Min søn vil ikke hjem til sin mor

Jeg har en søn på næsten 5, som er hos mig hver anden weekend. Hjemme hos os bor vi min kone og hendes to store børn fra tidligere, vores fælles datter på 2 og så mig. Det er altid dejligt når han kommer, vi glæder os altid, og han er et stort smil når han bliver hentet i børnehaven. Men problemet kommer så om søndagen, når hans mor kommer for at hente ham. Han vil ikke med hende hjem, han vil blive hos os. Han begynder at græde, og i søndags spurgte han mig med tårerne trillende ned af kinderne om han ikke nok måtte blive. Man kan høre at det kommer fra hjertet, og det går lige i hjertet.
Hvad skal jeg gøre for at jeg kan aflevere en glad dreng til sin mor?
Sidst prøvede jeg at forberede han en halv time før han blev hentet, men det resulterede bare i en halv time med gråd.
Forslag modtages med kyshånd, da jeg er dybt fortvivlet.
På forhånd tak
En bekymret far

Din søn har haft en week-end hos jer med megen opmærksomhed , måske blevet en del forkælet. Han vil ikke hjem for han er i centrum hos jer ( da han kun er der hver 14 dag.
Kunne du ikke køre ham hjem til hans mor og så tage en snak med ham på vejen.
Du og din søn har vel også brug for lidt tid sammen alene.
Løsningen kunne måske også være at du afleverede ham i børnehaven om mandagen.
Jeg er overbevist om, at din søn har det godt ved sin mor, men det kan være svært at overskue ændringer hele tiden når man er 5 år.

S og SF dæmoniseringen af mænd. Prøver alene at få sine sønner at hade mænd generelt

Jeg mener "nimbussen" giver et virkelig godt råd.

Det gør min søsters søn også, når han skal hjem fra sin far.
Når hun så afleverer ham i børnehaven og han ved at han skal hentes af faren, græder han og vil blive hos sin mor.
Det kan være svært for de små poder, at skulle omstille sig hele tiden, imellem mor og far.
Jeg tror ikke du skal tale med ham om det, en halv time inden moren kommer og henter ham.
Det gør ham bare mere forvirret og fastholder ham i, at hvis han græder giver du efter.
Børn er rigtig gode til at græde hjerteskærende, når der er noget der skal opnås.
Når der er andre børn hos dig, kan det også meget vel være jalousi der gør, at han ikke vil hjem.
Men jeg ved at min søster og hendes eksmand, hurtigt får overstået hentning og bringning, inden drengen kammer helt over.
Så får han hurtigt noget andet og tænke på, og bryder ikke i gråd.
Ofte er det de voksne der forværrer det, ved at trække i langdrag.

Du tænker dig da godt om. [l]

Især når man skal være kastebold. De voksne er dåmme!!!

Den lille dreng er ked af det, og du mener løsningen er at overstå afleveringen hurtigt, så han får noget andet at tænke på?
Du skriver videre, at børn er gode til at græde hjertesskærende nå de vil opnå noget....Mener du hermed, at drengens gråd er skuespil og skal ignoreres?

Jeg synes dit forslag er den værste løsning, man overhovedet kan forestille sig. Ved at ignorere drengen og ikke at tage hans tristhed alvorligt lærer han, at det er forkert at være ked af det. Det sender et signal om, at han skal undertrykke sin tristhed og ikke må vise følelser.
Uanset hvad der er årsagen til gråden, er det tværtimod vigtigt at tage drengen alvorligt. Det betyder ikke, at han skal blive hos sin far, men drengen er ked af det, og det skal da tages alvorligt.
Hvad end der er årsagen - jalousi, omstilling til noget nyt, bevidstheden om at der går endnu 14 dage før han ser sin far og Co. eller noget helt andet er ikke til at vide. Drengen har garanteret selv svært ved at sætte ord på.
Jeg synes forslaget om, at forsøge at faderen kører drengen hjem, eller at aflevering sker i børnehaven, lyder som nogle gode løsningsforslag. De er i hvertilfald værd at prøve. Det kan give drengen lidt "nedtrapning" sammen med faderen, og det kan være at drengen får ro til at begynde at sætte ord på, hvad han føler. Lidt ligesom når bønr begynder at forælle om hele dagens oplevelser ved sengetid - fordi det er der, roen falder.
Samtidig kan det være en god ide at tale med drengen om, at han er ked af det. At tale med ham om, at det er helt normalt at savne sin far, papmor og søskende - at de også savner ham, når drengen er hos sin mor. At tale med ham om, at savn ikke er dårligt fordi det jo betyder, at man elsker, og bliver elsket.
Jeg tror det kan hjælpe drengen at tale om det - ikke tale det synder og sammen, men anerkende, at drengen bliver ked af det, og lære ham at det ikke er farligt eller forbudt at være ked af det.
Det er min erfaring, at børns tristhed bliver nemmer for dem at håndtere og hurtigere forsvinder, når deres følelser anerkendes - også selvom de voksne ikke forstår, og børnene ikke kan forklare 🙂[s]

okay to mugligheder, enten er den hel gal med moren, eller også savner han sig far, prøv g lad ham være hjemme hos dig et godt stykke tid, like en uge eller længere og lave spejele ting til ham, det vil hjælpe lidt på det, men han vil stadig savne hans far.
du ku prøve at lave en aftale med moren om tid.
hilsen 16 årige yasser

