lidt for gode venner?!?

Hmm jeg må sige, at jeg er lidt bekymret. Andre siger jeg ikke burde være, men noget går mig meget på og jeg kan slet ikke klare det mere.
Jeg er 20 og mig og min kæreste har været sammen i 2 år, han har denne bedste veninde som han har haft i 7år nu. De hænger ud sammen ret ofte og han fortælle hende simpelthen alt, mere end han fortæller mig tror jeg.
Jeg var ok med det i starten, men hun er ligesom en del af hans familie, altså hun boede hos os her for et stykke tid siden fordi hun var blevet smidt ud af hjemmet og skulle finde et sted at bo, fint nok. men han gøre alt for hende, hun fik abort for 1år siden, der gik han med hende også.
Ja som i hører han gøre alt for hende, hun kan nogle gange ringe sent om aftenen/natten hvis der er noget galt, hun hjælper også ham meget.
Jeg er vildt bekymret over at de er sååå gode venner, kan man det uden at man har noget kørende, de går også i biffen og ud og spiser sammen, til tider. Det her går mig på, jeg har skændtes med ham om det, han siger jeg ikke skal få ham til at vælge, for hun er en vigtig del af hans liv!
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, personligt så synes jeg at de er lidt for gode venner, og jeg vil simpelthen AF med hende, hvordan får jeg hende væk fra VORES liv. Eller det lyder måske lidt groft, men hvordan får jeg hende bare til at holde sig lidt væk måske, og at de ikke er så meget sammen?
HELP.... hilsen Carolina

Der findes ikke mange eksempler på at mænd og piger har hinanden som bedste venner uden at de også er kærester, men de eksisterer.
Du kan spørge dig selv - hvis hun havde været en mand, ville deres forhold så være okay? Hvis dit svar er ja - så skal du som det næste spørge dig selv - Har de på nogen måde et forhold som er præget af at de er mand og pige?
Har du set nogle tegn på, at de iøvrigt dyrker hinanden på en måde som hører til kæreste livet?
Har hun givet udtryk for, at hun vil være kæreste med ham?
Hvis du kan svare nej til alle disse spørgsmål, så er der sikkert ingen grund til bekymring. Når det er sagt, så er det klart at du er utryg over den pågældende situation.
Hvis du giver din kæreste et ultimatum med ikke at se hende, så risikerer du, ligesom hvis det var mandlige venner, at han vælger den forkerte.
Man kan så sige, at hvis han virkelig elsker dig, så vælger han nok dig, men om han elsker dig kan kun du vurdere.
Har I prøvet stille og roligt - uden at skændes at tale om dette. Har du fortalt ham om de bekymringer du gør dig, og hvilke følelser de skaber hos dig, at han går i byen med en veninde?
Summa summarum, hvis han elsker dig burde han forstå dine følelser og respektere disse. Mit bud er, at du ikke skal tvinge ham til ikke at se veninden, men han bør være voksen nok til at respektere dine følelser og måske se hende mindre og/eller kun sammen med dig. Kan han ikke det, så er det måske ikke jer to, for så er han ikke klar til den binding der indgår i det at have et forhold.
Held og lykke med det!
Knus Sleipner

Du skal ikke få ham til at vælge, for så vil han måske beskylde dig for at have ødelagt det hele. De lyder til at være gode venner der er der for hinanden, som den anden også spørger, har der været tegn på at de er mere end det?
Kan godt forstå det går dig på, men du må tage emnet op med ham igen, bare stille og roligt.
Bare snak med ham og sig hun ikke helt skal væk men at han skal tage hensyn til, at du er bekymret. Måske skal du også stole på ham, stole på der ikke er sket noget. Ved du noget om de har været sammen før i lærte hinanden at kende, hun har været der 7år du har været der 2år?
Tænk at du har tænkt på det i 2år, slip den tanke løs hvis du kan, hvis ikke ja snak med ham under alle omstændigheder.
Held og lykke.. Knus mims

Hvad skulle han med dig hvis han har en kæreste i forvejen ?

