11tilføjet af

Fråds kan financiere skattelettelser

Jeg nævnte igår kort, at det offentlige kan spare milliarder ved at benytte opensource software, samt ved at satse på energibesparelser i den offentlige sektor. I dag vil jeg konkretisere, hvilke skattelettelser sådanne tiltag kan financiere. Ligesom igår er der tale om besparelser, som ikke direkte rammer brugerne af den offentlige sektor på nogen måde.
En rapport udarbejdet af Rockwoolfonden viser, at det offentlige kan spare ca 4 milliarder om året, ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Heraf spares ca. 1 milliard på elregningen, medens 3 milliarder spares på varmeregningen http://www.rockwool.dk/sw108561.asp
For at realisere besparelserne, kræves investeringer på 34 milliarder kroner, så det er ikke noget man får fra i morgen. I praksis bør man naturligvis gennemføre de mest rentable besparelser først og så benytte dem til at financiere de betydelige investeringer. På den måde vil man om 10-15 år kunne give skattelettelser på 4 milliarder kroner, så det gælder jo om at få det planlagt nu.
En anden rapport viser, at det offentlige kan spare 3.7 milliarder om året, ved at skifte microsoft office ud med openoffice og XP/Vista ud med linux, ligesom windowsserverne med fordel kan skiftes ud med Apache-servere/linuxservere http://ing.dk/artikel/44420 Microsoft er naturligvis dybt uenige, men det er jo naturligt når de rammes på pengepungen, men det kan vi skatteydere jo være ligeglade med - vi er ikke sat i verden for at holde liv i Microsoft.
På sigt er der altså mulighed for "gratis" skattelettelser på næsten 8 milliarder kroner - de kunne eksempelvis benyttes til at give hver af de 4 millioner skatteydere en årlig skattelettelse på 2000 kroner om året via en forhøjelse af det skattefri bundfradrag på 6000 kroner. Altså skattelettelser som også gavner dem på bunden af samfundet, ligesom de serviceforbedringer jeg foreslog igår også gavnede alle samfundsgrupperne http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=70&posting=1372810
Jeg vil senere vise, hvordan man kan fjerne top- og mellem-skatten uden at det rammer de svage i samfundet vha strategisk kloge skatteomlægninger. Det vil på sigt medføre at folk arbejder mere og dermed financierer den "ældrebyrde" (forfærdeligt ord) der venter i fremtiden, uden at vi skal ud i massive forringelser af den offentlige sektor. Denne del kan dog ikke gennemføres uden at det kan "mærkes", men den kan gennemføres så de vellønnede selv betaler "gildet".
tilføjet af

Glimrende ide...

at spare på energien og bruge open source software mm. Selv om staten skulle udstede obligationer alene til af finansiere en omlægning, så er det jo bare med at komme i gang, da vi skal have nedsat co2-udslippet.
Mht. Open Source så er ideen skidegod, men praksis halter noget. Jeg bruger openOffice og det sucker - det er ikke lisså godt som word/excel, men fyldt med irriterende småfejl. Apache og den slags er et bedre valg, fordi det er teknisk mindede mennesker som er indstillet på at pille, som skal sidde med det, og det virker da i det mindste.

Glad for at du heller ikke bryder dig om ordet ældrebyrde. Der er tale om en demografisk forskydning og man kunne lisså godt sige det er de unge/yngre som er byrden, fordi de ikke er nok til at fylde hullerne.
Det med mellemskat/topskat vil jeg se, før jeg tror det. Jeg betaler topskat for første gang i år, og kan se hvor det rykker 'den forkerte vej', men hvis man ikke skal plukke singler som mig med høj indtægt, hvor skal pengene så komme fra? Jeg har udelukkende intentioner om at fyre endnu mere af på champagne og anden luksus, helst i udlandet, hvis jeg fik flere penge mellem hænderne, og da jeg har ca. 20K om måneden i lommepenge selv efter topskat, så kan jeg sgu helt ærligt ikke rigtig se, hvad jeg mangler.
tilføjet af

Jo men

vi skal jo stadig punge ud med 34 mia?
Hvordan hænger det sammen?
Desuden bør der kigges på hvordan kommuner/staten forvalter pengene.
Hvorfor køber de altid det dyreste?
tilføjet af

Kan du ikke undersøge..

hvordan vi får virksomhederne til at betale skat? Lige nu sagde en skattemand til mig forleden, så kommer 90% af indtægterne fra lønmodtagerne. Det tror da fanden. Skatteloven er jo fuld af huller for kreative direktører og med det samme man har aktiviteter i flere lande, så er det et stort tag selv bord.
Cocacola m.m. betaler jo ikke skat i dk, der har enhedslisten en pointe. Og hvis man har sit eget selskab, så behøver man kun betale 25% i skat. Min ene direktør (min 'chef') har lige gjort det. Tricket er simpelt. Han får udbetalt sin løn som udbytte af sine aktier i stedet for som løn med fuld personskat. JEg satser på at gøre det samme trick til næste år. 25% i personskat - det er sgu fair, men fair overfor hvem? ;)
tilføjet af

