Lillesøster uden grænser

Jeg har et noget svært problem. Jeg er efterhånden 21 år og er den ældste i en søskendeflok på 3. Min ældste lillesøster og jeg er helt velfungerende; vi er på uddannelse, er socialt velfungerende og respekterer vores forældre. Dette var også gældende, da vi var teenagere.
Den sidste i rækken er dog vores direkte modsætning; hun er ikke på nogen uddannelse, hvilket får vores noget bekymrede forældre til at forsøge at få hende til at bestemme sig. Derudover har hun åbenbart et meget lavt selvværd, som får hende til at gøre alt muligt, som hun tror, får hende til at fremstå som en normal teenager (hun er nu 16 år).
I nat blev jeg så ringet op af min søsters veninde, som var til fest sammen med hende. Veninden var enormt bekymret, fordi min søster hele aften havde kysset heftigt med en på 18, og nu (klokken 3-4 om natten) havde de låst sig inde på et værelse, hvorfra man kunne høre "meget ulækre lyde" og lyde fra bælter. Jeg blev enormt skuffet over at høre, at min søster kunne finde på at kaste sig i grams hos en, hun ikke har kendt mere end en aften. Da jeg befandt mig 70 km fra stedet, kunne jeg ikke gøre andet, end at snakke med veninden og hjælpe hende med at få lillesøster ud. Derudover var jeg ved at ringe til min svoger, der unægteligt ville være klar til at troppe op og fortælle de to, at så var det på tide at komme hjem.
Dette skete også. Begge kom ud med tøjet i uorden.
Nu sidder jeg med problemet, at hvis jeg fortæller vores forældre det, så vil de straffe hende, hvilket sikkert vil ende ud i, at hun hader dem mere og finder større grund til at søge tilflugt hos sådanne bekendtskaber. Siger jeg det ikke, så fortsætter hun unægteligt i samme spor...
Er der nogen teenageeksperter derude, der kan hjælpe med en mirakelkur...

Men hvem kender din søster bedre end du gør? Jeg ville, som søster, tage en ganske alvorlig snak med hende og ikke forsøge at opdrage på hende, men stille hende spørgsmål, som får hende til selv at tænke sig om.
Hendes manglende selvværd kan jo meget vel skyldes de større søstres veltilpassethed. Kan du ikke hjælpe/guide hende til at finde ud af, hvad hun vil uddannelsesmæssigt? Hvis hun allerede er droslet ud af skolen, skal hun måske "sparkes" tilbage dertil.
Den bedste måde for en teenager at få noget selvtillid er at overkomme nogle udfordringer, måske hun er lidt rigelig "lillesøster".

det er slet ikke dit bord, og kommer ikke dig ved, der bliver kørt grænser af... Og blander du dig på den kvajede måde ved a indvige jeres forældre vil du ikke have hendes fortrolighed. Kan på en måde lidt forstå dig, du de storesøster og vil altid være det, men du burde oz være gammel nok til a vide a den periode som teenage årene er, ER grænsesøgende. Hun lyder efter min mening ikke til a være en usund pige, men du bekymre dig ( forstålig nok ) for "meget", du må og bliver nod til a prøve a lukke øjnene. Og snak med hende som veninde og ik storesøster hvis du kan, ellers må du tie, men bland dog jeres forældre udenom, det for latterligt. kærlig hilsen Trina

hvorfor blander du dig i andres liv ??? hvad ville du sige til at din søster blandede sig i dit liv??
Mon ikke du skulle se at få dig et liv ved siden af din uddannelse, skolegang og uddannelse er ikke alt her i livet, måske vil din lillesøster blot ikke det samme som sine frelste storesøstre, og hvis dine forældre straffer hende, er de dummere end loven tillader, hun er gammel nok til at bruge sig selv og sin krop som hun vil, straf vil kun avle trods og til syvende og sidst kan din lillesøster hente hjælp hos kommunen til at flytte hjemmefra, men dine forældre skal så stadig forsørge hende.

