Mister mit barn/foster

Har været gravid i 12 uger nu. Har gået i al den tid og glædet mig og forberedt mig på at skulle blive mor igen. Har et barn på 8 som jeg forleden dag fortalte det til, som blev jublende glad og har talt meget om det siden. Har efterhånden fået det sagt til de fleste.
Pludselig begyndte jeg at bløde og blev derfor scannet i går. Lægen tror måske at barnet er død og jeg skal til videre undersøgelser i morgen og om en uge.
Jeg er så fortvivlet og ved slet ikke hvordan jeg skal omstille mig igen til ikke at skulle blive mor?

Til mit store barn, luftede jeg i går, at der måske alligevel ikke er noget barn. Mit store barn blev meget berørt, græd og kunne slet ikke forstå hvorfor.
Jeg bebrejder mig selv så meget for, at jeg har fået det sagt allerede til mit store barn. Det er slemt nok at jeg er ked af det, men at mit store barn skal opleve dette og blive så ked af det. Det ville jeg gerne have undgået.
Jeg føler mig meget dårligt informeret af sygehuset.
Ved nogen her, hvordan det fysisk kan komme til at forgå for mig? Syghuset vil ikke lave en udskrabning, jeg skal selv herhjemme udstøde det. Vil der komme styrtblødning? Får jeg meget ondt når det sker? Skal jeg få den store passet? Hvor lang tid kan der gå før det sker?
Nogen der har erfaring med lignende problematik som den med min store, der først får en glædelig besked og derefter den meget triste? Hvordan hjælper jeg bedst her, så det går lettest for min store?
Hilsen en meget ulykkelig mor.

Hej
Jeg har altså prøvet det samme med blødning og blev scannet hvor der var et levende foster, men det undrer mig at lægen "tror" at barnet er dødt. Det burde han da kunne se på scanningen. Det er da heller ikke rimeligt, at du ikke kan få ordentligt besked. Og selvfølig skal du ha' en udskrabning, hvis fosteret er gået til. Du skal da ikke selv udstøde - syns' det er en meget mærkelig situation.

Jeg vil give dig ret i at , det er ufattelig dårlig information hun har fået indtil videre MEN...
Med hensyn til udskrabning eller ej, så er det faktisk normalt at man ikke smider kvinden ind til en udskrabning "bare" fordi en læge tror det måske er dødt.
i de næste 7-9 dage vil du jævnligt få målt dit hcg tal, for at se om det falder , eller stiger , for at fastslå om du mister eller "bare " bløder, du vil også blive scannet igen.
de tjekker dig grundigt, da ingen jo vil risikere at lave en udskrabning på et levende foster.
Med hensyn til at selv abortere, så er det jo at foretrække for kroppen, idet den så fungerer som den skal , husk på at kroppen vil naturligt forsøge at udstøde et foster, hvis der er noget galt.
og ja det gør ondt at abortere selv. Men det går relativt hurtigt, og blødning stopper som regel også hurtigere end ved udskrabning.
en sidste ting: når sygehuset siger , at de ikke vil foretage en udskrabning mener de jo nok, at de først vil se om du i løbet af de næste dage selv aborterer, men gør du ikke det, vil du selvfølgelig få en udskrabning, ligeså snart de har fastslået at der ikke er liv.

Jeg vil dog krydse fingre for at det blot er en lille blødning uden, betydning
og ang. din datter, du ventede 12 uger med at sige noget, du kunne ikke have gjort det bedre efter min mening :-)

Tak for jeres svar på mine spørgsmål.
I dag har jeg blødt rigtig meget hele dagen. Her til eftermiddag tog det til med blødninger og mavesmerter, til sidst kom der kramper der minder lidt om veer. Måtte løbe på wc ca hver tiende minut, da blødningerne var så kraftige at jeg blødte gennem bind og tøj. Når jeg så satte mig på wcèt løb det ud af mig med blod og der kom store klumper med ud. Ved syvtiden kom der en rigtig stor klump, den var aflang og jeg syntes jeg kunne se en lille hånd, men er slet ikke sikker, den var ca 8 cm i længden. Kan det være andet end fosteret?
Lige nu bløder jeg stadig lige så kraftigt og jeg er bekymret for hvor længe jeg skal bløde og om jeg tør lægge mig til at sove. Har ikke rigtigt haft appetit til at spise særlig meget i dag og jeg har det bare rigtig skidt i kroppen. Jeg er alene hjemme med min store og har ikke nogen lige i nærheden der kan hjælpe mig. Skal jeg være meget bekymret?
Mest af alt er jeg så trist, ked af det, kan slet ikke beskrive hvordan jeg har det inden i. Hvad hvis jeg nu aldrig kan få børn igen? Min bedste barndomsveninde er gravid og hendes termin var ca tre uger efter mig. Vi har talt så meget om hvor skønt det blev at følges ad med de små nye og de kunne lege når de blev lidt større. Nu vil jeg følge hendes lille barn og konstant blive mindet om mit lille, der aldrig blev.
Nu stor tuder jeg igen, kan ikke forstå hvorfor dette skulle ske. Har passet rigtig godt på mig selv, spist sundt, fået frisk luft hver dag og virkelig været glad og spændt på at jeg skulle blive mor igen. Syntes at det her er rigtig unfair!

Åhhh jeg ved hvor rædselsfuldt det er og stadig er for dig idag, jeg håber dog, at du har det lidt bedre idag ( fysisk altså ) mentalt går der nok et stykke tid.
jeg gennemgik fuldstændig det samme som dig i maj, og jeg havde også fortalt det til alle. incl mine to børn.
jeg troede jo også bare det ville gå godt, og var jo nærmest ved at bestille ny barnevogn, og passede på mig selv som aldrig før,
så meget desto større var nedturen, da det så gik galt...
Jeg håber at du har været inde og blevet scannet, så de kan se om det hele er kommet ud,
med hensyn til det du så da du blødte meget kraftigt, så var det nok enten blommesæk / moderkage, dit foster ville nok ikke have været stort nok til du kunne se det på den måde, du skal regne med at fosteret typisk har været død et stykke tid før kroppen begynder at reagere med udstødelse.
jeg håber det hjælper lidt, for det er da en frygtelig tanke at man tror man så en hånd.. det gør det hele endnu værre ikke ?
Og så ved jeg godt at man kigger meget efter om man kan se noget imens man bløder ikke ?? man får denne dumme trang til at vide om man kan se noget, der kommer ud.
tanken om at man aldrig kan få børn igen, den er vist også meget normal, jeg har den også... men selvfølgelig kan vi det, husk på hver tredie graviditet ender i ufrivillig abort, så alle kvinder vil uværgeligt rende ind i en spontan abort på et eller andet tidspunkt, nogen før end andre.
men jeg håber at du vil komme relativt let over det, og snart få en dejlig ny graviditet
knus