Mit barn holdes hjemme fra skole
Hej.
Jeg har tidliger skrevt herind og omtalt min problematik, nemlig at mit barn (2. klasse) holdes hjemme fra skole hveranden fredag i faderens samværsuge. Derudover er der for sent fremmøde om mandagen, hvilket medfører mere eller mindre absurde situationer (såsom at faderen skal køre efter eskursionsbussen).
Mit barn har det svært, både fagligt og socialt. Vi skal bl.a. hjælpe ham med lektier i weekenden, men dette bliver heller ikke gjort hos faderen, når skoletasken overnatter weekenden over på skolen.
Vi har været til en række ekstraordinære samtaler (hvor faderen altid møder op halvvejs inde i møderne), hvor det er blevet påpeget at det ville hjælpe, hvis vores søn havde mindre fravær. Faderen er godt klar over at det ikkeodt er for smart med hygge-fri. Han har lovet bod og bedring - men det er marginale forbedringer, der sker mht. fremmøde.
Dråben faldt her i fredags - jeg møder op fredag på min søns skole, med fødselsdaginvitioner til omdeling og rollespilsudstyr. Han er selvfølgelig ikke mødt. Jeg kan ikke kommer igennem til faderen, han svarer simpelthen ikke. Men jeg får dog en sms (da jeg er landet på job)om at vores søn er med på messe. Han har, vanen tro, ikke meldt det til skolen.
Jeg ser snart ingen anden udvej end at søge samværet ændret. Hvis han ikke kan få vores dreng i skole, kan han ikke have ham. Taberen er bare vores søn, som får mindre tid med sin far. Jeg er helt ødelagt og meget, meget vred. Jeg er i affekt, for jeg kan simpelthen ikke kapere at detteher har stået på i årevis. Oveni kan jeg ikke komme i kontakt med hverken ham eller mit barn for at fortælle at fødselsdagen er udskudt (det var absolut sidste chance for min dreng at omdele invitationer med rimeligt varsel i fredags).
Det fylder så meget, jeg kan ikke koncentrere mig om noget, får ikke lavet noget - modarbejdelsen fortsætter på 6. år, og det kunne køre så godt.
Hvordan i alverden løser man sådan en situation.
Tak fordi I gad at læse med.
Jeg har tidliger skrevt herind og omtalt min problematik, nemlig at mit barn (2. klasse) holdes hjemme fra skole hveranden fredag i faderens samværsuge. Derudover er der for sent fremmøde om mandagen, hvilket medfører mere eller mindre absurde situationer (såsom at faderen skal køre efter eskursionsbussen).
Mit barn har det svært, både fagligt og socialt. Vi skal bl.a. hjælpe ham med lektier i weekenden, men dette bliver heller ikke gjort hos faderen, når skoletasken overnatter weekenden over på skolen.
Vi har været til en række ekstraordinære samtaler (hvor faderen altid møder op halvvejs inde i møderne), hvor det er blevet påpeget at det ville hjælpe, hvis vores søn havde mindre fravær. Faderen er godt klar over at det ikkeodt er for smart med hygge-fri. Han har lovet bod og bedring - men det er marginale forbedringer, der sker mht. fremmøde.
Dråben faldt her i fredags - jeg møder op fredag på min søns skole, med fødselsdaginvitioner til omdeling og rollespilsudstyr. Han er selvfølgelig ikke mødt. Jeg kan ikke kommer igennem til faderen, han svarer simpelthen ikke. Men jeg får dog en sms (da jeg er landet på job)om at vores søn er med på messe. Han har, vanen tro, ikke meldt det til skolen.
Jeg ser snart ingen anden udvej end at søge samværet ændret. Hvis han ikke kan få vores dreng i skole, kan han ikke have ham. Taberen er bare vores søn, som får mindre tid med sin far. Jeg er helt ødelagt og meget, meget vred. Jeg er i affekt, for jeg kan simpelthen ikke kapere at detteher har stået på i årevis. Oveni kan jeg ikke komme i kontakt med hverken ham eller mit barn for at fortælle at fødselsdagen er udskudt (det var absolut sidste chance for min dreng at omdele invitationer med rimeligt varsel i fredags).
Det fylder så meget, jeg kan ikke koncentrere mig om noget, får ikke lavet noget - modarbejdelsen fortsætter på 6. år, og det kunne køre så godt.
Hvordan i alverden løser man sådan en situation.
Tak fordi I gad at læse med.