lige min mening

at du føler bekymring for din lillesøster. Men du kan sku ikke gøre så meget andet end at snakke med hende og via det se om du kan få hende på bedre tanker. Hvis hun virkelig vil det hun har gang i så ka du ikke gøre så meget ved det. Jeg tror du opnår mere ved at være hendes fortrolige end at stikke hende til jeres forældre. Hvis hun oplever at hun kan stole på dig så vil du også få mere af vide hvis hun kommer ud i noget skidt. Hvis hun derimod oplever at du ikke er til at stole på ja så holder hun nok alt i fremtiden for sig selv.

De fleste herinde er fordærvet..intet moral og har lort til halsen.
Tror det vil være forsøg værd , at overtale hende til at tag på ferie, således at hun kommer lidt væk fra daglidagen...kan være hun kommer på andre tanker derefter.

Helt ærligt.... Hun er 16. Hvor langt er det lige du regner med at hun skulle være med sin uddannelse? Jeg kan godt forstå at I alle mener at hun skal have en uddannelse, men det er nok lidt tidligt at opgive hende. Nu er der jo forskel på folk og jeg ved ikke hvor langt hun er i sit liv. Da jeg var 16 var jeg kun lige ved at være færdig med 9 klasse og jeg tog 1 år fri fordi jeg havde nogle personlige problemer der skulle falde på plads før jeg kunne klare en videre uddannelse.
Og ganske rigtigt, så kom jeg igennem ungdomsuddannselse og er nu ved at uddanne mig videre. Men det år jeg tog til mig selv, var et af de år jeg har haft aller bedst af. Snak hellere med hende om hvad hun går og tumler med i sit liv og hvad hun går og drømmer om. Som storesøster skal du give hende et frirum hvor hun ikke bebrejdes og nedgøres, men et sted hvor hun kan søge råd og støtte.

Hvor lang tid har hun "pjattet" siden I er så utålmodige....?
Hvad angår fyren i rummet. Ja når man er ung skal man jo prøve nogle grænser af også seksuelle. Hvad lavede du selv da du var 16?
Hun er da over den seksuelle lavalder og en fyr der er 2 år ældre er da ingenting. Den med ulækre lyde kunne jeg ikke lade være med at grine af. Hvad er ulækre lyde? Den veninde lyder da godt nok noget barnlig og uskyldig, hvis det er sådan hun beskriver den slags. Det er nok ik det smarteste for hende at gøre til en fest og der skal nok tages en lille snak med hende om hvorfor hun gjorde det (ik belærende!!!) og om hun er sat ordentligt ind i de risici der medfølger den slags aktiviteter. Jeg tænker både på sygdomme (som mange vidst er overrasket over kan overføres ved andet en samleje), graviditet, samt at hun kan ende i en situation som hun ikke kan kontrollere. Hvis man først er frisk på lidt af hvert med en fyr man ikke kender i et lukket værelse, så kan hun ende med at blive tvunget til mere end hun vil. Det kan selvfølgelig lige så godt ske med en fyr hun kender godt, men det er alligevel noget hun skal overveje.
Sidst men ikke mindst, er det jo det sørgelige fakta at man får et dårligt ry med den slags opførsel. Det er ikke fair og efter min mening noget pjat, men hun skal være sikker på at hun har det godt nok med hendes handlinger til at kunne klare de udtalelser der vil følge sådan en aften.
Hvis hun gør det fordi hun har det dårlig med sig selv eller som en slags oprør, så er den selvfølgelig gal og så skal der bruges meget tid på at hjælpe hende. Så er det værste nok at få hende til at føle sig endnu mere dum end hun allerede sikkert gør. Der er det bedste nok bare at støtte hende, elske hende og give hende en masse succesoplevelser.
Med en storesøster der føler sig så meget bedre end hende og som åbenbart aldrig har gjort nogle dumme ting som teenager (eller bare har glemt hvordan det er) så kan jeg godt forstå at hun har det svært.
Du elsker hende helt bestemt, men lad være med at være så "hvorfor kan du ikke være lige som os". Hun skal selv have lov til at finde sin vej i livet og bare fordi den ender med at være anderledes end jeres, så behøves den ikke at være dårligere.
Jeg håber ud laver et indlæg mere herinde, da jeg gerne ville høre mere om hvorfor I er så frustrede overfor hende.