Hold da kæft noget at sige til pigen!!!
Der der skrev det her, hm snak med ham og sig det går dig på og at du bare ikke vil have hun skal hænge så meget på ham! BASTA
m.v.h bella ciao

Jeg mener bare DU er hans KÆRESTE, HUN er hans VEN.
Kan du ikke osse bare være hendes ven.

Min bedste ven er en mand, han er gift og har børn. Vi har altid været bedste venner og har været det i ca. 21 år nu – kan sove sammen gå ud og spise og biffen og jeg kan snakke med ham om alt og jeg mener alt.
Vi vil aldrig ødelægge vores venskab med sex. Dermed sagt – at den frihed vi har overfor hinanden kan blive ødelagt hvis vi har sex og det er vores venskab for dyrebart til.
I dag er jeg også blevet gift og vi er alle fire gode venner, men min ven og jeg har stadigvæk noget særligt.
Hvis jeg ringer og har brug for hjælp – kommer ham med det samme og omvendt, Vi er der altid for hinanden.
Sådan et venskab er mere vær end guld – og jeg håber aldrig at min mand vil bede mig vælge.
Så dermed sagt kæreste/mand er en ting og venskab en anden

Hvad med at snakke med HENDE om det? Eller find dig en lige så god ven så kan han måske se hvor træls det er.

en beslutning igennem her.
Jeg tror heller ikke på en løsning, hvor man ber sin kæreste om at la være med at se en bestemt person. Det vil ikke gøre jer mere tætte. Det vil ikke gi jer den bestemte kemi som de to har sammen.
Men de to har tydeligvis heller ikke den type kemi som dig og ham har sammen, for det er jer der er kæresterne.
Jeg tror ikke på man kan tvinge kærlighed eller beordre den på plads.
Hvis jeg havde så tæt en ven, og min kæreste blev jaloux over det og bad mig om ikke at se den person, så tror jeg ikke jeg ville gå med til det. Det ville være en enorm krænkelse af mit personlige valg i livet, jeg vælger selv hvad der betyder noget for mig.
Hvis du som kæreste er usikker eller jaloux, så tror jeg ikke du vil blive mindre usikker af at tvinge en adskillelse igennem, mellem ham og hans ven.
For det er dig der har problemet. Så det er i virkeligheden inde i dig "problemet" skal løses. Så du vil gerne føle dig sikker på ham - føler du dig kun sikker hvis han ikke føler noget for andre? Men du har ham jo, lissom han har dig. Men han har også sig selv, lissom du også har dig selv.
Det er så velkendt et problem at man vil ha at ens kæreste skal garantere tryghed og lykke for een. Sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen, det mener jeg ihvertfald ikke den gør.
Jeg har det personligt sådan, at jeg ønsker for min kæreste det der gør ham lykkelig, lissom jeg ved at han også bare ønsker at jeg skal være lykkelig. Det vil sige, at om vi er kærester eller ej, så ved vi at vi elsker hinanden og ønsker hinanden en masse godt, men vi kan ikke gi hinanden det hele. Vi kan ikke opfylde hinandens totale menneskelige, følelsesmæssige, spirituelle og lign. behov. Vi kan ikke ekskludere resten af verden.
Forestil dig hvad der ville ske for din kæreste hvis han ikke havde hende som ven mere. Så vigtig som hun er for ham og så tætte som de er på hinanden. De har noget så vigtigt at gi hinanden. Forestil dig at han ikke havde hende mere, at han nu skulle vælge det fra. Ville han ikke blive anderledes eller mere ulykkelig eller...
Jeg mener, det er ikke altid man selv kan forudse hvad der skulle være en god forandring. Måske ville det netop være katastrofalt for ham ikke at skulle ha kontakt.
Ej, jo mere jeg tænker på det... jeg tror virkelig du skal være varsom med hvad du har gang i.
Jeg tror du skal snakke med nogen om din angst for at blive forladt, din jalousi, og det at din kæreste rummer kærlighed i sig til mere en eet menneske... hvorfor gør det dig egentlig usikker? Ku du i virkeligheden rigtig godt selv tænke dig at ha sådan en ven? Hvem har du at dele noget med andre end ham?
Eller sidder du bare derhjemme og venter på ham? Loyalt og tålmodigt og afskåret fra andre glæder?