mens din kæreste forhåbentlig finder en anden sød pige, som kan acceptere ham som han er og tage hans fortid med i købet. For det er nemlig beviset på ægte kærlighed, at man elsker en ubetinget, uanset fortiden.
Og je kan godt forstå, at han lyver for dig, når du spørger ind til alle de ting. Punkt 1: Han ved, at du ikke bryder dig om sandheden, hvis det viser sig ikke at falde i god jord hos dig. Du forlanger sandheden fra ham, når han så endelig fortæller den, så bliver du alligevel sur, fordi det ikke passede ind i dit lyserøde univers. Så er det nemmere for ham at stikke dig en løgn, som vil passe perfekt sammen med dit hellige univers
Punkt 2: Hvem fanden siger, at du kan tillade dig at udmøntre ham for alle oplysninger om hans fortid? Må manden ikke have et privatliv, skal du helt ind under huden af ham, før du er tilfreds? Hvad hvis det er nogle ting, han ikke selv har det godt med og helst bare vil glemme, kan du så tillade dig at rive op i det igen og igen?
Og mht. vennen! Og hvad så, hvis de har prøvet en trekant? Hvis det er noget begge har gået og tænkt på, at de gerne ville prøve og senere fundet ud af, at det var ikke sagen alligevel. Hvorfor skal de så male fanden på væggen og droppe venskabet? Hvis deres venskab sagtens kan bære, at de har haft en intim periode sammen og de derefter sagtens kan leve videre som om intet var hændt, hvordan fanden kan det så gøre ondt på dig, når du ikke engang var involveret i sagen?
Inden du forlanger, at din fyr får styr på sit eget liv, så bør du nok få styr på dit eget og forstå, at du ikke kan tillade dig at forme andre folk efter den måde, du ønsker hele verden skal se ud. Måske finder du ikke idioten ude blandt din omganskreds, men på indersiden af dine øjenlåg. Du kan ikke tillade dig at gøre dig til Gud og agere herre over andres liv. Du må tage ham som han er og med den fortid, han har med sig og hvis du ikke kan leve med det, så skal du lade ham slippe, så han kan komme videre med sindet i behold og finde en sød pige, som sætter mere pris på ham end du tilsyneladende gør.

her gik jeg og troede at min kæreste var den eneste der lyver om, fortid, nutid og fremtid.
Rart at vide man ikke er alene om at have det problem, spørgsmålet er bare hvad jeg kan bruge min nye viden til(forstå det ikke som om jeg vil negligere dit svar). Kan vi danne en sammenslutning af "ofre for løgne", eller hvad gør vi, går vores vej. For du har sikkert helt og holdent ret i at de ikke stopper med at lyve fra det ene øjeblik til det andet, ligeså vel som de ikke bliver voksne fra den ene dag til den anden.

Man går og tror, at alt er godt, og at de er så uskyldige, og pludselig kommer alle deres hemmeligheder frem, hvis man da bruger tid nok på at overtale dem til at sige sandheden. Jeg har mange gange på det sidste overvejet, om jeg bare skal gå,for uanset hvad, når et forhold er baseret på (så mange) løgne, så kan det aldrig holde i længden. Men hvordan reagerer din kæreste, når du har taget ham/hende i at lyve? Hvad er det for noget, din kæreste lyver om? Jeg er bare nysgerrig.. Men ja, frustrerende, og jeg tror, at det at lyve enten er et tegn på, at man er umoden eller har fået det for vane at lyve og derfor har svært ved at stoppe, nu når man har gjort det så mange gange.. De skal selv indse, at det er forkert, før de kan ændre sig, men for mit vedkommende, så tror jeg, at mit forhold er smadret så meget, at jeg ikke ved, om det kan reddes. Det må tiden vise..