... lære af livet.

Du skriver “jeg er helt velfungerende; vi er på uddannelse, er socialt velfungerende og respekterer vores forældre. Dette var også gældende, da vi var teenagere”.
Hertil kan jeg sige En normal teenager skal lave noget dumt, en teenager skal forsøge at provokere og i jagten på sin egen vej falde på halen indimellem.
Du fortsætter med ” Derudover har hun åbenbart et meget lavt selvværd, som får hende til at gøre alt muligt, som hun tror, får hende til at fremstå som en normal teenager (hun er nu 16 år)”. Nej det er helt normalt at en sund teenager bryder med forældrenes normer og regler. En teenager vil være speciel enten via sit udsende, opførelse eller sproget.... der skal laves et oprør før eller siden, det har intet med lavt selvværd at gøre.
Du skriver også ” "meget ulækre lyde" …. Er det lyden af sex, kærtegn og begær der er ulækker?
Du skriver lige efter ”Jeg blev enormt skuffet over at høre, at min søster kunne finde på at kaste sig i grams hos en, hun ikke har kendt mere end en aften”. Hellere nu end som gift kvinde….
Du kontaktede di svoger som tog af sted og fik enden hjem… helt ærlig er det hele familien der er efter hende?
Har I slet ikke forståelsen for at være en teenager? Jeg kan fortælle af hvis en teenager bliver forhindret i dette oprør vil oprøret komme senere fx. som 30-årige... og så er det jeg beder jer om at overveje hvornår dette oprør er mest hensigtsmæssigt?
Jeg kan godt forstå at du er bekymret for din søster nu, hvor hun har droppet skolen, men lad hende lave det hun helst selv vil i et år eller to, så skal hun nok få lyst til at studere. I vil heller ikke få noget ud af at tvinge hende nu, hendes karakter vil alligevel være ubrugelige med tvang. Det er med stor fordel at hun venter et par år.

Min bekymring er ligger faktisk hos dig.. Det virker som om, at du altid har gjort det sikre og fornuftige som der blev forventet af dig. Du er nu i en alder af 21 år meget i tvivl om du skal sladder til dine forældre for atter at vise dem at du er nok så fornuftig... drop det og spring ud i livet som din søster.. vis at du også tør være modsat.. eller bare dig selv med egne holdninger, meninger og erfaringer.
Held og lykke