Du må finde ud af om det er fordi han simpelthen er gladere når han er hos sin far end når han er hos sin mor. Eller om det skyldes noget andet.
Vil han hellere være hos sin far, var det måske en ide at lave en aftale med moderen om at han er 50/50 hvert sted. Ønsker moderen ikke det, så skal Statsamtet nok støtte faderen, fordi sønnen jo ytrer ønske om at være mere hos faderen.
Det kunne også tænkes at jeres søn generelt opfører sig sådan når han "skifter forældre" og så skal I selfølgelig ikke reagere voldsomt på det, andet end at trøste drengen når han er ked af det. For helt enig i at hans følelser skal anerkendes.

Med hensyn til forslag om at aflevere ham hos hende, er det noget jeg har overvejet, men en time i tog og bus med en dreng der er ked af det er ikke det jeg har mest lyst til. At aflevere i børnehaven kunne være en ide, men da jeg mange dage møder på job inden børnehaven åbner bliver det lidt svært.
Jeg synes også at der er forkert at sige at han bliver kastet frem og tilbage, det er jo kun hver anden uge at han skifter. Og til information så er det ikke en ny situation, han har været delebarn siden han var 6 måneder, så han kender ikke til andet, og det er gået godt indtil for ca. et år siden hvor han begyndte at blive ked af det.
Men hans egne ord er grunden til at han ikke vil hjem til sin mor at det er fordi det er kedeligt derhjemme, de gider ikke at lege med ham, kun med hans to små søstre derhjemme. Det tolker jeg som om at han ikke får den opmærksomhed, som han har været vant til og som jeg synes at han fortjener.
Det skal også lige nævnes at det er ikke kun når han bliver hentet hjemme hos mig at han bliver ked af det, men også når hun henter ham i børnehave.
At have ham noget mere ville være helt fantastisk, men da børnehaven ligger en times transport væk, er det desværre ikke noget der kan passe ind i vores hverdag. Han har dog lige været på vinterferie hos mig i 9 dage, og der var han også ked af det da han blev hentet.
Der er en der skriver at det er ren ferie når han er hos mig. Det er rigtigt at vi som regel har fri når han er her hjemme, men hans mor har vel også fri når han er hjemme hos hende, jeg går ikke ud fra at han er alene hjemme. Nej, vi har ikke en hverdag med ham, men der skal også laves mad og vaskes tøj i weekenden, plus der er en masse andre ting der skal nås når vi har fri, så det er ikke fordi at vi sidder og leger hele tiden.

Drengen skal da trives. Så hvis det kræver at han skifter til en børnehave tættere på og bor fast hos sin far så er det vel det der skal til?
Så får faderen bopælspligten og børnepenge+børnebidrag fra moderen istedet.
Bliver problemet værre og værre så ville jeg tage sagen op med moderen, og hun vil sikkert være på tværs fordi hun så vil miste en masse penge og det vil hun sikkert sætte højere end barnets trivsel (desværre).
Men så må sagen videre til Statsamtet og her vil drengens ønsker blive hørt! Men før en sag skal rejses her skal I være sikre på at det er drenegns eget ønske at være hos faderen.
Generelt tror jeg at drenge har mere brug for en far, mens piger har mere brug for deres mor. En dreng skal jo primært spejle sig i sin far, tilsvarende med en pige i forhold til sin mor.

Hvor kedeligt når nogle tror, alt drejer sig om penge.
Mine bonus børn, blev også kede af det, når de skulle hjem.
Hvorfor er d er ingen der ved men det er desvære meget normalt,du kan nok ikke gøre andet end, at lave afskeds tiden så kort som muligt, der er jo ingen grund til, at trække pinen ud, så i må bare få det bedste ud af det og huske det drejer sig om jeres barn.