Jeg har lige set dit indlæg i min tråd. Jeg overvejer at komme tilbage med en beskrivelse af hvordean det er gået mig, der en anden der også beder om dette, det er jo selvfølgelig ikke mange, og selv om tråden er død som du konkluderer ( og godt for det) vil jeg måske skrive om hvordan det er gået, der er jo mange der har ofret "sagen" meget energi.
Men jeg vil også gerne skrive her, for jeg fornemmer at vores situation ligner hinanden meget selvom der også er forskelle.
Hvis jeg idag skulle vælge om ville jeg have valgt at ha afsluttet forholdet tidligt i forløbet. Det havde både min kæreste og jeg fortjent. Det blev dog noget forstyrret af at hun pludselig var gravid.
Men jeg synes jo egentlig at det er endnu vanskeligere for dig, for min kæreste har egentlig stort set været ærlig, hun har måske forsøgt at pynte lidt og nedtone lidt da hun fandt ud af hvordan jeg havde det.
Og hun har jo ikke villet det der skete, det tror jeg er rigtigt i hvertfald langt henad vejen. At jeg så ikke forstår at hun, som du gjorde, når hun havde fundet ud af at engangs ikke var noget at samle på, alligevel fortsatte.
Men din situation er jo egentlig værre, for din kæreste lægger jo sletikke afstand til noget, han forsøger bare at dække over det for at holde på dig.
Jeg tror ikke du kan komme til at leve godt med det, og mit råd er derfor ubetinget, og bygget på egne erfaringer, drop det mens du kan. Der er masser af søde og ærlige fyre (min kæreste var da i det mindste ærlig)
Ønsker dig al mulig held og lykke, det kunne være spændene at hvordan det går.
Kærlig hilsen nsten

Iøvrigt mener jeg ikke at hverken du eller jeg lider at jalousi. I mine øjne er der tale om sammenstød mellem moralske og etiske grundholdninger, og hvad kærlighed og sex er. Jeg tror ikke et øjeblik på at din kæreste ville bryde sig om at være kæreste med nogle af dem han så let har kunnet gå med hjem, eller en som hende han og kammeraten var sammen med.

som min kæreste ikke har løjet om, det er ALT lige fra familieforhold, venner og bekendte til hvad aftensmaden i dag bestod af.
Og det er ikke kun mig der får stukket en løgn, men også familie og venner samt kollegaer får en løgn.
Når jeg "afslører" kæresten i en ny løgn får jeg en rigtig dårlig undskyldning, eller får en skideballe af den anden verden, for at jeg ingen tillid har, men hvordan f..... skal man få det når kærestens verden er opbygget af løgne? Mange gange siger jeg ikke noget, så hygger jeg bare med tanken om hvor naiv min kæreste er, at tro jeg ikke fatter en skid, og så håber jeg på at nogen af løgnene får konsekvenser for kæresten på længere sigt.

dumme løgne så som jeg går i seng nu, og en bekendt kan sige at der er lys i lejlighede flere timer efter, det er da for dumt. Og hvem går det ud over, rigtig gættet! Det går ud over mig når kæresten bliver overtræt, så er alskens ulykker min skyld, også selv om jeg så var på besøg hos min mor.
Og som du skriver, er det så værd at kæmpe for, næhh det er sq nok ikke besværet værd, må vel tage mig sammen og gøre op med kæresten.