Jeg har heldigvis ingen søstre, hverken ældre eller yngre. Jeg er således den ældste pige i min familie, og jeg er meget taknemmelig for at jeg hverken har ældre perfekte søstre at leve op til, eller er blevet en sådan.
Blandt veninder og i svigerfamilien har jeg set det uvikle sig til et problem, når ældre piger i familien sætter standarden for de yngre.
Du skriver at din søster har lavt selvværd og oven i købet i en tone, som om det er hendes egen skyld. Men, jeg kan f.... godt forstå hun har det dårligt med sig selv, hvis hun skal leve op til TO perfekte ældre søstre og måske endda også nogle lidt fordømmende og puritanske forældre.
Hun er 16 år gammel. Det er i forvejen en alder hvor piger ofte har det svært. Der er store forventninger til deres opførsel, deres akademiske udfoldelser/planer og ikke mindst deres ydre.
Jeg synes det lyder som om i er en meget "pæn" familie. Altså en af den slags familier, hvor man ikke kan tillade sig at bryde glansbilledet, have problemer eller have svært ved at finde sin vej i livet. Det virker heller ikke som om i er villige til at give hende lidt tid til at finde sin egen vej i livet på hendes betingelser.
Det er hårdt at leve op til, særligt hvis hun i forvejen føler sig forkert. Hun har to ældre søstre som åbenbart har gjort det hele rigtigt og sandsynligvis føler hun, at hendes far og mor er meget mere stolte af og holder mere af jer to, end af hende.
Uden at vide hvordan jeres familie fungerer, så får jeg det indtryk, at i er en meget "korrekt" og "ordentlig" familie som gør alt efter reglerne.
I stiller jo nogle kæmpekrav om, at hun skal igang med en uddannelse (altså have en færdig køreplan for fremtiden), at hun ikke må gøre fejl og du bliver ligefrem "utrolig skuffet" over hende, fordi hun laver ting med en fyr til en fest, på en måde som du ikke ville have gjort. Jeg synes det er problematisk hvis i er vokset op med så puritansk en indstilling, at jeres lillesøster mødes med fordømmelse, snarere end forståelse og åbenhed, hvis hun begår sådan en "fejl".
Nej, jeg synes ikke det er smart at hun drikker sig fuld og låser sig inde med en fyr hun kun har kendt en aften. Men har du tænkt på, at hun måske føler sig som så stor en taber i forhold til sin perfekte familie, at hun måske er bange og usikker indeni og føler at hun må gøre sådan noget, for at være "noget"?
Har du tænkt på at jeres familiedynamik kan drive hende ud i sådan nogle handlinger, fordi i ikke kan accpetere at hun er anderledes og har behov for andre ting end i havde/har forventninger om???
Og har du nogensinde tænkt på, at man ikke skal forbinde evt. sex med "ulækre lyde" og stor fordømmelse overfor en 16-årig? Igen, jeg synes ikke det er smart. Men du får det til at lyde som om kys og evt. sex er noget frytelig skamfuldt og ulækkert noget, som man kun bør dyrke for nedrullede gardiner i mørket, og når man er gift. det er dybt urealistisk at forvente at din søster aldrig nogensinde kysser eller prøver noget af, før den dag hun finder den "eneste ene" og jeg synes godt nok det er at overreagere, når du så groft fordømmer hende og bliver "skuffet", pga. sådan noget.
Fordømmelse og høje krav fra familien skaber utrolig meget usikkerhed, ikke mindst hos en teenage-pige som i forvejen oplever kæmpekrav fra omverdenen. Familien bliver ikke det sted man går hen med sine tvivl og spørgsmål, fordi man er bange for at skuffe og blive fordømt. Familien bliver i stedet en spændetrøje af ydmygelse og undertrykkelse, som hun risikerer helt at vende ryggen til fordel for noget endnu mere usundt.
Vil du/i ikke hellere have, at lillesøster søger råd og trøst hos jer, fremfor at komme rigtig galt afsted, pga. den fordømmelse hun forventer at møde derhjemme???
Var det måske en ide at lette lidt på alle de store krav og forventninger, samt fordømmelsen, og lade pigen være den hun er, også selvom det ikke lige var hvad i havde planlagt for hende?
Er det ikke bedre at skabe en stemning hvor hun aldrig skal være bange for at komme hjem, søge råd eller trøst, af frygt for at skuffe og blive fordømt???

Jeg synes ikke du kan tillade dig at blive "enormt skuffet" over at din lillesøster kan finde på at kysse med en to år ældre fyr og så oveni købet "kun" efter en aftens bekendtskab. Du har ikke ret til at dømme hende og i øvrigt er det meget normalt at teenagere f.eks. eksperimenterer med at kysse og kramme, også uden at have været sammen i månedsvis.
Igen mener jeg det er et skråplan hvis hun ligefrem dyrker sex med ham, men måske skal i som familie forsøge at støtte op om hende og anerkende at hun er en anden person end jer, og så forsøge at give hende et miljø hvor hun både kan være usikker, lave fejl og søge trøst, uden at føle at hele verden hader hende.
Vi lever ikke tilbage i 1950´erne. Verden er langt mere kompliceret for en teenager end den var dengang, og som familie gør i hende ingen tjeneste ved at opføre jer som i gør nu.

