2tilføjet af

Løftet om Guds beskyttelse

Der hersker ingen tvivl om at Jehova er i stand til at beskytte sine tjenere. Han kaldes "Gud den Almægtige" - et udtryk der viser at han besidder en uovervindelig magt. (1 Mosebog 17:1) Man kan lige så lidt hindre Gud i at bruge sin magt, som man kan standse tidevandet. Når han nu er i stand til at gøre hvad som helst han ønsker, vil nogle måske spørge: 'Ønsker Jehova at bruge sin magt til at beskytte sit folk?'
Svaret er ja! Jehova forsikrer os om at han vil beskytte sit folk. "Gud er for os en tilflugt og styrke, en hjælp som i trængsler er let at finde," siger Salme 46:1. Da Gud "ikke kan lyve", kan vi have fuld tillid til at han vil holde sit løfte og beskytte sit folk. (Titus 1:2) Lad os se på nogle af de malende billeder Jehova bruger for at beskrive sin beskyttende omsorg.
Jehova er en hyrde, og "vi er hans folk og hans græsgangs hjord". (Salme 23:1; 100:3) Det er ikke mange dyr der er så hjælpeløse som tamfår. På Bibelens tid krævede det mod af hyrden at beskytte sine får, ikke alene mod tyve, men også mod løver, ulve og bjørne. (1 Samuel 17:34-35; Johannes 10:12-13) Undertiden måtte han desuden vise nænsomhed for at beskytte fårene. Når et får læmmede langt fra fårefolden, ville en omsorgsfuld hyrde passe på det mens det var hjælpeløst, og derefter tage det forsvarsløse lam op og bære det hen i folden.
Når Jehova sammenligner sig selv med en hyrde, er det en forsikring om at det er hans inderlige ønske at beskytte os. (Ezekiel 34:11-16) Tænk på hvordan Jehova beskrives i Esajas 40:11: "Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sine arme vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem." Hvordan kommer det lille lam op i hyrdens "favn" - folden i hans yderklædning? Det kan være at lammet kommer hen til hyrden og måske endda skubber til hans ben. Men det er hyrden der må bøje sig ned, tage lammet op og nænsomt bringe det i sikkerhed i sin favn. Et meget smukt billede på hvor villig vor store Hyrde er til at skærme og beskytte os!
Der er knyttet en betingelse til Guds løfte om beskyttelse - det er kun dem der kommer nær til ham, der bliver beskyttet. I Ordsprogene 18:10 siges der: "Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes." På Bibelens tid blev der af og til bygget tårne i ørkenen der skulle tjene som tilflugtssteder. Men den der var i fare, måtte selv løbe hen til tårnet for at komme i sikkerhed. Noget lignende gælder når man skal søge tilflugt i Guds navn. Det er ikke nok blot at gentage Guds navn; navnet er ikke en trylleformular. Nej, vi må lære ham der bærer dette navn, at kende, stole på ham og leve i overensstemmelse med hans retfærdige normer. Jehova har kærligt forsikret os om at han vil være et beskyttende tårn for os hvis vi vender os til ham i tro.
Hav en god dag.
Bibelen online -> http://watchtower.org/bible/
tilføjet af

Hold nu kæft...

med dit evindelige Jehovapræk
tilføjet af

Hvornår er en AFGUD som jehova.........................

...............blevet så stærk, at den kan passe på nogen overhovedet, med mindre min Teori om, at Jehova Muligvis er en af Satans Medhjælpere, og muligvis hans nr. 1 mand.
Og så er det NU vi skal passe på, Ikke også at lade os forlede til Satans armé, Jehovas Vidner!

En hilsen fra:
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.