så jeg vil i hvert fald meget gerne høre/læse om, hvordan det er gået dig! Vi er to forskellige mennesker, men hvis din situation er blevet bedre, så bliver min det måske også.. jeg ved det ikke.
En stor frygt jeg går og har haft længe er, at nu hvor han én gang for alle har lovet, at han aldrig vil lyve igen (vi har haft alvorige snakke på det sidste, hvor jeg har sagt, at jeg ik kan være sammen med ham, hvis han ikke er ærlig overfor mig), at han aldrig har eller vil være mig utro og har fortalt mig et par ting, som han ellers havde løjet om i halvandet år, og jeg så igen - som alle de andre gange - vælger at stole på ham, at jeg så bliver skuffet. Og jeg vil godt nok føle mig som en meget dum og naiv pige, hvis han nogensinde formår at løbe om hjørner med mig igen.
Når jeg taler med andre, som er i forhold nu, men så tidligere har haft forhold, der minder om mit med skænderier, løgne og jalousi, så har jeg endnu ikke mødt én, der på noget tidspunkt har fortrudt deres beslutning. Alle forhold er forskellige, så man kan vel egentlig aldrig sammenligne dem helt. Det er muligt, at hvis jeg valgte at gå fra ham, at jeg så efter lidt tid ville indse, at det var dét helt rigtige at gøre, og at jeg aldrig vil fortryde det. Uanset hvem man er, så fortjener ingen at være i et forhold med konstante løgne, for der er heldigvis ærlige mennesker ude i verden, så man skal aldrig stille sig tilfreds med noget, der ikke er godt nok i ens egne øjne, men du kender vel selv det, at man hele tiden går og tænker "det bliver nok snart bedre." Man skal være glad i et forhold, hvorfor skal man ellers have en kæreste.
Og du har ret. Jeg har hele tiden gået og håbet på, at han i det mindste var blevet ældre, og ikke synes, at de ting, han kunne lide som 17-årig stadig er det fedeste. Men han er bare ikke særlig voksen, det er jeg efterhånden ikke i tvivl om, men så bliver han det vel bare heller ikke i nærmeste fremtid. Han har selv indrømmet, at han "dengang" syntes det var fedt at knalde de piger, som om at han ikke tænker det mere, men det ved vi vist alle, at han gør. Og måske er han bare en normal fyr i nogens øjne, hvilket en del giver udtryk for herinde, og så er jeg den unormale i deres øjne, fordi jeg ikke synes, at de ting er okay, men det er nu min mening, og det er jo egentlig tragisk at gå at ærgre sig over fortid, lissom du jo også gør, for det skete, før de mødte os, men når min kæreste inderst inde med al sandsynlighed føler samme "glæde" ved de ting, han gik og lavede engang, og så er han ikke en fyr for mig, måske for en anden pige, men ikke mig🙁Så sent som igår var hele vores dag sammen ødelagt, fordi jeg tænkte på de ting, han har lavet førhen. Flere har fortalt mig, at jeg snart må træffe en beslutning, om at jeg enten stoler på ham og kommer videre og ser fremad eller dropper ham. Jeg har jo rigtig længe været i zonen i mellem de to ting, og vi kommer ingen vegne, før jeg tager en beslutning, men det er bare et svært valg.
Jeg håber, der snart kommer en situation, hvor den løgnagtige udgave af min kæreste ville lyve om det, og den ærlige udgave af min kæreste ville fortælle mig om det, og hvis han så fortæller mig om det, så ved jeg, at han i hvert fald har lært lidt at sine fejl, og så kan det være, at jeg vil begynde at tro på, at han synes, at ærlighed og kærlighed hænger meget sammen. For et forhold uden tillid er intet forhold.
Men endnu en gang, så håber jeg at høre, hvordan det er gået med dig, for jeg har læst alle indlæggene i din debat her forleden med stor interesse, og vores tanker om vores kærestes fortid er i hvert fald helt de samme, desværre. Jeg håber meget, at du uanset hvad er blevet glad og lykkelig!

for jeg er temmelig jaloux anlagt, det er både han og jeg selv, men min jalousi vedrører nogle helt andre ting. Jeg er på ingen måde jaloux over, at han har udnyttet de piger seksuelt, men jeg væmmes over det. For jeg tror egentlig, at du har ret i, at han (nok) ikke ville være kæreste med dem, som han har knaldet. Jeg spurgte i hvert fald, om han havde overvejet at date hende, som han var sammen med en måned før mig, og der grinede han og sagde stort nej. Tror det er fordi hun er billig i hans øjne, for det synes jeg, at man er, når man har engangsknald og særligt hvis man har dem tit. Jeg har haft et én gang for mange år siden med en jeg kunne lide, som jeg har fortrudt mange gange siden, fordi det jo bare var sex for ham. Sex er for værdifuldt til at blive misbrugt på den måde, og det burde være mellem to, der holder af hinanden. Men for mange forudsætter sex idag på ingen måde kærlighed, desværre.

Jeg har da også haft fortiet ting, men når han har spurgt mig om noget, så har jeg også svært ærligt. Men han har jo trukket løgnene og holdt fast i de falske sandheder igen og igen, indtil han er blevet presset nok, og så har han indrømmet én af tingene, og efter lang tid, så én ting til som også var en løgn og igen én ting mere efter lang tid osv. Jeg har jo fundet ud af, at stor set alt, som han overhovedet har fortalt om sin fortid har været ren og skær løgn!! Han har aldrig bare været ærlig, eller jo, det har han, men der er mange flere gange, hvor han har løjet. Det er bare så respektløst at gøre det over for dem, man holder af, jeg fatter ikke, at hans samvittighed ikke har stoppet ham for længe siden. Det gør jeg virkelig ikke.. Han er egoistisk og vil bare ikke have, at jeg slår op med ham, derfor lyver han. Meget meget underlig begrundelse og tankegang. Hvis han elskede mig nok, ville han også behandle mig derefter...