Lydene... tja... det var veninden, der kaldte dem det, og da jeg jo ikke var der, kunne jeg vel ikke gøre andet end at bruge hendes ord.
Skuffet er stadig ordet, jeg ville bruge. Jeg troede faktisk, at hun havde en stærkere følelse for det hele, end tilfældet var. Ja, jeg ved, at dette er noget, teenagere gør nærmest hver weekend. Jeg lever jo ikke i en drømmeverden, hvor man går i seng kl 21 med et stort glas mælk i hånden. Jeg har svært ved at forklare det... jeg mente/mener faktisk, at det var under hendes værdighed at gøre sådan noget...
Og så kommer svogeren! Jeg ringede IKKE til min svoger (så han kom selvsagt ikke). Jeg OVERVEJEDE at gøre det (jeg mener også, at der står "var ved at" i mit første indlæg?). En, der kunne køre hende hjem eller hjælpe hende, hvis der nu skete noget i det rum, som hun ikke helt var med på... (jeg ville ikke være i stand til at få fat i andre på det tidspunkt af døgnet). Eller hvis hun faktisk ville hjem (hvilket senere på natten blev aktuelt). De klarede det selv, og jeg snakkede endda i telefon med min søster, og forklarede hende, at jeg simpelthen bare var bekymret.
Det er tilladt at gøre oprør - naturligvis! Men når jeg bliver kontaktet af en bekymret veninde, der er bange på min (døddrukne) søsters vegne, skulle jeg så bare have svaret: "Bare rolig! Hun får måske lidt goneré, men det går nok over igen... du tager bare lige en øl til, skruger op for musikken og lader være med at lytte ved døren, okay?" ?? Er det det, folk forventer, en storesøster skal gøre? Skulle jeg have givet veninden en lang skideballe, fordi hun kunne finde på at blande sig i min søsters oprør? I så fald er jeg noget rystet over, at jeg kunne ramme så meget ved siden af...!
Oprør er der nok af i hende. Et eksempel kunne være; jeg spørger neutralt om uddannelse/fremtidsudsigter generelt: "Så du vil gerne starte på [navn på hendes ønskeskole] til januar?", så begynder hun straks at råbe og skrige af mig om, at jeg ikke forstår hende, og at hun ikke vil på gymnasiet. Så efterhånden har jeg opgivet det.
Og så til din bekymring om mig... Lad endelig være, for måske lever jeg i "lykkelig uvidenhed om mit mangel på oprør og liv", men jeg lever i det mindste lykkeligt, og for mig er det vigtigere end de normer, som folk stiller til teenageoprør og normalt liv...
Jeg er netop mig selv og har handlet derefter - så hvis jeg skal ynkes for at være mig selv, så må det være sådan!

Mine forældre stoler på hende, fordi de har oplevet, at de kunne stole på de to andre. Så mine tanker omkring, om de skal vide det eller ej, er ikke ud fra et frelst synspunkt om, at min søster synderen (nej vel) skal udstilles. Ej heller er det et spørgsmål om min forpligtigelse overfor mine forældre; jeg lever mit egent liv. Det handler om, de ved, hvad de har med at gøre. At de ikke tror, at deres yngste datter sidder og drikker cola med veninderne, når hun i virkeligheden er fuld og er låst inde på et værelse med en fyr...
Fortjener de ikke at vide det? Eller fortjener de netop at vide det?