Jeg bruger selv opensource

Jeg benytter selv linux, openoffice osv, og jeg har da ingen problemer med at få løst mine problemer. Men det er da rigtigt, at MS-office har nogle funktioner openoffice ikke har (jeg underviser i brugen af MS-office). Jeg mener dog ikke der er tale om funktionaliteter det offentlige har brug for.
Det største problem jeg kan se i den forbindelse er formateringsproblemer med MS-office. Men hvis det offentlige konsekvent benytter *odt (openoffice's iso-godkendte filformat) er det jo ikke et problem (det størte problem er sådan set at få forklaret fru Jensen, hvordan hun får fat på openoffice helt gratis). Heldigvis kunne man nok overtale SUN (firmaet der distribuerer openoffice) til at levere en gratis "reklame" fra det offentlige med deres java-opdateringer. På den måde kunne folk klikke på en automatisk installationsknap når den næste java-opdatering kommer - og java har næsten alle jo på deres PC.
Ja, jeg vil gå så vidt som til at mene, at SUN ligefrem ville glæde sig over en sådan mulighed, og gladeligt implementere det helt gratis for det offentlige, hvis det indgik i en samlet strategi fra det offentliges side om at benytte openoffice.
tilføjet af

Den kan jeg ikke løse

Jeg har naturligvis set Enhedslistens pointer, men desværre tror jeg det er en ualmindelig svær nød at knække, fordi firmaerne jo selv bestemmer hvor de placerer sig. Så der kan jeg ikke være behjælpelig, men jeg mener nu også der er mulighed for en væsentligt bedre offentlig sektor indenfor de muligheder vi trods alt har for selvforvaltning.
tilføjet af

Jamen, det virker ikke...

Jeg bruger Open Office som nævnt og det sucker, så jeg synes, det er en dårlig ide at brige det, da besparelsen hurtigt kan blive ædt op af tidsspilde, fordi personalet skal bruge tid på at få lortet til at virke. Brugte en time forgæves igår fx på noget så simpelt som at ændre skrifttype i en celle i regnearket.
Jeg tror ikke sun vil gøre det helt gratis, men det er da et forsøg værd at spørge🙂MEN først, når lortet virker.
Men man kan jo starte med at implmentere det i en større off. organisation og høste erfaringer der, og se om det kan betale sig på længere sigt at udskifte det inden man tager en stor beslutning om at gøre det overalt i det off.
tilføjet af

Forvaltningen af pengene

Uha, jeg er altid på jagt efter mulige effektiviserings besparelser i det offentlige. Hvad er det du mere konkret mener kommunerne/staten gør galt? Hvis man skal gøre noget ved frådseriet er det jo nødvendigt at man kan indkredse problemet lidt mere præcist.....
tilføjet af

Det er da enkelt at gøre?

Flere undervisningsinstitutioner benytter allerede openoffice på tilfredsstillende måde. En af de ting rapporten lagde vægt på var faktisk billigere driftsomkostninger, så det er ikke dyrere at vedligeholde openoffice.
Mht til at ændre skrifttype i en enkelt celle er det da enkelt - marker teksten du vil ændre, og gå op i skrifttyper og ændrer skrifttypen. Det tog mig ingen tid at gøre det, samt lege med forskellige skrifttyper i forskellige celler, rette skrifttyper i enkelte celler, så jeg forstår ikke helt dit problem? Benytter du version 2.4?
tilføjet af

En helt ny tråd :-)

Du må nok skrive en helt ny tråd (eller flere), hvor du tager fat i de ting i OpenOffice, der ikke virker.
Jeg tror, der sidder mange mennesker i det ganske danske land, der gerne vil hjælpe dig med at få det til at virke 😉
Jeg har ikke lige noget, jeg har brugt i MS-Office, som jeg ikke kan finde tilsvarende i OpenOffice, selv om det en gang imellem har taget lidt tid at finde det, når nu jeg var vant til MS-Office 😃
Og "det virker ikke", det er lige så upræcist som min mening: "det virker", så du bliver nok nødt til at fortælle, hvad det er, du ikke kan få til at virke 😃😃
[l][s][s][l]
tilføjet af

Wow!

Det er dejligt at høre en der betaler topskat sige "så kan jeg sgu helt ærligt ikke rigtig se, hvad jeg mangler". Hvis der var flere folk i samfundet der havde det på den måde ville verden være et bedre sted.
Hader når folk der har røven fuld af penge sidder og tuder over hvor uretfærdigt det er at de betaler lidt mere i skat end dem som ikke tjener så meget.
"Buuh huuh! Nu kan min Audi ikke blive belagt med guld, og mit palæ kan ikke stå med lyset tændt døgnet rundt. Buuuh huuuh" :)
Skal lige siges at jeg også selv i år har ramt topskatten. Dog har jeg ikke 20k i lommepenge :), men mangler bestemt ikke noget.
tilføjet af

Sejt

Hvorfor dog ikke medtage de 12,5 milliarders besparelser du anviser i tråden om ledelsens ansvar for at få sygefraværet ned? Så ville der være 20 milliarder i skattelettelser, og så begynder det sgu at kunne mærkes...
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.