Må man kalde sig hvad man vil?

Ja, naturligvis. Men humanister ønsker ikke nazister kalder sig humanister, Jehovas Vidner ønsker ikke kristne kalder sig Jehovas Vidner (selvom kristne jo strengt taget er Jehovas Vidner i den bibelske betydning af udtrykket) og kristne ønsker ikke Jehovas Vidner kalder sig kristne.
Så hvad vil vi her på debatten? Vil JV'ere respektere, at vi kristne ikke ønsker de kalder sig kristne? Og hvis ikke, skal vi kristne så respektere, at Jehovas Vidner ikke ønsker vi kalder os Jehovas Vidner? Eller skal vi bare lade begreberne flyde og lade folk kalde sig hvad de har lyst til?
Hvad siger I?

for kan man leve op til de primisser man sætter op for sin tro?
som, jeg er sand troende, fordi, jeg følge den sande bibel.
og man, så kan se at det ikke passer over ens, med de primisser man sætter op, må man gå under betegnelsen, en løgner.

Du må jo sådan set kalde jer hvad du vil. Men så må du også finde dig i, at vi kristne kalder os Jehovas Vidner. Det tror jeg sjovt nok ikke du synes er nær så morsomt som når I kalder jer kristne!
Men vi får se?

ikke hvad man kalder sig. Jehovas Vidner er sande kristne.
Med venlig hilsen, ftg.

´

... Alle de RIGTIGE KRISTNE her på SOL kan forklare hvorfor DE mener de er KRISTNE
Men ikke jehovas vidner, de kan ikke, Alene det diskvalificerer jer som værende KRISTNE ftg!
jalmar

nazisterne, jehovesvidner, humanisterne eller?
Indforstået, udenforstående, selvforstået, eller hvad mener du?
"Manjana er ikke religiøse, hun tror på Jesus!"

Det er dig jeg har i tankerne med det jeg skriver:)

spiller det ærlig talt ikke den store rolle, jeg kalder mig kristen, fordi jeg ganske enkelt, tror på Gud.
Om det så betyder at man kan tituleres som vidne, troende, religiøs, eller hvad vi kan finde på, det optager mig ikke så meget.
Der hvor vi skal passe på, er når vi kalder os noget, som er misvisende.
Det er at lyve/bedrage andre og ikke mindst os selv.
Jehovas Vidner må for min skyld godt kalde sig kristne, jeg er blot uenig, og kan finde beviser for at de ikke har ret i deres påstand.
Men det er helt op til dem selv, om de vælger at ignorere mig, hvilket ca. 90-95 % gør.
Det er ikke mig de skal stå til regnskab for senere.
Det piner mig at se at Jehovas Vidner tror de kan tage patent på at være SANDE KRISTNE, og de er beviseligt på vildspor.
Derfor er det naturligvis mit ønske at hjælpe dem, men mere kan vi jo ikke gøre, og de kan jo blot fortsætte deres påstande bagefter.
Du ved jo også selv, at du får aldrig ftg til direkte at sige at du ikke er kristen, men antydninger, små hints og stikpiller, dem er der nok af.
mvh multani

på jesus, på en måde, så de er ikke religiøse. Nogle tror på jesus, på anden måde, så de ikke er kristne. Det unddragelse og oprethav, i samme identitets flugt af ord, historier og klassifikationer. Kasser i kassen, det eneste man kan lege med er dimensionerne, det som børnehavebørn leger med i den virkelige verden.

meget godt- Tænk hvis dimensionerne begynder at skride, bliver det svært at holde dum-pap mennesker indebords. Dum som pap, med sådan nogle små mærkater parat.

så enkelt er det. Hvad vil det sige at tro på Jesus? Ja, hvad vil det sige at tro på sin kollega - det er det samme med at tro på Jesus. Man skal altså kende Jesus, høre hvad han fortæller en og tro på det - dvs. gøre det han beder om.
Er det meget svært at forstå, at man skal tro på Jesus for at være kristen? Er det meget svært at forstå, at man skal kende Jesus for at kunne tro på ham?

Sproget er ikke matematik, der tendens til misforståelse. Det er en meget personlig oplevelse at erkende Jesus i hjertet, om ikke vidt forskelligt og fulgt af personers natur. Det ligger vel engelig en tvivl om hvad folk engelig erkender. Det måske meget lig med den følelse af erkendelse man kan få ved se på en lygtepæl.
Jeg mener kende og bekende, hvad ligger folk i det? Det kan knap nok være andet end en følelseladet ordstrøm bygget på teologiske sammensat sætninger til gentagelser for definere sin erkendelse. Kunne den ene formulering ikke være ligeså god som den anden? Tvivlsom, men alligevel!

Faktisk er der kun en der er god, og det er Gud. Men du ved hvad det vil sige at tro på et andet menneske - det er det samme at tro på Gud. Du ved hvad det vil sige at følge et andet menneske - det er det samme at følge Jesus.
Kan en eller anden uforståelig remse være tro? Ja, så afgjort. Men så er vedkommende ikke i tvivl om, at han kender Gud.

En tro på Gud, er det modsatte af tro på mennesket. Der ligger i det at tro, om man kan stole på det. Det er med kendskab til sig selv, og stolen, der kommer en erfaring, der sætter sig. Hvis man tror man falder på halen, vil man prøve sig frem. Jeg er enig i, at en tro på gud tager sig ud af ens forhold til andre mennesker, ikke hvis du mener det forholder sig ens. Jeg mener ikke tro på gud er det samme som sin tiltro til medmennesker, organisationer, nationer og så videre, pakket ind i kristendommens kærlighedsbudskab.

jeg er ikke religiøs jeg er kristen. Jeg tror på Jesus.
Mvh
Manjana