Jeg husker udemærket de 5 år tilbage, til da jeg selv var på hendes alder. Jeg har oplevet mange veninder, der har gjort, som hun gjorde den nat, og desværre har jeg også oplevet en masse ulykkelige veninder, der enten fortrød eller ønskede, at det i det mindste var sket lidt senere. Hun er i grunden er god pige, men jeg tror absolut ikke, at hun tænker hverken på sundhed, ry, hvad mænd forventer/kan finde på eller for den sags skyld på sin venindes virkelige mening med at kontakte en lidt ældre.
Veninden nåede ikke at tage det i opløbet. Søsters mund var fyldt med drengetunge hele aften, så at pludselig stå i en situation, som er langt fra den normal hun lever med, har nok været skræmmende...! Bagefter var søster naturligvis sur eller måske pinligt berørt...
Som søster føler jeg måske ikke, at jeg er bedre end hende... blot, at den tid er forbi i mit liv, og at jeg nu måske bør hjælpe hende uden om de største fælder... Jeg har dummet mit i min tid ingen tvivl om det, men det har ikke været i en grad, hvor omverdenen har følt, at man er nødt til at få hjælp ude fra.
Frustrationen ligger vel i, at man kan mærke, at hun er endt i noget, som hun enten ikke vil eller kan fortælle os om. At hun ikke stoler nok på os til, at hun kan fortælle det til de søstre, som hun ellers altid har kunnet snakke med.
Det opbygger om ikke bekymring så forestillinger, så denne episode var blot noget, som toppede det hele. At man pludselig sidder og tænker: "Er dette noget af det, som hun ikke kan/vil fortælle? Eller er dette bare en lille del af noget værre"...

I det store hele har du ramt meget godt, hvordan vores familie er... korrekt, puritansk ved jeg ikke helt med og fordømmende er vist kun til en lille grad... derudover.
Ja, jeg ved, at det må være svært at være den sidste (som dog altid har været forældrenes favorit), og måske skulle jeg skamme mig over, ikke at være en, som mine forældre ville være mindre stolte af, men det kan ikke ændres som det står nu.
Som søstre har vi to andre altid været hos hende. Snakket med hende, spurgt ind til osv. men på det sidste har hun lukket af for os. Hun ville ikke fysisk lukke os ind på værelset, eller også vil hun intet fortælle... Hun ved, at vi ikke fordømmer hende, men at vi måske vil spørge ind til, hvad hun selv ser det som det rigtige... (ja det er en hårfin grænse... men at give hende andre input end forældrene og veninderne giver)...
At jeg bliver skuffet hører egentlig sammen med, at jeg så hende som værende som os andre. At hun er lige så god som os, når alt kommer til alt. Men skuffelsen eksisterer kun i den forstand, hvis der virkelig var sex. Det ville jeg være skuffet over. Lidt kys og kram har aldrig skadet nogen (alvorligt), og at gå ud og prøve sådan noget er også et stort skridt for en teenagepige... men det er skridtet videre, der bekymrer mig...
Min families væremåde er der vel ikke så meget at gøre ved på dette tidspunkt. Vi er, som vi endnu engang er. Og da det ikke er noget nyt, så ved hun vel netop også, hvad vi tænker og agerer udefter. Men ikke for familiens "ære" eller noget i den stil. Vi gør det jo for at passe på hinanden. Fordi vi jo faktisk elsker hinanden.

Tja... måske var det forkert, hvis jeg søgte nogen, der ville sige "nøøøj hvor var du bare dygtig lige der!"... for opsange og skideballer er der i hvert fald mere end nok af...
Jeg ved ikke, om man skal begynde at tvinge en teenager... Det handler vel om at få en søster, der forstår sig lidt mere på sig selv og sin egen moral, ud på den anden side af denne årrække...

måske vil det hjælpe at du ikke var så skide fornuftig. Det er det din søster har behov for. Jeg er enig i at du har noget her i livet du ikke har oplevet endnu, idet du altid har gået den rette og kedelig vej.

hej Lorinda....
først vil jeg sige at det er godt at du er bekymret for din lillesøster og veninden har også helt hlart været bekymret og stolede på at du ville hjælpe - som du også så flot gjorde
jeg tror det skal blive imellem din søster og dig som jeres hemmelighed.... din søster har sikkert lært noget af det det skal du ikke fortvivle.... jeg tror at hun respektere dig mere ved at kan holde på jeres hemmelighed og vil måske også komme til dig hvis hun har noget at fortælle.....
nu har jeg en lillebror som jeg har mange hemmeligheder med og jeg er glad for at vi har et meget tæt forhold og det tror jeg ikke vi ville have hvis vi fortalte alt til vores forældre.....
knus mgade