Til din oplysning.
Piger har lige så meget brug for deres far som mor.
For piger spejler jo deres verden og valg af mænd i deres far. Det er faren der er den første mand i pigens liv. Og hun vejer alle mænd op mod faren. Det er ham der viser(med sin opførsel og væremåde) hende hvordan en mand skal være(på godt som ondt)
Det er ikke uden grund at der er et ord der siger man gifter sig med sin "forælder".
Og den med at barnet skal spørges hvor det vil være. Den skal man nok lige være lidt varsom med.[:*(]
for det er dælme et stort ansvar at placere på et lille barns skuldre.
Ikke at jeg siger man skal helt lade være med at lytte til barnet.
Men hvorfor har vi en myndighedsalder, når børn skal være alene om at bestemme hvor de skal være i en utrolig ung alder.
Og børn er utrolig loyale overfor deres forældre. Det vil svare til at spænde dem op mellem to heste der slider dem op. Der vil være klokkeklare tilfælde at barnet virkelig vælger den som de vil være hos.
Men at sige de vælger vil jo også sige at de skal påtage sig ansvaret for deres forædlre. At det er barnet der skal vælge hvem der får dem. Og hvad hvis det er ud af hensyntagen til at far vil være så ensom??? Eller mor kan ikke klare sig uden mig???
Så hellere at en uvildig, egnet person eller gruppe, hjælper her.
Jeg forholder mig ikke til indlægget her. Men generelt. Det er tanker jeg fik ved at snakke med en der netop måtte vælge. Da hendes forældre ikke var modne nok selv, åbentbart. og hun valgte jo netop ud fra hvad hun dengang trode var bedst for hendes mor. Og ikke hvad hun virkelig gerne ville have gjort.

Ja det eneste jeg vil sige er at jeg har prøvet dette, men må lige indskyde er en kvinde,men har boet sammen med en vi havde også hans to børn, de vil regere på den måde, jo han har følelser den lille mand, og jo man forkæler dem mere når man kun har dem hver 14 dag, men tag ikke fejl de kan også tænke, hvis jeg nu græder kan det jo være far giver sig og jeg må blive, men der kan selvfølgelig godt være noget i vejen, men vi fik et råd at en professionel, man skal snakke med barnet forklare at man skal hjem til sin mor, men du får da lov at komme igen og man kan jo også snakke med drengen i telefonen, hvis moderen tillader det, ringe sige godnat eller bare høre hvordan er din dag gået, og husk at sige du ved vi ses snart igen, men aldrig tale dårligt om moderen imens barnet hører det, kan have en indvirkning, fik at vide at børn er meget kloge til at forstå hvad man siger, taler kun af erfaring, som du selv siger han har det godt derhjemme så der skal du jo ikke bekymre dig.

Hvad med, om din søn flytter hen til jer og bo og så er det hveranden weekend, han er ved sin mor i stedet for omvendt?
Han går jo kun i børnehave, så inden han starter i skole, kunne det da være en mulighed, så han ikke skal til og skifte skole og alting hvis han lige har fået en masse nye kammarater?
Så er han ved jer det meste af tiden og der, hvor han, tilsyneladende, helst vil være.
Kunne det ikke være en ide?

Og når så drengen har skiftet børnehave og er flyttet permanent hjem til sin far, finder han ud af, at der også er noget der hedder kedelig hverdag hos far og halvsøskende synes lige pludselig ikke, at han er så sjov at lege med, når nu han er der hver dag.
Så vræler drengen når han skal hjem fra sin mor, hvor han er blevet centrum når nu han kun er der hveranden weekend.
Skal han så til at skifte børnehave igen. ?
Eller mon forældrene nu har luret, at børn græder når de vil opnå noget her og nu og ikke er i stand til at overskue fremtidige konsekvenser. ?

Så hold dog kæft! Du ved ikke en skid om drengen græder for at opnå noget og jeg synes faderen i dette indlæg meget tydeligt har beskrevet, at drengen har grædt meget hjerteskærende, hver gang han skal hjem til mor igen.
Du antager, at fordi NOGLE børn græder for at opnå ting og sager, så ergo er det også tilfældet i denne situation.
Jeg kom med et forslag, som faderen kan vælge at bruge eller ej. Jeg synes det er forsøget værd for at se, om drengen får det bedre med at bo hos sin far i stedet for ved sin mor.
Og jeg synes det er meget upassende at begynde at klandre drengen for at ville være centrum. Det er noget du antager, men som du overhovedet ikke ved noget om. Så bland dig udenom debatten, hvis du skal lange sådan ud efter andre forældre og deres børn og pas dit eget væsen!

sikke du kan hidse dig op. Jeg kan kun konstatere at du ikke kender børns væsen særlig godt.

Det kan vi jo så også læse, at du heller ikke gør. Jeg er enig i, at børn kan græde for at opnå noget, men det blot en af måderne, hvorpå børn kan give udtryk for, at de søger opmærksomhed. Når børn bevidst søger opmærksomhed er det fordi de mangler et eller andet, fx. omsorg eller opmærksomhed. At ignorere barnets gråd fordi du mener , at de bruger gråden som et "våben" eller middel til at få deres vilje er det samme som at tilsidesætte deres følelser. Og det får da bestemt ikke problemet til at forsvinde.

udover hvad jeg oplever i børnehaven😉
Så tror jeg den bedste løsning er at han også oplever hverdag ved jer.
f.eks at du hver anden weekend har ham helt til tirsdag morgen, så han ved at der er også er en hverdag hos dig og det ikke altid er sjov og ballede😉
Tror også det giver sig som forældre meget at have ham i hverdagen (det er ihvertfald hvad min mor har givet udtryk for dengang)
Det kræver selvfølgelig at mor går med til det...