Mange tak

For den opbakning og støtte som jeg fik fra jer, efter en grim og nedværdigende oplevelse. Jeg har været hos lægen og fået en henvisning til en psykolog, som vil hjælpe mig med at komme igennem overgrebet.
Speciel en tak til dig Mia. Jeg var ikke kommet så langt uden dig.
Med kærlig hilsn Anne.

Hvad er der da sket, det lyder jo alvoligt ?

Hej igen.
Det var dejligt at læse at du er ved at skaffe dig selv noget hjælp.
Jeg gik tilbage i debatterne og så at du havde skrevet et svar til mig, hvor du spurgte hvordan man snakker med et andet menneske om oplevelsen. Jeg er utrolig ked af at jeg ikke fik svaret på det. Jeg må have glemt at sætte hak i at få mail hvis nogen svarer på mit indlæg. Øv øv øv.
Dejligt at Mia har været der til at vende tingene med dig.
Hos psykologen vil jeg opfordre dig til at fortælle så meget som muligt, også hvis du føler skam. Sådan havde jeg det (det er vist ret almindeligt), men efter at have fortalt om oplevelsen fik jeg fat i, at jeg var ok.
Ligegyldigt hvordan du har opført dig, så er der intet, INTET, der retfærdiggør en voldtægt!
Jeg havde svært ved at tilgive mig selv min naivitet, som gjorde, at jeg fulgte med manden. I en periode var jeg lukket og mistroisk overfor mænd, men efter at have fået hjælp kom jeg frem til at jeg er glad for min basale tro på det positive i andre mennesker, og at de vil mig godt. Der er jo heldigvis mange flere rare mennesker derude end det modsatte. Jeg ved godt at du slet ikke er der endnu, men det er ment som et lille lys i mørket. Du får det bedre.
Når du har snakket med psykologen vil jeg foreslå at du fortæller din bedste ven om besøget hos psykologen og om hvad du fortalte derhenne.
Og derefter vil jeg foreslå dig at snakke med din næstbedste ven på samme måde og blive ved med at fortælle så detaljeret som du kan holde ud, men kun til dem du har tillid til vil have omsorg for dig.
Held og lykke med det. (Og nu har jeg sat hak i feltet om at jeg vil have besked når noge svarer på mit indlæg, så denne gang svarer jeg hvis du skriver svar i denne tråd...)
Knus fra P&C

jeg synes stadig det er meget svært at tale om. men det at jeg kunne skrive sammen med en, har gjort en stor forskel. jeg er også mistroisk overfor mænd og kan ikke engang klare et kram fra min egen far. Han forstår det godt, men jeg kan se at han er smadder ked af det.

Det var dejligt, at folk her har støttet dig, det glæder mig meget. Men også meget, at du kommer tilbage her for at sige tak! Held og lykke fremover.

Ja, det er svært at tale om, men det hjælper. Det er en god måde du har startet på, ved at skrive om det, det er lidt lettere, fordi afstanden er større. Og det er i orden.
Jeg håber at du vil være tålmodig med dig selv, lad være med at forcere. Dine grænser er blevet krænket og du har brug for at håndhæve dine grænser, så det er godt at du ikke fortæller din historie til højre og venstre, at du ikke deler knus ud til højre og venstre osv. Men mærker godt efter hvornår det er i orden.
Selvfølgelig er det svært for dine omgivelser, at du er anderledes end du plejer, men jeg er sikker på at din far forstår, selv om han er ked af det. Du skal have dig selv i fokus. Du må tage dig af dig selv og tro på, at de andre har et bagland som kan hjælpe dem med de problemer som opstår i kølvandet på din oplevelse.
Jeg fik lavet et kunstgreb, så jeg fik kategoriseret voldtægtsmanden på en måde, så han var anderledes end de fleste i min omgangskreds, så jeg kunne have en rimelig kontakt med de fleste af mine mandlige venner. Det er ikke nogen varig løsning, men det gjorde at jeg kunne have kontakt med mænd også i den første tid efter. Jeg ved ikke om det er en ide du kan bruge, finde noget i hans udseende, som adskiller ham fra de fleste mænd? Som sagt er det ikke en varig løsning, men det gav mig lidt ånderum, selv om det selvfølgelig var en illusion. Man kan jo ikke slutte at alle folk med mellemrum mellem fortænderne er farlige, men på den anden side kan man jo heller ikke sige at alle mænd er det, så på den måde fik jeg gjort hverdagen lettere at håndtere.
Held og lykke med terapien! Mærk efter om du vil fortælle når der er nyt. Jeg vil i hvert fald gerne høre mere.
Knus fra P&C

Det er lidt det samme Mia har skrevet til mig, jeg er ikke kommet så langt, men langt nok til at jeg valgt at rejse mig op, som hun skriver,og acceptere at det tar den tid, det tar, (altså mig først og i mit tempo)
Tak P&C.Jeg skal nok skrive i ny & næ

Det betyder meget. :o)