Jeg kan godt forstå at du gerne vil hjælpe hende uden om nogle af faldgrubberne, men problemet er at man faktisk selv skal lave de fejltagelser. Ellers lærer hun det jo aldrig selv.
Du snakker om kys og kram i et af dine andre indlæg. Er der ikke mange ting ind i mellem kys og at have sex? Hvordan ville du have det hvis hun havde lavet nogle af de andre ting? Er det også forkert?
Jeg ved godt at du handler ud af kærlighed, men du skriver i et af dine andre indlæg at hun lukker dig ude fysisk. Det er nok ret naturligt og du kan ikke gøre meget andet end at være tålmodig og altid være der hvis hun pludseligt vil åbne op. At spørge "nå vil du ind på den skole til januar" er jo lidt et pres fra din side. Hvorfor ikke spørge hvad hun drømmer om? Om hun gerne vil rejse? Om hun drømmer om at lærer et bestemt sprog? Måske ser hun sig selv som selvstændig en dag. Jeg tror hun har brug for at I bare har en normal samtale i stedet for at det skal handle om hvad hun ikke gør. Hun føler jo at ingen tager hendes parti og at hun er helt alene i verden.
Hvis du vil have hendes tillid så forsvar hende overfor resten af familien. Fortæl hende at det er okay at være bange for at tage stilling til livet og at det er en stor beslutnig.

Faktisk, så synes jeg efterhånden at hele familien har gjort det. Det generelle spørgsmål brugte jeg for at komme i gang. Andre spørgsmål har jeg brugt på samme måde, men så snart vi begynder at nå ind til, hvad der egentlig er i vejen, så reagerer hun med råb og forlader rummet. Og selvom det måske lyder hårdt, så er jeg lidt træt af at skulle råbes af, hver gang jeg er hjemme hos familien prøver at finde ud af, hvad hun går og ønsker sig...
Hun ved ikke, hvad hun vil og anser et hvert spørgsmål om fremtiden som et angreb på hende. Selvom man forsøger at være rolig, så går hun i baglås og så ender som altid... hun vil end ikke lytte, selv hvis man siger noget i stil med, at hun skal nok bare have et års tid, og det var da godt, at hun havde fundet en skole, hun vil starte på...
Selv min mor, som forsvarer hende på alle punkter, bliver råbt af...

virklig det her et seriøs indlæg og ikke en gang fjoller....
Har DU nogensinde tænkt på hvor meget pres du ligger på din søster, hun er 16 og du er 21 der er altså noget af et spring mellem jer.
Hun er teenager med stort T og hun har lyst til at more sig... så lad hende dog... Hun skal begå sine egne dumheder før hun bliver voksen og du er ikke hendes mor.. selvom du lyder som det.
16 år og ingen uddannelse????
Går hun ikke i skole endnu eller er lige blevet færdig, giv hende en chance i stedet for at presse og presse på og det behøver ikke nødvendigvis at komme ud gennem munden det hele.. Dit kropssprog siger meget alt for meget...

Hun er 16 år og derfor er det helt okay at hun har et sexliv (lovmæssigt). At din søster ikke ligner dig og din søster i personlighed betyder ikke at hun ikke er en god pige. Hvis hun har problemer med sine forældre er måske fordi dine forældre (ligesom dig selv) forventer at hun gør som hendes to søstre har gjort. Hvis du nu prøver at lære hende at kende kan det være at du vil kunne hjælpe hende og støtte hende, men accepter hende som hun er. Og skulle hun alligevel være ude i noget møg så vil du aldrig nogen sinde kunne nå ind til hende hvis du ikke accepterer hende!
Hun har ikke brug for at hendes storesøster vender hende ryggen og sladrer til forældrene, det eneste du får ud af det er at hun trækker sig længere væk fra dig. Lad hende få lov til at være teenager. Det er ikke sikkert at du som 16 årig havde one-night-stands og eksperimenterede med sex, men det betyder ikke at det er forkert at din søster gør det! Det er faktisk meget normalt!
Det er meget muligt at jeg ikke har forstået alvoren, men så må du lige forklare dig lidt bedre, for det du skriver i dit indlæg gør ikke mig bekymret.