vores følelser og tanker ligner helt hinanden. Derfor må jeg også sige til dig - drop ham. Du vil komme til at bruge oceaner af energi på at have det skidt over at han har været sammen med så mange, ganske som du skrev havde ødelagt en hel dag. Og det er jo i virkeligheden det største problem - han kan lade være med at lyve, men han kan ikke lave det gjorte ugjort, og hvis du, som jeg, har det hammerdårligt med at tænke på hvor mange ander der har set ham, som han har mærket o.s.v. så vil det fjerne rigtig meget glæde fra dit liv. Hvis jeg skulle gøre mit liv om havde jeg taget smerten i et hug istedet for den daglige dosis som bliver langt større med årene.
Jeg vælger jo at tro på at min kæreste ikke helt ville hvad hun gjorde. Det er nok ikke helt rigtigt, men hellerikke helt forkert.
Du oplever jo at han er vild med liv han har haft, og ganske som mine erfaringer også siger mig - han vil da ikk ha en af de billige og lette piger, han ser ned på dem.

du har jo selv svaret på dine problemer

for at vide, om du har valgt et liv med eller uden din (eks?)kæreste, hvis du vil fortælle det🙂Og om du har fortrudt det valg, som du har truffet - uanset om det har været at fortsætte eller afslutte forholdet - eller om du er glad for det valg, som du har truffet? Jeg er hele tiden i tvivl. Jeg har overvejet at lave en liste med positive ting ved min kæreste og negative ting, men jeg har ikke lavet den, for den negative side vil med al sandsynlighed være længere, og så vil jeg vel være tvunget til at slå op, når jeg har det sort på hvidt, at han har været en meget dårlig kæreste over for mig, hvilket han også selv har erkendt, at han har været. Men man holder jo af personen, ellers var man ikke sammen, og derfor er det ikke altid lige nemt at beslutte at afslutte et forhold eller fortsætte i et forhold og så tilgive den anden fuldt ud for hans/hendes fejl..

Hvorfor er der nogle mennesker der er så respektløse over for andre? Hvad giver dem ret til at fylde dem, som elsker dem så meget med løgne? Hvorfor tror de at det er nemmere at komme med en løgn, end at fortælle sandheden? Hvorfor er disse mennesker blottet for, enhver form for samvittighed? Hvorfor behandler de andre sådan, ville de selv acceptere at blive behandlet sådan?
Hvis min kæreste ikke var så fuld af løgn, ville alting have set anderledes ud, men det kan kæresten ikke forstå, derfor er vi i et forhold uden den store tillid, fyldt med låse, hemmelige koder og hvad ved jeg.

- det lyder ikke som en sund holdning, men det er vel i bund og grund et usundt forhold, der bør afsluttes ...

overvejet at droppe kæresten, som lyver for dig hele tiden? Hvad er det, som gør, at du gerne vil fortsætte og finde dig i det? Jeg er selv i tvivl om det spørgsmål, når jeg spørger mig selv nemlig..

Tjaa .. jeg tænker at du er nød til at slappe en lille smule af.
Det er ting du har ret i men også ting hvor jeg kan se det fra hans side.
Jeg kan godt forstå at du er sur over at han lyver meget, det burde han ikke men når du så dømmer ham så hård som du gør når han fortæller dig sandheden kan jeg godt forstå ham.
Jeg kan ikke forstå du spørger så meget ind til hans fortid når du i virkeligheden ikke vil høre den. ihvertfald ikke den sande fortid han har.
Jeg tror at grunden til at han begyndte at lyve som han gjorde måske har været at du har dømt ham som du har når han har fortalt dig om det.
At han er venner med sin bedste ven som han har en trekant med og du vil tvinge ham til at vælge mellem dig og at beholde sin bedste ven er totalt forrygt!
Hvordan du kan bede ham om sådan en ting over en lille bagatel er noget jeg overhoved ikke kan forstå.
Selvfølgelig er han umoden, han er 21-22 år gammel, det skal man have lov til.
Man skal have lov til at feste og prøve grænser og have det sjovt.
Tror i er lige gode om det, du vil have en helt anden person end den han er og han prøver at være den person men gør det ved at lyve om sig selv hvilket heller ikke er en god ide.
Mit råd er at enden accepterer du ham for den han er og lader være med at være så sippet eller også finder du dig en fyr der er en del år ældre end dig og lader være med at spørge om deres fortid da du åbenbart ikke kan klare svarende!