Let skatten i toppen

Højere topskattegrænse:
+ 1,8 mia. kr.
Lavere topskattesats:
+ 1,1 mia. kr.
Højere mellemskattegræse:
- 0,1 mia. kr.
Lavere mellemskattesats:
+ 0,5 mia. kr.
Højere bundskattegrænse:
- 3,9 mia. kr.
Lavere bundskattesats:
- 2,6 mia. kr.
Højere beskæftigelsesfradrag:
- 4,5 mia. kr.
Lavere arbejdsmarkedsbidrag:
- 4,6 mia. kr.
Kilde: http://www.skm.dk/publikationer/udgivelser/6633/6637/

Den er fra 23 juni 2008
Prøv at placere den dato på denne graf.
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Finance-dowjones-chart1.jpg
som er taget herfra.
http://da.wikipedia.org/wiki/Finanskrisen_2007-2009
Uden at være det store økonomiske geni, så kunne man vel godt få den tanke at tiden er lidt en anden og tallene derfor ikke ville blive helt de samme hvis man havde lavet modellen idag.
Men det ved du sikkert mere om end jeg, så det er derfor jeg spørger. Du ved - skepsis er sundt. Men når du kommer med dine gode argumenter så forsvinder den måske😉

Jeg har bestemt ikke læst det hele, men opfatter det mest som et bestillingsarbejde for at legitimere skattelettelser i toppen.
Mere konkret, så taler de om de LANGSIGTEDE virkninger, hvor de går ud fra at en lavere topskat mv. vil betyde at fx unge uddanner sig mere, at topskatteydere vil arbejde mere osv. Det er der meget delte meninger om, meningsmåler har vist noget andet, nemlig at det ville gå nogenlunde lige op mellem dem der vil arbejde mere, uændret eller mindre, men her har regeringen hele tiden hævdet, at med tiden ville folk arbejde mere med lavere skatter.
På kort sigt er jeg ikke i tvivl om, at en skattelettelse til de lavest lønnede stort set ville gå til forbrug, mens den til de højtlønnede i høj grad vil gå til pensionsindbetalinger, opsparing mv., så lettelser i bunden fx under den aktuelle krise ville sætte mere gang i økonomien.
Det der betyder noget når man laver beregninger over effekten af det ene eller det andet er jo altid de forudsætninger man lægger ind i modellen, og jeg har ingen mulighed for (men heller ingen tiltro til) at kontrollere de forudsætninger, de har brugt.
Hvem ved, navnet STØV-modellen er måske velvalgt!

Jeg tror ikke en pind på det. Den laveste arbejdsløshed i USA i 1900-tallet var i 1944, hvor den ramte 1,2 %. Sjovt nok var topskatten det år også den højeste i 1900-tallet, nemlig hele 94 %.

Jamen, så er vi jo enige.
Jeg tror dog, at 1944 er et så specielt år, verdenskrig, kæmpe udgifter, rustningsindustri der skal køre, mændene soldater, kvinderne på arbejde i et inden da uset omfang, at det ikke kan bruges som sammenligningsgrundlag med andre år, det var sikkert også derfor topskatten var så høj.
Men når det er sagt, jeg har selv betalt over 50% af min samlede løn i skat i masser af år, kender masser der også har betalt topskat (73% da den var højest) jeg har aldrig hørt en eneste af dem sige at de ikke ville arbejde mere pga. skatten!

- de skal tage pengene fra de fattige, for dem er der flest af.

Hvem vil også have tykt hår?

At sige, man skal ikke betale skat af de første 100.000-Kr man tjener, det ville hjælpe alle lige meget.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Ja, men 1950'erne var faktisk det årti, hvor arbejdsløsheden var lavest, hvis det skal opgøres i årti, og der var topskatten 84 % i 1950 og 91 % i resten af årtiet.

Stadigvæk i USA, går jeg ud fra, jeg mener midten af tresserne var tiden med den laveste arbejdsløshed i Dk.
På den tid havde vi så i øvrigt et mærkeligt system (det var før kildeskatten blev indført) hvor den betalte skat var fradragsberettiget det følgende år, så folk det ene år betalte 80-90% i skat, og næste år næsten ingenting

Den danske konkurrenceevne er i bund, så for at kunne have de bedste betingelser for virksomhederne, skal topskatten fjernes.