hvis der kom ulækre lyde

man skal blande sig helt ærlig hun er 16 år og hvad laver unge mennesker de hygger sig hvad hun gør det så det jo mere hun blir spændt jo mere vil hun stridte imod tror nok hun finder ud af hvad hun vil ikke ondt ment men tror du skal holde det for dig selv det hendes veninde har ringet og sagt for der kommer intet godt ud af det husk nu hun er tenager og jeg syns tit jeg høre at unge på 15 20 års alderen sidder da ikke der hjemme gjorde du.... hvis jeg skal sige min mening syns jeg ikke hendes veninde skulle have sagt noget...

"At jeg bliver skuffet hører egentlig sammen med, at jeg så hende som værende som os andre. At hun er lige så god som os, når alt kommer til alt."
Det var dog en forfærdelig formulering - at hun, trods alt, er "lige så god som jer". Selvfølgelig er hun det - hvad er det for en tankegang at måle sine kære på den måde? Jeg kan dæleme godt forstå, hun har brug for at prøve nogle grænser af, når hun vejes og måles og, med lidt god vilje, er af samme "kvalitet" som jer.
"Men skuffelsen eksisterer kun i den forstand, hvis der virkelig var sex. Det ville jeg være skuffet over. Lidt kys og kram har aldrig skadet nogen (alvorligt), og at gå ud og prøve sådan noget er også et stort skridt for en teenagepige... men det er skridtet videre, der bekymrer mig..."
Helt ærligt. At en 16-årig har et onenightstand er altså ikke noget, der rydder avisforsiderne. Det sker hele tiden, og det er da i hvert fald ikke noget, du kan være bekendt at blive skuffet over - det involverer ikke dig, vedkommer ikke dig og skal da slet ikke vurderes af dig. Det må være ganske forfærdeligt for en oprørsk teenagepige, at hun ikke kan "te sig" til en fest uden sin ældre søsters vidende og efterfølgende fordømmelse - "søster er ikke vred, søster er skuffet". Ærligt talt kan jeg sagtens forestille mig, at trangen til at overskride grænser noget så eftertrykkeligt kun forstærkes af din indblanding. Det må give et ekstra sug i maven på hende at vide, at du og den øvrige familie ville forarges grundigt, hvis I vidste besked om, hvad hun foretog sig.
Hvis du ønsker, at hun skal ende som stenkastende autonom med hyppigt skiftende adresse, skal du bare fortsætte som nu. Hun vil nyde at tænke på din forfærdelse.
Jeg er noget målløs over, at så ung en kvinde som du allerede har udviklet så puritanske og stive normer. Måske burde du selv feste igennem ved lejlighed?

åbenbart er ligeglad hvordan dine kære opføre sig behøver alle andre jo ikke være det.
16 år= barn = vent med sex
De værdier du beskriver og opfordre til er jo luder værdier ...

Det der er vigtigt for unge mennesker er at have en at snakke med omkring sine problemmer, en de har tillid til.
Der er så meget man skal leve op til nu om dage, og det kan godt være frusterne.
Mange unge mennesker har dårlig selværd, og søger tilflugt ved forskellige ting for at glemme problemerne. de glemmer at stoppe op før det er for sent.
Jeg synes du skal vinde hendes tillid uden at misbruge den, og skole osv. kommer nok igennem tides løb. lad hende først komme over de problemer hun nu skulle have.
Ting tager tid.
Knus Christine