4tilføjet af

Meget tætte venskaber i Bibelen

Jeg vil her fremhæve to meget tætte venskaber i Bibelen, dels for at vise at Bibelen er tilhænger af tætte venskaber, men også for at illustrere en pointe ved Bibelens forhold til homoseksualitet: det er kun selve den homoseksuelle akt der kritiseres i Bibelen - bortset fra sex-delen (som der ikke er antydning af i beskrivelsen) er der nemlig tale om homoseksuelle forhold i disse venskaber.
Det er væsentligt at forstå, fordi det fortæller os at Bibelens syn på homoseksualitet ikke handler om en seksuel orientering, men udelukkende om selve den seksuelle handling. Nå, I kan jo selv læse....

--------------------------------- Ruth & No'omi ---------------------------------
"Da sagde No'omi: »Nu vender din svigerinde tilbage til sit folk og sin gud. Følg du med din svigerinde!« v16 Men Ruth svarede: »Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud. v17 Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!« v18 Da No'omi så, at hun var fast besluttet på at følge hende, opgav hun at overtale hende, v19 og så fulgtes de ad til Betlehem." Ruth 1: 15-18
Her ser vi et af Bibelens meget tætte venskaber omtalt. Ruth var så glad for No'omi, at hun hellere ville være sammen med hende end sin familie. Hun ville bo med hende, dele Gud og venner med hende og begraves med hende. Tanken er slående, at dette venskab egentligt svarer til idealet for et ægteskabeligt forhold i tæthed (altså, bortset fra at der ikke er antydning af noget seksuelt i beskrivelsen).
----------------------------------- David & Jonatan -----------------------------------
Hele to bøger i GT beskriver det tætte forhold mellem David og Jonatan. Her vil jeg blot nævne enkelte passager:
"Da samtalen mellem David og Saul var forbi, tog Saul samme dag David til sig og gav ham ikke lov til at vende tilbage til sin fars hus. v2 Jonatan følte sig tæt knyttet til David, og han elskede ham lige så højt som sig selv; v3 han sluttede pagt med David, fordi han elskede ham som sig selv. v4 Jonatan tog den kappe af, han havde på, og gav den til David sammen med sin dragt, ja, selv sit sværd, sin bue og sit bælte." 1 Sam 18:1-4
Her er venskabet så tæt, at de ligefrem slutter en pagt omkring venskabet. Som tegn på pagten tager Jonatan sit tøj af og giver det til David (formentligt så David med tøj og sværd kunne mindes Jonatan når han var i krig - eller måske havde Jonatan ganske enkelt bedre militær udrustning end David, så han på den måde kunne forbedre Davids overlevelseschancer på de utallige "urias-missioner"). Igen ligner det noget vi kender fra ægteskabet - og især fra ægteskaber, hvor den ene ofte er væk på "farlige" missioner i længere tid. Ligesom med Ruth og No'omi vælger David og Jonatan at flytte sammen (vers 1).
"Jonatan svarede sin far Saul: »Hvorfor skal han lide døden? Hvad har han gjort?« v33 Da kastede Saul sit spyd mod ham for at dræbe ham, og så forstod Jonatan, at hans far var besluttet på at slå David ihjel. v34 Han rejste sig fra bordet i glødende vrede, og han spiste intet på nymånefestens anden dag, fordi han var bedrøvet over, at hans far bragte skam over David.
v35 Næste morgen gik Jonatan sammen med en lille dreng ud i marken som aftalt med David. v36 Han sagde til drengen: »Løb hen og find de pile, jeg skyder.« Da drengen var løbet, skød han en pil forbi ham, v37 og da drengen nåede derhen, hvor den pil, Jonatan havde skudt, skulle være, råbte Jonatan efter ham: »Pilen ligger lidt længere fremme.« v38 Og Jonatan råbte efter ham: »Skynd dig! Bliv ikke dér!« Så samlede Jonatans dreng pilen op og kom tilbage til sin herre. v39 Drengen vidste ingenting. Det var kun Jonatan og David, der kendte sammenhængen. v40 Jonatan gav så sine våben til drengen, der var med ham, og sagde til ham: »Gå ind til byen med dem.«
v41 Da drengen var gået, rejste David sig bag ved stenen. Han kastede sig tre gange til jorden for Jonatan, og så kyssede de hinanden og græd sammen. v42 Jonatan sagde til David: »Gå med fred! Om det, vi har tilsvoret hinanden i Herrens navn, gælder det, at Herren i evighed er vidne mellem os to og mellem dine og mine efterkommere.« (21,1) Så gik David sin vej, og Jonatan vendte tilbage til byen." 1 Sam 20:32-21:1
Her ser vi hvordan kongen kommer imellem deres venskab. Så de sørger for at blive alene, hvorefter de kysser hinanden og græder sammen over at de må skilles. For Jonatan er der her reelt tale om at vælge David fremfor sin familie. Mange kommentatorer ser dette venskab som homoseksuelt, men det må understreges at der ikke er egentlige seksuelle antydninger i det. Men igen minder venskabet på mange måder om det ideelle ægteskab. Dette understreges ved Davids ord efter Jonatans død:
"Ak, heltene er faldet i kampen,
Jonatan ligger dræbt på dine høje!
v26 Jeg sørger over dig, Jonatan, min broder,
jeg holdt inderligt af dig.
Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders." 2 Sam 1:25-26
tilføjet af

