Lad mig høre din mening - forvirret over mænd
Se ....i så mange forhold i mit liv kan jeg mærke at jeg har nået en moden alder - over 30 år - men ift mænd forbliver jeg bare en lille forvirret pige!
Så nu må jeg spørge jer om noget:
Jeg har kendt denne mand i 3 års tid - vi har snakket og det sidste år mødtes nogle gange. Ja, jeg mødte ham på nettet og på daværende tidspunkt var det klart bare en leg med ord for os begge. Vi var begge "Players" og det handlede dengang mere om den verbale kamp end noget andet. Han har været i forhold i den mellemliggende tid og det samme har jeg! I den tid jeg har været i forhold haar jeg enten nedtonet snakken med ham eller helt cuttet ham, for jeg har mærket at jeg følte en stigende interesse for ham.
Hvorom alting er mødtes vi for et års tid siden, blot til snak og kaffe - ordlegen var der stadig, men var dog blevet noget nedtonet.
Vi mødtes i byen senere på året og der blev forholdet så ændret ved det at vi lavede lidt mere end bare at snakke. Men for ham optrappes ordlegen derefter, hvor jeg ønsker den nedtrappet - jeg ønsker at lære den ægte mand at kende! Det ender med at jeg i vrede cutter ham i ½ år, hvorefter vi af andre veje støder på hinanden igen! Vi mødes og snakker sådan stille og roligt - og jeg nyder det!
Efter nogen tid mødes vi igen og starter så noget op, men igen trækker han sig og begynder på sine ordlege. Denne gang tager jeg det mere afslappet og tolker det som værende tegn på at han rent faktisk er bange for at komme til at føle?
Jeg snakker videre med ham ind i mellem - og efter ½ års tid ses vi så igen....Denne gang muligvis på en anden basis, da han så indrømmer at han er bange for mig, men ikke kan definere hvorfor eller på hvilken måde. Alt i alt har vi "kendt" hinanden i omkring de 3 år, hvor det har været en rutsjebane-tur konstant. OG jeg tror ikke at den er overstået endnu ......jeg ved at han har tjekket op på mig i forskellige sammenhænge.
Hvad tror DU så - er han oprigtigt interesseret i mig, men bange for sin egen utilstrækkelighed, idet han har brugt 3 år til at lege kis-pus? Eller er det blot legen han finder interessant? I så fald hvorfor lege med den samme i 3 år ..og hvorfor bruge tid/energi på at tjekke op på vedkommende?
Hende der føler sig noget teen-agtig ;)
Så nu må jeg spørge jer om noget:
Jeg har kendt denne mand i 3 års tid - vi har snakket og det sidste år mødtes nogle gange. Ja, jeg mødte ham på nettet og på daværende tidspunkt var det klart bare en leg med ord for os begge. Vi var begge "Players" og det handlede dengang mere om den verbale kamp end noget andet. Han har været i forhold i den mellemliggende tid og det samme har jeg! I den tid jeg har været i forhold haar jeg enten nedtonet snakken med ham eller helt cuttet ham, for jeg har mærket at jeg følte en stigende interesse for ham.
Hvorom alting er mødtes vi for et års tid siden, blot til snak og kaffe - ordlegen var der stadig, men var dog blevet noget nedtonet.
Vi mødtes i byen senere på året og der blev forholdet så ændret ved det at vi lavede lidt mere end bare at snakke. Men for ham optrappes ordlegen derefter, hvor jeg ønsker den nedtrappet - jeg ønsker at lære den ægte mand at kende! Det ender med at jeg i vrede cutter ham i ½ år, hvorefter vi af andre veje støder på hinanden igen! Vi mødes og snakker sådan stille og roligt - og jeg nyder det!
Efter nogen tid mødes vi igen og starter så noget op, men igen trækker han sig og begynder på sine ordlege. Denne gang tager jeg det mere afslappet og tolker det som værende tegn på at han rent faktisk er bange for at komme til at føle?
Jeg snakker videre med ham ind i mellem - og efter ½ års tid ses vi så igen....Denne gang muligvis på en anden basis, da han så indrømmer at han er bange for mig, men ikke kan definere hvorfor eller på hvilken måde. Alt i alt har vi "kendt" hinanden i omkring de 3 år, hvor det har været en rutsjebane-tur konstant. OG jeg tror ikke at den er overstået endnu ......jeg ved at han har tjekket op på mig i forskellige sammenhænge.
Hvad tror DU så - er han oprigtigt interesseret i mig, men bange for sin egen utilstrækkelighed, idet han har brugt 3 år til at lege kis-pus? Eller er det blot legen han finder interessant? I så fald hvorfor lege med den samme i 3 år ..og hvorfor bruge tid/energi på at tjekke op på vedkommende?
Hende der føler sig noget teen-agtig ;)