Det er da ikke de "rige" der bruger pengene, de gemmer dem, eller bruger dem til at investere, nej væk med bundskatten, de fattige har ikke en skid forstand på at spare, de bruger straks pengene, på ondsvage ting, som skaber arbejdspladser.
Hvis du giver en milionær 10.000-Kr, så sætter fjolset dem ind, på en pensionsopsparing.
Hvis du giver en fattig 10.000-Kr, så farer han/hun ud og køber noget, hun/han har ønsket sig, også kører maskinen igen, pengene skal skifte hænder, hvis pengene ligger stille, så er de intet værd, så kunne de lige så godt havde været små blanke sten eller peppernøder, faktiskt bliver pengene mindre værd jo længre de ligger stille.
Dengang jeg var dreng, der kunne jeg tjene 50-Kr om ugen ved at køre med aviser, i dag skal en der kører med de samme aviser mindst havde 500-Kr for det samme, det vil sige sig at på 40år er pengene blivet 10 gange så lidt værd, havde jeg sat 100-Kr ind på en bankbog dengang i 1969, så var de ikke blevet til 1.000-Kr i dag.
Hvis man køber en bil til 250.000-Kr, så er den forældet og mere eller mindre rustet væk efter 10år, altså er værdien af de 250.000-Kr på 10år blevet til 0-Kr, køber man et hus til 250.000-Kr, så stiger huset i værdi, på 10år kan værdien godt blive fordoblet til 500.000-Kr, hvor er det fornuftige i det, mange huse er forældet efter 40/50år, og burdte rives ned, dem der har et hus som har fordoblet dets værdi, de er så dumme at belåne huset, og bruge pengene på en bil der forsvinder efter 10år, men de mangler lige at betale bilen gennem lånet i huset, lånet løber over 30år, så 20år efter at bilen er væk der skal de stadigt betale på den, prøv at regne bilens pris ud?, med Feks., 10% i rente, forstil jer samtidligt at lånet er afdragsfrit i alle 30år, 10% i rente er lige 25.000-Kr om året, og det skal man lige betale i 30år, det får jeg til sådanne Ca 750.000-Kr, 750.000-Kr i renter pluds de 250.000-Kr man lånte, det er lige 1-milion-Kr der skal betales for en bil til 250.000-Kr, hvem har lige de sidste 750.000-Kr?, hvor er de henne?.
Renterene kan man trække fra i skat?, ja den er god, nogen skal jo betale til samfundet, hvem gør så det, det gør dem der ikke kan trække noget fra i skat, de fattige, så det er altså de fattige der betale for at de rige kan fise rundt i store og dyre biler, og for at der er et sygehus når de rige får en blodprop, fordi at aktiemarkedet ryger på røven.
Nej væk med bundskatten, lad de rige betale for de ydelser de får, det er forkert at de rige skal køre med som en ikke betalene snylter, der kun tænker på at gemme til de dårlige tider, for man kan lægge så meget tilside at man får dårlige tider, det var jo det der udløste "krisen", pengene var væk, der var ingen der kunne købe noget, de rige havde sat hele skittet i aktier, men de fik så "kærligheden" at føle, for deres penge var virkeligt væk, også kunne man starte forfra på en frisk, men det ser ud til at ingen har lært noget, så vent bare, krisen kommer igen, og næste gang der slår den hårt, der kommer det til at koste meneskeliv.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Siden 1960 er arbejdstiden i Danmark faldet med ca. 30 pct. Faldet i arbejdstiden skal ses på baggrund af velstandsfremgang (man ønsker mere fritid, når velstanden øges), og at marginalskatten på arbejde er høj (fritid er attraktivt, når marginalskatten er høj).
De vil sænke marginalskatten, men siger samtidig, at velstandsfremgang (= lavere skat) giver mere fritid.
Det er CEPOS, der er kommet med denne betragtning. Deres ensporede holdninger om mindre skat, mindre stat, osv. viser sandheden i det gamle kinesiske visdomsord, som lyder: "Når manden har lært hammer, ser han alle problemer som søm".

hvad der betinger og skaber økonomisk vækst, bærer præg af en eller anden marxistisk tænkning.
De rige er dem der driver økonomien og giver arbejdspladser til de "Fattige" lønslaver
Sådan har det altid været.