Jonathan var kongesøn og David var fårehyrde

men Jehova havde besluttet at David skulle arve tronen efter Kong Saul.
Alligevel reddede Jonathan ved flere lejligheder Davids liv, når Saul forsøgte at slå David ihjel.
Der er ikke noget at sige til at de to blev nære venner.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Disciplen Jesus elskede

I Johannes Evangeliet beskrives det, at også Jesus havde en specielt tæt ven blandt disciplene. Sjovt nok er det kun Johannes Evangeliet der kommer med denne oplysning, medens de synoptiske evangelier uvist af hvilken årsag ikke medtager den. Igen er der naturligvis ikke antydning af noget seksuelt i beskrivelsen, men venskabets tæthed står udenfor diskussion:
"En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus." Joh 13:23
Efter fodvaskning sad Jesus til bords med disciplene. Naturligvis sad den elskede discipel ved siden af ham, ja, går vi til originalteksten var han faktisk endnu tættere på:
For det første sad han ikke - han lå (anakeimai) ved siden af Jesus. Og ved siden af er heller ikke helt korrekt: han lå faktisk ved hans bryst (kolpos, som helt præcist betyder foran kroppen mellem armene): http://www.studylight.org/isb/bible.cgi?query=john+13%3A23§ion=0&it=kjv&ot=bhs&nt=na&Enter=Perform+Search
Igen ved korsfæstelsen omtales denne elskede discipel:
"Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« v27 Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig." Joh 19:26-27
Den elskede discipel skulle altså tage sig af Jesu mor, på samme måde som Jesus normalt ville have gjort. Igen, efter Jesu opstandelse omtales denne discipel som Jesus elskede:
"Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. v2 Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.«" Joh 20:1-2
Efter opstandelsen dukker Jesus pludseligt op inde ved bredden, medens disciplene fisker. Det er den elskede discipel som genkender Jesus (tilsyneladende ikke på udseendet, men på væremåden):
" Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: »Det er Herren.« Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig – han var ellers nøgen – og sprang ud i vandet." Joh 21:7
Sidste gang vi ser den elskede discipel omtalt er det et særligt mystisk skær over dialogen:
"Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elskede, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig? v21 Da nu Peter så ham, sagde han til Jesus: »Herre, hvad så med ham?« v22 Jesus sagde til Peter: »Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!« v23 Da kom det forlydende ud blandt brødrene, at den discipel ikke skulle dø. Men Jesus havde ikke sagt, at han ikke skulle dø, men: Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig?" Joh 21:20-23
Der er ingen tvivl om, at de to forstod hinanden på en helt speciel måde. Han navngives aldrig, men traditionelt antager man at den elskede discipel er Johannes. Men interessant er det, at der var en af disciplene Jesus elskede på en helt særlig måde.... (og nej, jeg foreslår ikke at de havde sex sammen).
tilføjet af

Jesus elskede alle sine disciple

men Johannes havde nogle meget tiltalene egenskaber som Jesus satte stor pris på, blandt andet kærlighed. Det var også derfor Jesus bad Johannes tage sig af hans mor, inden Jesus blev slået ihjel. Man får et indtryk af Johannes' kærlighed og omsorg for menigheden, når man læser hans breve.
Med venlig hilsen, ftg
tilføjet af

Johannes skriver meget om kærlighed

Så du har ret i, at det er let at forstå, hvorfor det lige var ham der står omtalt som disciplen Jesus elskede. Og jeg må holde fast i, at det er sådan det formuleres i Johannes egne skrivelser!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.